MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Jeg er så betaget af den systematik og orden, som vores samlingsfolk opretholder i arbejdet med at redde genstande og arkivalier fra vandskaderne. Tålmodighed og omhyggelighed er dyder, der skal hentes frem i disse dage. En for en bliver knogler, æsker, arkivark, filmspoler osv. lagt til tørring i plastikkasser. De er nået langt, men der er stadig meget at gøre. 

For et par måneder siden brugte Ion, Charlotte og Bente en formiddag på at vise et tv-hold fra KomCTV-kultur rundt på museet.

Det kom blandt andet til at handle om ‘husets ældste beboer’; et konserveret hoved fra omkring år 1800, med voksinjicerede vener og arterier. Desuden blev der kigget nærmere på et par genmanipulerede mus fra Holland, tre sygdomshærgede menneskekranier, tandlægerummet med sine fjedergebisser og meget mere…

Udsendelsen har de sidste par uger været sendt på lokaltv-stationer over hele landet.

Se “På besøg hos Medicinsk Museion”. Afsnit I:

“På besøg hos Medicinsk Museion”. Afsnit II:

Fortidig forskning versus nutidig forskning.

Interiør og laboratoriefaciliteter fra fordums tiders forskning blander sig med det 21 århundredes moderne interiør og højteknologiske forskningsfaciliteter.

En smuk kontrast, der kommer en i møde på dørtærsklen til Carlsbergs Gamle Laboratoriums lokaler, der i 1876 blev grundlagt af Brygger J.C. Jacobsen.

En ting forener dog tiderne. Det er banebrydende forskning på højt plan under J.C. Jacobsens vedtægter, samt hans for den tid skelsættende vision: “Ingen resultater af laboratoriets aktiviteter, som er af teoretisk eller praktisk betydning, skal holdes hemmelige.”

Ved åbningen af et af laboratoriets gamle vitrineskabe åbenbares et væld af flakoner, flasker, reagensglas og dåser i alle faconer, størrelser og farver. Disse er placeret i et fint systematisk arrangement på hylderne. På trykte eller fint håndskrevne papiretiketter med varierende kantborder i rødt, blåt eller sort præsenteres indholdet. Et indhold af faste eller flydende kemikalier, som er mere eller mindre farverige. Enkelte etiketter supplerer med kemikaliets kemiske data og fremstillingsdato, samt fabrikantens navn.

Aminosyrer, peptider og derivater heraf er rigt præsenteret i det gamle vitrineskab. De udgør et unikt levn, der vidner om en omfattende grundig forskning med proteinernes kemi på Carlsbergs Laboratorium gennem de sidste årtier af 1800- tallet og op igennem det 20. århundrede.  Dermed præsenterer disse kemikalier også nogle af de først fremstillede kemikalier, der knytter sig til Proteinforskningens historie.

I deres egenskab af fundamental repræsentant for den moderne proteinkemi, udgør  de en biologisk og biokemisk kulturarv, som skal bevares for eftertiden.

Carlsbergs Gamle Laboratoriums fornemme kemikaliesamling er nu overdraget til Medicinsk Museion.

Som et vigtigt led under overdragelsen af samlingen for at bibeholde, samt genskabe dens oprindelige kontekst for eftertiden, blev hele samlingen omhyggeligt fotodokumenteret. Relevante oplysninger omkring samlingen, såsom historie, brug og funktion, blev dokumenteret skriftligt.

Efterfølgende blev hvert enkelt kemikalies oprindelige placering i vitrineskabet noteret ved hjælp af et nummer for hvert af skabets låger, dernæst et nummer for hver hylde bag hver låge, samt et nummer for placering på hylden i forhold til de andre genstande.

Efter endt dokumentation blev kemikalie efter kemikalie forsigtigt taget ned fra sin hylde og pakket omhyggeligt ind i syrefrit silkepapir og anbragt  i en antropologisk kasse med silkepapir. Under nedpakningen blev kemikalierne placeret tæt op ad hinanden for at opnå yderligere stabilitet og støtte, så der sikres en sikker og stabil transport til Medicinsk Museions ”modtagelsesrum” for nyindsamlede genstande.

Nu afventer Carlsbergs Gamle Laboratoriums kemikaliesamling en registrering i Regin, samt rensning og ompakning inden endelig placering under optimale forhold i Medicinsk Museions samlinger.

Med erhvervelsen af samlingen er der nu skabt grundlag for bevarelse af en fornem fundamental repræsentant for den moderne proteinkemi med en fyldestgørende dokumentation i form af skrift og fotos. En dokumentation der skaber mulighed for at genplacere dele af samlingen eller hele samlingen korrekt. Netop i samme fine systematiske arrangement som i den oprindelige kontekst på Carlsbergs Gamle Laboratorium.

For et par år siden trykte DSB-bladet Ud & Se en meget smuk og interessant fotoreportage fra Zoologisk Museum. Dengang kan jeg huske, at vi talte om, at sådan en ville vi også gerne stille op til. Jeg tror endda, det blev til en opfordring til bladet om at kigge forbi Bredgade, men det affødte ikke umiddelbart noget… før nu. I marts 2010-nummeret af Ud & Se er det planen at bringe en billedserie fra Medicinsk Museion. Hvad overskriften bliver, ved kun journalisten Anette K. Nielsen, men vi har været rundt i museets samlinger og fundet en række genstande, der ikke normalt er udstillet.

I dag har har museets permanente udstillinger været omdannet til fotolocation. Fotografen Jes Larsen og hans assistent Bo indtog huset med en masse udstyr, mens Museions studentermedhjælp Malthe og konservator Nanna assisterede i stylingen af genstandene. Flere af de udvalgte ting og sager  krævede kyndig og nænsom håndtering - som det fx kan ses på billedet herover, har Malthe de karakteristiske hvide handsker på for ikke at sætte for mange fedtede fingre på det lille hospitalsmøbel. Lad det være en hemmelighed indtil bladet udkommer, hvilke genstande der er valgt ud – men at dømme efter det jeg fik sneget mig til at se under dagens fotooptagelser, så har vi noget at glæde os til.

Medicinsk Museions samlinger byder på en bred vifte af oplevelser. Fra det sjældne til det almindelige. Fra det gamle til det nye. Fra det sjove til det sørgelige. Og fra det smukke til det uhyggelige. Genstande i den sidste kategori gør tit et stærkt indtryk på de besøgende, og det er lithoklaster et godt eksempel på. Lithoklasten, eller stenknuseren, er et ca. 25 cm langt metalinstrument beregnet til at blive ført op gennem urinrøret med det formål at fange og knuse nyresten. At stå ansigt til ansigt med dette instrument kan få selv de mest hårdføre til at blegne.

Ikke desto mindre repræsenterer lithoklasten et enormt fremskridt i behandlingen for de meget smertefulde nyresten. I århundrede havde den eneste mulige behandling været at fjerne stenene kirurgisk. I en tid uden bedøvelse har det været en ufattelig smertefuld operation. På Medicinsk Museion kan man se en særlig stol hvor patienten kunne blive spændt fast mens kirurgen gjorde sit arbejde.

Ludvig Levin Jacobson (1783-1843)

Det var derfor en sensation da den danske læge Ludvig Levin Jacobson (1783-1843) i 1926 demonstrede sin nye opfindelse, lithoklasten. Denne behandling har uden tvivl også været yderst smertefuld, men den var trods alt langt mere skånsom end et kirurgisk indgreb. I 1833 blev Jacobson belønnet med den prestigefulde Prix Montyon af L’Academie Francaise i Paris for udviklingen af lithoklasten.

Med Montyon-prisen fulgte en pengegave på 4000 franc, og de penge bruge Jacobson til at erhverve sig en lille tobaksdåse i 18 karat guld. Ved sin død gik dåsen i arv til Jacobsons datter Louise, der siden gav den til sit barnebarn, overlæge Peter Vilhelm Tuxen. Siden da har den været i familien Tuxens eje. Det vil sige bortset fra nogle få dage i starten af 1920′erne, hvor den blev stjålet af en “Dr. Wendel”, der udgav sig for at være danskfødt russisk læge på flugt fra det revolutionære Rusland. “Dr. Wendel” blev dog afsløret og dåsen returneret til dens rette ejere.

Gulddåsen er nu blevet doneret til Medicinsk Museion af Jacobsons efterkommer Peter Allan Tuxen. Dåsen stammer fra omkring 1800 og er dekoreret med graveringer og blå emaljefigurer. På den måde udgør den en smuk kontrast til den uhyggelige lithoklast – men vidner også om hvor vigtigt et fremskridt dette instrument var.