MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Hvad er sundhed og hvem bestemmer hvad der er sundt?

Det er længe siden at lægen var den eneste ophøjede autoritet på sundhedsområdet, og idag kan alle blive eksperter i deres egen krop med hjælp fra kend-din-krop-litteratur, sundhedsfora på internettet og en overvældende mediedækning af de evigt skiftende sundhedsråd.

Som det nyeste har en gruppe unge medicin- og jordemorstuderende lavet en sundhedsklinik for andre studerende, hvor de, endnu uden at have fået tildelt blåstemplingen ‘læge’ eller ‘sygeplejerske’, alligevel stiller deres faglige kompetencer til rådighed.

Løb er populært som aldrig før

Sandheden om sundheden er det nu op til den enkelte at finde, og dermed er den enkelte også ansvarlig for sin egen sundhed. Når den akkumulerede viden om hvordan man lever sundt er tilgængelig for alle, er der ingen undskyldning for ikke at være sund. Måske er det netop derfor vi i øjeblikket oplever hvad nogen ville kalde en sundhedsfetichistisk kultur, hvor fysisk sundhed og en smuk, stærk krop er lige så meget tegn på velstand og succes, som dyre beklædningsgenstande eller overforbrug var tidligere.

På et mere teknisk niveau har man især indenfor gen-forskning og andre områder hvor man arbejder med enorme datamængder fundet ud af at crowdsourcing er en yderst brugbar metode. Man gør simpelthen materialet tilgængeligt for alle ‘civile’ eksperter, som så gør det grove arbejde, mens de professionelle kan fokusere på at få et overblik og se drage konklusionerne. (Så sent som under udbruddet af E.Coli i Europa i sommer, offentliggjorde Beijing Genomics Institute deres analyseresultater til crowdsourcing.)

Biohackeren Lepht Anonym har selv opereret magneter ind i sine fingerspidser

Denne opløsning og demokratisering af videnskabelig autoritet har også medført dannelsen af bl.a. biopunk-bevægelsen, hvor man på hobbyniveau eksperimenterer med avancerede biotekniske procedurer, som genmanipulation og biologiske forbedringer af menneskekroppen, i sit eget køkken. DIYbio, et stort netværk for biopunks, eller biohackere som de også kalder sig, beskriver sig således som en organisation for “citizen scientists, amateur biologists, and do-it-yourself biological engineers”.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets portal sundhed.dk har i længere tid givet borgere mulighed for at få adgang til personlige sundhedsdata online. Der er med tiden blevet tilføjet flere data og nu kan man vha. “sundhedsoverblik” se sine behandlinger både på hospitaler, men også hos læger, tandlæger og speciallæger. Det mest iøjenfaldende er muligheden for at få konsultationer opstillet på en grafisk tidslinje:

Jeg kan f.eks. se, at mit helbred tilsyneladende var fremragende i 2004, da jeg ikke var hos lægen én eneste gang. Til gengæld glemte jeg åbenbart at gå til tandlægen i 2009. Ups. Zoomer man ind på de enkelte konsultationer vil man kunne se, hvad de enkelte behandlinger, etc. rent faktisk koster. Det er lidt interessant, når man som dansker er så vant til, at (næsten) alt i sundhedssektoren er gratis. Det er det bestemt ikke. En e-mail konsultation (altså når din læge besvarer din e-mail) koster ca. kr. 50, mens en telefonisk konsultation kan klares for omtrent det halve. Under sygehusbehandlinger kan jeg også bliver mindet om mit sidste besøg på skadestuen, hvor jeg blev behandlet for en laesio electrica - bedre kendt som husk-at-slukke-for-strømmen-når-du-skal-hænge-en-lampe-op-skade.

Hvad siger min sundhedsprofil om mig? I følge Danmarks Statistiks undersøgelse om danskeres lægebesøg fra 2009, har vi i gennemsnit kontakt til lægen 11,3 gange om året. Det er næsten én gang om måneden! Mine data fortæller, at jeg siden 2002 har været i kontakt med læge eller tandlæge 32 gange eller under fire gange om året. Er det så fordi jeg er mindre syg – eller bare mindre tilbøjelig til at gå til lægen?

Medicinske museer mødes: Medicin og helbred er for vigtige emner at overlade til videnskabsfolk alene. Det er et af udgangspunkterne for Wellcome Collection i London, der i tre år har arbejdet med at skabe udstillinger, som kreativt formidler sundheds- og biovidenskabelige emner og historier. Alle udstillinger har et medicinsk indhold, men de er aldrig udelukkende medicinske. F. eks blev udstillingen ’War and Medicine’ ledsaget af videoinstallationer af sårede soldater, skabt af en udsendt britisk kunstner i Afghanistan.

Faglighed og formidling: Medicinsk Museion afholdt i dag et uformelt seminar med Wellcome Collections senior curator James Peto og event manager Lisa Jamieson. En af de ting der blev talt om, var forholdet mellem forskning og public engagement. På den ene side skal forskning i tilknytning til et museum være relevant hvordan vi formidler viden til offentligheden, på den anden side skal formidlingen være baseret på forskning og rig på upoppet videnskabelighed.

Genoplivning af genstande: På Wellcome Collection har de flere events ugentligt, for at åbne udstillingerne op og for at invitere publikum til at tage stilling til dem. Udstillinger med ægte, opgravede skeletter eller events som live streaming af en hjerteoperation direkte fra hospitalet til museets auditorium, er nogle af de ting der kan få folk til at opfatte museer som andet og mere end informationsstandere og støvede gamle genstande. Derfor afsætter eventholdet altid en tredjedel af tiden til diskussion og spørgsmål. Events kan genoplive de historiske genstande, og kan få selv museets egne kuratorer til at se deres samling i et nyt lys.

Det sanselige museum: Vores introstipendiat Anette Stenslund gav et kort oplæg om sit arbejde med ufrivillige, fysiske lugte i forhold til de lugte vi frivilligt parfumerer og omgiver os med. Det førte til en interessant diskussion af museets æstetiske og sansemæssige dimensioner. Målet er ikke bare at videregive information, men at give publikum en oplevelse, og derigennem mere effektivt skabe en forståelse for udstillingens emne. Lydene, lugtene og det visuelle spiller en stor rolle i det moderne museum. På Wellcome Collection får sanserne frit spil, når samlingens gamle nodebøger bliver spillet live af hornorkestre i forhallen, eller man inviterer en slagter til at afholde en anderledes anatomitime. Der kommer man ikke uden om at bruge alle sine sanser.

Tid til at opleve: Det er også vigtigt at publikum får et personligt forhold til de udstillede genstande. Da Wellcome Collections første udstilling om hjertet kom op for tre år siden, var en af de udstillede genstande det kasserede hjerte fra en vellykket transplantation. Et par dage efter åbningen kom den tidligere ’ejer’ af hjertet og kunne opleve sit eget organ som objekt i en museumsmontre. En anden måde at skabe kontakt mellem objekt og beskuer på er ved at tvinge dem til at bruge tid på den enkelte genstand. Man kan minimere antallet af genstande, eller som vores postdoc Lucy Lyons gør, få folk til at tegne det de ser. Processen med at tegne en ting, er netop at tage tingen til sig og forstå den, for at kunne udtrykke dens essens i to dimensioner.

Se video fra seminaret her: http://www.youtube.com/user/medicalmuseion?feature=mhum