MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Dansk Blindesamfund fyldte 100 år den 8. juni 2011 og lod sig fejre med åbningen af udstillingen “iSee? Kommunikationssamfundets blinde vinkler” på Post og Telemuseet. Medicinsk Museion har en lille andel i udstillingen, idet vi for nylig har overtaget Blindehistorisk Museum og dermed nu råder over mange af de apparater, der er med  Derfor var vi også en lille flok fra Medicinsk Museion forbi åbningsreceptionen – selvfølgelig for at ønske samfundet tillykke, men også for at se, hvordan vores genstandene tager sig ud i den færdige udstilling. Her ses den skrivekugle, som vores konservator Charlotte tidligere har fortalt om her på bloggen. Ved siden af opfinderen Rasmus Malling-Hansen hænger kuglen sikkert og fint i glasmontren, og sådan skal det jo være, når det er museumsgenstande, vi har med at gøre. Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at synes, at det er lidt trist. Det ville have givet mere mening, hvis publikum kunne have rørt ved kuglen og oplevet, hvordan kuglen har fungeret for dem, den er udviklet til. Ingen tvivl om, at det er en smuk genstand at se på, men er det også en smuk genstand at røre ved? Den oplevelse kan ikke udstilles, når man ikke må røre ved genstandene. 

Det er ikke Post og Telemuseets skyld – de gør, som de skal og udstiller, så genstandene er beskyttet fra fedtede pilfingre – og udstillingen indeholder i øvrigt også flere ting, som man godt må røre ved og afprøve, men det er overvejende eksempler på nyere teknologi, som seende hermed får lejlighed til at afprøve. De historiske genstande er bag glas, og kan man ikke se, må man tage til takke med at få dem beskrevet af andre. Det er helt klart ærgerligt, netop fordi det er en udstilling om kommunikationsmidler udviklet til blinde. Men man kunne også sige, at denne samling af genstande fra blindehistorien sætter et klassiske museumsdilemma på spidsen. På et museum er som oftest vi allesammen frataget muligheden for at opleve genstandenes taktile dimension - vi må lade øjet føle for os.

Her følger Anettes præsentation af sig selv og sit spændende projekt!

Jeg startede som ph.d.-studerende 1. februar 2011 og arbejder på et projekt om hvordan atmosfæren inden for diverse medicinske miljøer opleves – hvordan steder, rum, kroppe, kropsfunktioner, instrumenter og genstande føles, sanses og påvirker os stemningsmæssigt. Med andre ord foretager jeg et fænomenologisk sansestudie af hospitalsmiljøet. Når vi taler om sanseoplevelser, så er det klart, at mennesket erfarer synæstetisk, dvs. samsansende. Alligevel skænker jeg lugtoplevelser en særlig opmærksomhed i projektet. Det gør jeg, fordi olfaktoriske aspekter af menneskers erfaringsverden har været stort set forbigået i forskningssammenhænge hidtil.

Jeg er uddannet cand.scient.soc. på sociologi ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Her har jeg særligt beskæftiget mig med socialfilosofi og fænomenologiske studier af seksualitet. Jeg skrev speciale om forførelse, og folk spørger mig af og til undrende, hvilken forbindelse det så lige har, til hvad jeg laver nu.
Der er, for mig at se, en klar forbindelse mellem seksualitet og atmosfæriske oplevelser af medicinsk kultur. Det handler jo om følelser; om tiltrækning og fascination – eller om frastødelse, gru og væmmelse. Tag nu for eksempel et fænomen som hospitalslugten. Den har fået en nærmest mytisk karakter i folkemunde, og den figurerer i folks beskrivelser af hospitalsophold, som var den karakteristisk og velkendt for enhver. Når der tales om til hospitalslugten, kan det ses, som et dramaturgisk kneb, der giver beretninger fra hospitalsverdenen lidt ekstra krydderi. Hvorfor er det mon sådan? Hvad er det, der gør hospitalslugten så markant, frygtindgydende og fæl? Hvilke lugte tiltrækker og fryder, og hvilke lugte virker frastødende? En sådan diskussion handler jo i bund og grund om aspekter ved forførelsen. Lugtens forførelse. Under hvilke omstændigheder virker lugten af medicinsk kultur forførerisk, legende og tillokkende, og hvornår virker den modsat ækel og afskyelig? Det er meget tænkeligt, at vi er særligt ømfindtlige og sanseligt påvirkelige over lugte, når vi befinder os i eksistentielt udsatte situationer – situationer, som hospitalet huser, tager vare om og hjælper os med.

Der er så mange spørgsmål at tage fat på. Ikke mindst er der mange snifferier at gøre i den kommende tid.

I morgen præsenterer vi monsieur inspecteur Niels Christian Vilstrup-Møller!

Vores ph.d. stipendiat Anette har valgt et speculum som sin yndlingsting, på trods af at hun har meget ambivalente følelser omkring netop denne genstand.

Som udgangspunkt syntes Anette, at speculummet var en irriterende, kold genstand. Så en dag blev hun bedt om at tegne det. Da hun så det ligge og glimte i lyset på tegnebordet, gik det pludselig op for hende, at det også var smukt!

Anette pointerer, at det gælder for alle genstande, at vi oplever dem fuldstændig forskelligt ud fra egen erfaring, fra viden om genstanden og ud fra den kontekst, vi får præsenteret genstanden i:

Medicinske museer mødes: Medicin og helbred er for vigtige emner at overlade til videnskabsfolk alene. Det er et af udgangspunkterne for Wellcome Collection i London, der i tre år har arbejdet med at skabe udstillinger, som kreativt formidler sundheds- og biovidenskabelige emner og historier. Alle udstillinger har et medicinsk indhold, men de er aldrig udelukkende medicinske. F. eks blev udstillingen ’War and Medicine’ ledsaget af videoinstallationer af sårede soldater, skabt af en udsendt britisk kunstner i Afghanistan.

Faglighed og formidling: Medicinsk Museion afholdt i dag et uformelt seminar med Wellcome Collections senior curator James Peto og event manager Lisa Jamieson. En af de ting der blev talt om, var forholdet mellem forskning og public engagement. På den ene side skal forskning i tilknytning til et museum være relevant hvordan vi formidler viden til offentligheden, på den anden side skal formidlingen være baseret på forskning og rig på upoppet videnskabelighed.

Genoplivning af genstande: På Wellcome Collection har de flere events ugentligt, for at åbne udstillingerne op og for at invitere publikum til at tage stilling til dem. Udstillinger med ægte, opgravede skeletter eller events som live streaming af en hjerteoperation direkte fra hospitalet til museets auditorium, er nogle af de ting der kan få folk til at opfatte museer som andet og mere end informationsstandere og støvede gamle genstande. Derfor afsætter eventholdet altid en tredjedel af tiden til diskussion og spørgsmål. Events kan genoplive de historiske genstande, og kan få selv museets egne kuratorer til at se deres samling i et nyt lys.

Det sanselige museum: Vores introstipendiat Anette Stenslund gav et kort oplæg om sit arbejde med ufrivillige, fysiske lugte i forhold til de lugte vi frivilligt parfumerer og omgiver os med. Det førte til en interessant diskussion af museets æstetiske og sansemæssige dimensioner. Målet er ikke bare at videregive information, men at give publikum en oplevelse, og derigennem mere effektivt skabe en forståelse for udstillingens emne. Lydene, lugtene og det visuelle spiller en stor rolle i det moderne museum. På Wellcome Collection får sanserne frit spil, når samlingens gamle nodebøger bliver spillet live af hornorkestre i forhallen, eller man inviterer en slagter til at afholde en anderledes anatomitime. Der kommer man ikke uden om at bruge alle sine sanser.

Tid til at opleve: Det er også vigtigt at publikum får et personligt forhold til de udstillede genstande. Da Wellcome Collections første udstilling om hjertet kom op for tre år siden, var en af de udstillede genstande det kasserede hjerte fra en vellykket transplantation. Et par dage efter åbningen kom den tidligere ’ejer’ af hjertet og kunne opleve sit eget organ som objekt i en museumsmontre. En anden måde at skabe kontakt mellem objekt og beskuer på er ved at tvinge dem til at bruge tid på den enkelte genstand. Man kan minimere antallet af genstande, eller som vores postdoc Lucy Lyons gør, få folk til at tegne det de ser. Processen med at tegne en ting, er netop at tage tingen til sig og forstå den, for at kunne udtrykke dens essens i to dimensioner.

Se video fra seminaret her: http://www.youtube.com/user/medicalmuseion?feature=mhum