MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Som ”Diseases II og III” regner Jacques Jouanna også ”Internal Affections” for at stamme fra den knidiske lægeskole, men fra en ny forfatters hånd. Skriftet kan dateres til 400 – 390 f.Kr. med senere tilføjelser.

Der er ikke større forskel på om en sygdom bærer betegnelsen ”Disease” eller er en ”Internal Affection”. De titler vi har bevaret, er ikke nødvendigvis udtænkt af forfatteren selv, men kan være hæftet på senere. De her nævnte titler kan spores tilbage til henholdsvis 1.og 2.årh.e.Kr.

Gentagelse af visse sygdomsbilleder fra det ene skrift til det andet er med til at sandsynliggøre at der er tale om forskellige forfattere som ikke har forholdt sig til hinandens arbejde.
I ”Internal Affections”, stk. 13 udtrykkes samme iagttagelse om diagnosen rygmarvstæring som i ”Diseases II” at den kan være et resultat af for ivrig sexuel udfoldelse. Den skildrede lidelse er i dette tilfælde langt alvorligere, men det er behandlingen også. Efter lang tids diæt på valle og mælk som dels skal virke udrensende, dels opfedende, foretages 4 brændinger med brændejern i lænderegionen, 15 på hver side af rygraden og to i nakken.

En af de beskrevne sygdomme i ”Internal Affections” skyldes legemsvæsken den sorte galde ”mélaina cholé”.
Melankoli nævnes andre steder i de hippokratiske skrifter som en velbekendt depressiv eller nervøs lidelse som oftest rammer om efteråret, men egentlig fremkomst af den sorte galde som i sygehistorien herunder er sjældent beskrevet. (Der er en skildring i ”Diseases II”, stk. 6 af en dødelig lidelse hvor den sorte galde har angrebet hjernen, og i ”Internal Affections”, stk. 16 af en knap så alvorlig lidelse som stammer fra sort galde i nyrerne).

Melankoli er siden blevet en af de helt store historiske sygdomme som man helst skal lide af, hvis man vil være kultiveret. Som en lille antydning af dette kulturelle efterliv kommer her et link til Lucas Cranach den Ældres maleri ”Melankolien” fra 1532.

I ”Internal Affections” stk. 27 står der om en fysisk side af melankoli:
”Denne leversygdom opstår af sort galde, når den strømmer til leveren. Den angriber især om efteråret og ved årets omslag i vejret. Lidelsen ytrer sig ved at en skarp smerte hjemsøger leveren og området under de nederste ribben, skulderen, nøglebenet og brystvorten. Der tilstøder kraftige kvælningsfornemmelser, og undertiden opkaster patienten sortblå galde. Han gribes af kuldegysning og feber, voldsomt i de første dage, hvorefter den klinger af. Ved berøring er der smerte i leveren, patientens hudfarve er næsten blåsort, den mad han tidligere har indtaget, er han ved at blive kvalt i, og den brænder og kører rundt i maven på ham, når den kommer derned. Disse lidelser har patienten i sygdommens begyndelse, men i det videre forløb aftager feberen, han bliver mæt af ganske lidt mad, og smerten resterer kun i leveren. Der er den i perioder kraftig, og i andre slipper den sit tag. Undertiden kommer der dog et voldsomt anfald, og ikke så sjældent opgiver patienten lige pludselig ånden.”
Der anbefales smertebehandling med stryknin.

Af alle de ca. 60 skrifter som er overleveret i den hippokratiske samling, er der ikke et eneste som med sikkerhed kan tilskrives selve den berømte Hippokrates fra øen Kos.

Derimod kan man med den anerkendte Hippokratesforsker Jacques Jouanna argumentere for at visse af skrifterne i samlingen absolut ikke er af Hippokrates, men derimod stammer fra den konkurrerende lægeskole i det nærliggende Knidos.

Det er ”Diseases II og III” som er fra Hippokrates’ tid (5.årh f.Kr.), men som indholdmæssigt peger på en oprindelse i Knidos. De to skrifter er ikke af samme forfatter og bærer i øvrigt præg af senere indføjede ændringer. ”Diseases I” hører trods titlen ikke til denne gruppe, fordi den hylder teorien om to legemsvæsker som Knidos ikke brugte.

Forfatternes metoder er lidt forskellige indbyrdes, men en mere markant forskel træder frem, hvis man sammmenligner med sygehistorierne i de hippokratiske ”Epidemierne I og III”. Disse anfører som regel patientens navn og bopæl, hvorimod de knidiske er løsrevet fra individuelle patienter og inddelt i ganske små grupper af sygdomme med et bestemt antal variationer.

Sygdomsbeskrivelserne i ”Diseases II og III” er ikke ordnet efter sted eller kronologi, men opremses i den rækkefølge som derefter bliver den gængse i hippokratisk medicin, på latin ”a capite ad calcem”, d.v.s. fra isse til hæl, eller fra top til tå, en lærebogsrækkefølge.
Sygdommene kommenteres ikke på et overordnet plan.

Typisk for lægeskolen i Knidos er den store variation i diagnoser som de hippokratiske læger kritiserede skolen for, og behandling med anvendelse af ko-, gede-, eller æselmælk og valle samt udtømning af pus.

I ”Diseases II” stk. 61 står den første bevarede beskrivelse af hvordan lægen ved i længere tid at lægge øret til brystkassen på en patient med vattersot kan høre det syde som vineddike fra lungerne.

I ”Diseases II” stk. 47 og i ”Diseases III” stk.16 skal patienten anbringes fastende på et stabilt sæde og holdes af en hjælper om armene, lægen skal ryste hans skuldre, lægge øret til og kan så høre i hvilken side hans pleuritis sidder.

En sygdomsbeskrivelse kan tage sig ud som dette citat fra ”Diseases II” stk. 51 om rygmarvstæring:
”Tæring af ryggen kommer inde fra marven. Den angriber især nygifte og sexglade mennesker. De får ikke feber, spiser med god appetit og svinder alligevel ind. Hvis du spørger patienten, vil han forklare at det er som om der fra øverst på hovedet og ned langs rygraden er noget der kryber lige som myrer. Når han endvidere lader vandet eller har afføring, fremkommer der rigelig og fugtig sæd, og han får ikke børn og har natlig udtømning, både når han sover med en kvinde, og når han ikke gør. Når han spadserer eller løber, især op ad bakke, gribes han af kortåndethed og kraftesløshed, hans hoved bliver tungt, og det ringer for ørerne. Hvis der på et tidspunkt støder kraftig feber til, dør en sådan patient af lipyrion (en ondartet feber som kommer og går).”

Behandling? Udrensning, masser af mælk og begrænset sex i et år.