MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

PRESSEMEDDELELSE

Du har en krop. Hvad tænker du om den? Udstillingen Balance og stofskifte på Medicinsk Museion tager fat på emnet ’kropsforståelse’.

Kroppen er i disse år genstand for stor opmærksomhed. I medielandskabet bliver kroppen dyrket som tyk eller tynd, rask eller syg, afhængig, trænet eller manipuleret. Men forståelsen af, hvad der gør en krop syg, er ikke entydig. Hver tid har forskellige bud på, hvordan kroppen skal forstås, og ikke mindst hvad sygdom og sundhed er. Lægevidenskaben spiller en central rolle i dannelsen af kropsforståelsen både for den enkelte og for samfundet generelt.

Med genstande og billeder fra museets rige samlinger giver udstillingen Balance og stofskifte et indblik i to kropsforståelser fra medicinens historie. Udstillingen går tæt på de konkrete behandlingsmåder – brækmidler, åreladningskar, insulinsprøjter og hormonpræparater – og de forståelser af kroppen, der underbygger dem.

Man kan opleve den humorale tænkning fra antikken, der på mange måder ligner vor tids fokus på livsstil, og se hvordan kroppen som kemisk system blev analyseret frem i 1800-tallets laboratorier.

Studiet af kroppens kemi begyndte i 1800-tallet og afløste gradvist den humorale kropsforståelse, som ellers havde været gældende i mere end 2000 år. Den humorale krop bestod af fire kropsvæsker – blod, slim, gul galde og sort galde – der skulle være i balance for ikke at udløse sygdom. Det var lægens job at enten tappe eller styrke en af de fire væsker for at kurere sygdom og holde kroppen sund.

I dag forstår lægevidenskaben kroppen som et sammenhængende kemisk system – mennesker lærer, tænker, elsker, sover, føler sig ovenpå eller triste, er sunde eller syge på grund af kemiske reaktioner i vores kroppe.

Udstillingen åbner torsdag med en reception torsdag den 13. oktober kl. 16.

Samme dag indvies installationen Genomisk Oplysning. I loftet i Medicinsk Museions entré hænger 650 illuminerede genchips, der er blevet brugt i et dansk-kinesisk forskningsprojekt for at undersøge den genetiske risiko for metaboliske sygdomme som overvægt, type 2-diabetes og forhøjet blod-tryk. Er genomforskningen vor tids oplysningsprojekt?

Balance og stofskifte og Genomisk Oplysning kan opleves i museets åb-ningstid: Onsdag, torsdag og fredag samt søndag kl. 13-17.

Adresse: Medicinsk Museion, Bredgade 62, København

Nærmere information:
Udstillingskurator, adjunkt Adam Bencard, Medicinsk Museion. adab@sund.ku.dk / tlf. nr. 27 51 15 53
Museumsinspektør Bente Vinge Pedersen, Medicinsk Museion bvpn@sund.ku.dk/ tlf.nr. 28 75 38 21

Dansk Blindesamfund fyldte 100 år den 8. juni 2011 og lod sig fejre med åbningen af udstillingen “iSee? Kommunikationssamfundets blinde vinkler” på Post og Telemuseet. Medicinsk Museion har en lille andel i udstillingen, idet vi for nylig har overtaget Blindehistorisk Museum og dermed nu råder over mange af de apparater, der er med  Derfor var vi også en lille flok fra Medicinsk Museion forbi åbningsreceptionen – selvfølgelig for at ønske samfundet tillykke, men også for at se, hvordan vores genstandene tager sig ud i den færdige udstilling. Her ses den skrivekugle, som vores konservator Charlotte tidligere har fortalt om her på bloggen. Ved siden af opfinderen Rasmus Malling-Hansen hænger kuglen sikkert og fint i glasmontren, og sådan skal det jo være, når det er museumsgenstande, vi har med at gøre. Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at synes, at det er lidt trist. Det ville have givet mere mening, hvis publikum kunne have rørt ved kuglen og oplevet, hvordan kuglen har fungeret for dem, den er udviklet til. Ingen tvivl om, at det er en smuk genstand at se på, men er det også en smuk genstand at røre ved? Den oplevelse kan ikke udstilles, når man ikke må røre ved genstandene. 

Det er ikke Post og Telemuseets skyld – de gør, som de skal og udstiller, så genstandene er beskyttet fra fedtede pilfingre – og udstillingen indeholder i øvrigt også flere ting, som man godt må røre ved og afprøve, men det er overvejende eksempler på nyere teknologi, som seende hermed får lejlighed til at afprøve. De historiske genstande er bag glas, og kan man ikke se, må man tage til takke med at få dem beskrevet af andre. Det er helt klart ærgerligt, netop fordi det er en udstilling om kommunikationsmidler udviklet til blinde. Men man kunne også sige, at denne samling af genstande fra blindehistorien sætter et klassiske museumsdilemma på spidsen. På et museum er som oftest vi allesammen frataget muligheden for at opleve genstandenes taktile dimension - vi må lade øjet føle for os.

Malling-Hansens skrivekugle til blinde er et smukt instrument fra 1800tallet, som blandt andet har vundet priser på datidens verdensudstillinger. Jeg besøgte vores konservator Charlotte, som har renset og finpudset instrumentet, og fik lov til at se det lille mekaniske og æstetiske vidunder:

Skrivekuglen skal udstilles i forbindelse med, at Dansk Blindesamfund i år fejrer 100 års jubilæum Læs mere her.

For et par uger siden blev vores ecorche, populært kaldet muskelmanden, installeret på sin nye plads i udstillingen af anatomiske modeller. I videoen nedenfor kan man få et indtryk af den omfattende og krævende proces det var, at få muskelmanden godt på plads i sit nye hjem.

Konservatoren Charlotte fortæller om opsætningen: “ Well, jeg kan fortælle, at det var nervepirrende at samle muskelmanden, for tænk hvis et organ faldt ud mens jeg fandt det næste frem, der skulle monteres…  Eller hvis han væltede undervejs… “ 

“Jeg vil tro, jeg havde en puls, som hvis jeg lige var kommet i mål efter et maratonløb på under 3 timer. Men det var meget spændende, efter al den tid jeg har brugt på at rense figuren (ca. 75 timer), at samle den og se det færdige resultat.”

Muskelmanden indgår i den nye anatomiske udstilling, som viser forskellige undervisningsmodeller fra 1700- og 1800tallet. I udstillingen indgår et bredt udvalg af anatomiske modeller, fra plancher og todimensionale voksfigurer til tredimensionale figurer i gips og papmache.

For et par måneder siden modtog museet et par kasser med luftpost fra Kina. De indeholdt lige under 700 genchips (der står 900 i den tidligere blogpost, men da vi talte efter måtte tallet revideres). De har været brugt i et forskningsprojekt, hvor man har ledt efter hidtil ukendte genetiske variationer, der kan øge risikoen for almindelige stofskifteforstyrrelser som fx fedme, type 2 diabetes og forhøjet blodtryk. Nu skal de udstilles i Medicinsk Museions forhal. Installationen Genomic Enlightenment skal afsløres på mandag, og i skrivende stund arbejdes der på højtryk. Udstillingsideen er udviklet af museumschef Thomas Söderqvist og udstillingsarkitekt Mikael Thorsted. De 650+ genchip skal fra en plade i loftet hænges op i meget tynde fiberlyskabler, og det lyder jo som udgangspunkt rimeligt enkelt. Men legende let har det ikke været at finde frem til den rigtige metode at få projektet ført ud i livet på.

Hvis nogen følger vores twitterprofil medicalmuseion vil man i de seneste par uger måske have lagt mærke til tweets omhandlende boring af huller og glasplader, og måske fornemmet en vis frustration. Genchipsene er lavet af glas, og den store udfordring har været at finde en boremetode, hvor pladerne ikke knækker. Opgaven har været lagt i hænderne på vores meget tålmodige samlingsinspektør Niels og samlingsstudentermedhjælperne Malthe og Jacob. Efter flere eksperimenter og forsøg  med boreteknikker har de installeret sig i kælderen med et ophængt tandlægebor, der kan levere det nødvendige antal omdrejninger. Iført handsker og mundbind, samt til lyden af en kraftig støvsuger, har de brugt dage på opgaven, der nu er fuldført. Billederne her viser opstilling og proces. Det er vist ikke for meget sagt, at det har været lidt af et udstillingsteknisk grundforskningsprojekt.

Nu forestår arbejdet med at tråde chipsene med fiberlyskablerne og binde de mange knuder, så det samlede værk kan komme til at funkle. Reportager følger her på bloggen i de kommende dage.

Her pakkes og afskibes henholdsvis et tarmvandspræparat – en prøve afføringsprøve fra en kolerapatient anno 1853 – og en sygebåre fra Medicinsk Museions samlinger. De skal det næste halve år være udstillet på Wellcome Collection i London på særudstillingen Dirt. Vores konservator Charlotte rejser i næste uge efter kasserne og skal sørge for, at de to genstande bliver pakket forsvarligt ud igen. Mere om sagen her på bloggen i den kommende tid.

Vores nye udstilling på Panum Instituttet “The Chemistry of Life” fortæller fire kapitler af stofskifteforskningens historie fra det tidlige 1600-tal til i dag. På udstillingen udfoldes fortiden gennem genstande og billeder, men hvis nogen har lyst til at få en mundtlig udgave, kan jeg varmt anbefale at lytte til P1′s historiemagasin “Alletiders historie”. Her fortæller udstillingens hovedkurator Adam Bencard bl.a. om Santorio Santorios interesse for at gøre livets processer i kroppen målbare og ægteparret Kroghs arbejde med at udvikle apperatur, der kunne måle stofskiftet. Han fortæller også, hvorfor det netop er stofskifteforskningen, eller metabolismeforskningen, som man også kalder det, vi har kastet os over i udstillingen. Lyt med her.

I eftermiddag kl.15 åbner vi vores nye udstilling The Chemistry of Life om stofskifteforskningens historie fra 1600-tallet til i dag. Det kommer til at foregår i Panumbygningen på Blegdamsvej med taler, reception — og en lille overraskelse.

Efter udstillingens fjerde og sidste kapitel om nutidens stofskifteforskning vil der nemlig ikke blive sat et fedt punktum, men et spørgsmålstegn. Montrerne i det fjerde tema vil nemlig blive præsenteret som en betaversion. Det betyder, at vi vil invitere forskere og studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til at komme med deres forslag til, hvordan man bedst beskriver, bevarer og udstiller nutidens stofskifteforskning.

Jeg fik Thomas til at forklare mig hvad den idé gik ud på. Hvorfor inkludere en halvfærdig montre i en færdig udstilling?

Thomas forklarede, at der er to motiver bag ideen om beta-montrene: For det første er det altid svært at fortolke nutidshistorie. Hvad vil få varig betydning for fremtiden, hvad er bare en fase? Når man står midt i det hele og ikke har en tidsmæssig distance, kan det være svært at skelne skidt fra kanel. Derfor stiller vi direkte spørgsmål som ”Hvem er de mest indflydelsesrige forskere?” og ”Hvilken laboratorieteknologi er den vigtigste?” i udstillingen sidste kapitel.

Det andet motiv er ønsket om at inddrage andre end dem, der er specialister på området, i det her tilfælde nutidshistorikerne. Begrebet ’betaversion’ stammer fra softwarebranchen, hvor man sender et spil eller et program ud til bedømmelse, for at finde ud af hvad der virker eller ikke virker set fra brugerens perspektiv.

Når alt dette er sagt, pointerede Thomas, er den fjerde montre overhovedet ikke halvfærdig. Den rummer lige så mange nøje udvalgte genstande som de andre montrer. Pointen er, at den lige så godt kunne have indeholdt andre genstande og inkluderet andre perspektiver. Ved at kalde det en betaversion forsøger vi altså at ’åbne’ montren og give plads til endnu flere aspekter af den nyeste forskning i og forståelse af stofskiftet.

Montren indeholder bl.a. et stort, rødt kromatografirør, der kan adskille de enkelte stoffer i en vævsprøve, så man kan analysere sammensætningen og mængden af f.eks. bestemte hormoner. Svævende ned fra loftet og blinkende i lyset hænger genchips, som kan bruges til at bestemme hvilke gener, der kommer til udtryk i den undersøgte vævsprøve.

Bagefter snakkede jeg med Bente om hvordan folk forventes at interagere med beta-montrene. Hun forklarede at Medicinsk Museion har planer om at afvikle en række workshops med diskussioner af nutidens stofskifteforskning, samt at invitere studerende og ansatte fra hele Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til at bidrage med deres bud på, hvad stofskiftforskningen handler om i dag, og hvilke genstande de synes er vigtige. Denne proces vil komme til at foregå i løbet af vinteren, så følg med her på bloggen.

Udstillingens hovedkurator (og min kontorfælle) Adam forklarede, at en af de største konceptuelle ændringer i stofskifteforskningen er, at man har bevæget sig fra at se menneskets som havende et samlet stofskifte, stofskiftet, til at have mange samtidigt virkende stofskifter. Hvert stof har i princippet sig eget skifte, så stofskifteforskningen i dag er bare meget kompleks og svær at forstå.

Så blev det tid til at vise de flot svungne og farverige tematekster til vores kommende udstilling The Chemistry of Life frem på opslagstavlen. Det første tema, som er holdt i grønne nuancer, kommer til at handle om den italienske fysiolog Santorio Santorio, der i 1600tallet foretog de første undersøgelser af stofskiftet hos mennesker.

I sit mest berømte forsøg (som det ses på billedet her under) placerede han sig selv i en stor ’vægt-stol’, hvorefter han nøje afmålte alt hvad han selv indtog og udskilte. Under hele processen vejede han sig, og opdagede på den måde, at kroppen mistede noget af sin vægt, selv når den var i hvile og ikke afgav nogen form for ekskreter.Han kaldte dette fænomen ’umærkelig transpiration’ og forklarede det med, at affaldsstoffer blev udskilt gennem små porer i huden.

Man vil kunne se Santorios egne bøger med tegninger af  hans forsøg, i udgaver fra begyndelsen af 1700tallet, på udstillingen.

I 1600-tallet havde man en aristotelisk kropsforståelse, der fokuserede på kroppens essenser og kvaliteter. Alle kvantitative aspekter ved kroppen blev anset for at være irrelevante og tilfældige.

Den holdning gjorde Santorio, og Galileo Galilei som han samarbejdede med, oprør imod under parolen ”Mål det målbare, og gør målbart hvad der endnu ikke er det”. Santorios nye kropsopfattelse var mekanisk: han sammenlignede kroppen med et urværk, hvis funktioner og kvaliteter er styret af matematiske og kvantitative processer, som absolut ikke er tilfældige.

Santorio videreudviklede også Galileis termoskop, der indtil da kun havde kunne måle lufttemperaturen, til også at kunne måle kroppens temperatur.

I stedet for at udstille et moderne termoskop (de originale Galilei-termoskoper findes ikke længere), har vi valgt at udstille arvtageren; kviksølvstermometret. G. D. Fahrenheit udviklede denne termometertype i 1724 som det første væskebaserede termometer, og i samråd med danske Ole Rømer fandt han på at bruge vands frysepunkt og menneskets legemstemperatur som fikspunkter i sin temperaturskala.

Kviksøvstermometret har været i brug helt op til 1994, hvor det i Danmark blev afskaffet, da kviksølv viste sig at være giftigt og skadeligt for miljøet. På Chemistry of Life-udstillingen vil man kunne følge kviksølvtermometrets 270 år lange udvikling gennem en række historiske termometre fra vores samling (se billedet ovenfor).

Siden jeg startede her på Medicinsk Museion i august, har jeg delt kontor med postdoc Adam Bencard. For et par uger siden sad han og kiggede i en gammel læderindbunden bog med titlen ”Grundrids af det menneskelige legemes physiologie” af G. Valentin fra 1857. Han viste mig en af siderne: 

Billedet forestiller, som man kan se, en kat placeret i en eller anden form for indviklet apparat. Det er et meget sært billede. Jeg blev nysgerrig, og læste videre om formålet med opstillingen: ”Man erfarer saaledes först det relative Forhold i den ved Dyrets Aandedræt forandrede Luftblanding, og de absolutte værdier bestemmes derefter, naar man kjender Beholderens, Skammelens og Dyrets rumfang.”

Adams interesse for katteforsøget skyldtes, at han for øjeblikket arbejder på udstillingen ’The Chemistry of Life – Four Chapters in the History of Metabolism Research’, som åbner d.15. november i vores eksterne udstillingsområde i Panumbygningens vandrehal. Udstillingen skal markere, at et nyt center for stofskifteforskning, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, er ved at blive etableret ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Stofskiftet er meget kort fortalt de kemiske processer i kroppen, der sørger for, at livet bliver opretholdt. Forskningen på området har traditionelt handlet om at måle stofskiftet i forskellige situationer, for på den måde at kunne danne sig et overblik over hvilke processer i kroppen, der styrer stofskiftet. Den nyeste forskning peger dog på, at man ikke kan tale om en sådan overordnet mekanisme, men at stofskiftet består af en mængde koblede biokemiske reaktioner, der hele tiden påvirker hinanden.

Udstillingen kommer til at bestå af fire nedslag fra forskellige epoker af stofskifteforskningens historie. I løbet af den næste måned op til åbningen vil jeg her på bloggen præsentere en ny genstand og et glimt fra udstillingen hver uge.