MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Hverdagen på laboratoriet hos Center for Medicinsk Forskningsmetodologi udspiller sig i et lille rum fyldt med unge mænd og frosne insulinprøver. Fra højtalerne fylder lyden af rapgruppen Malk De Koijn luften, hvor den blander sig med faglige kommandoer og mandehørm. Sidste tirsdag besøgte jeg laboratoriet for at opdage, og optage, biomedicinens æstetiske aspekter.

Jeg forventede kitler, ro og hvid plastik. Jeg gik hjem med farverige optagelser, rapmusik på hjernen og en helt ny forståelse af hvad det vil sige at arbejde i et laboratorium. Hen over sommeren vil jeg under titlen Videolaboratoriet poste en række kortfilm, der viser min nye indsigt i biomedicinens materielle sider: Laboratoriet og genstandene som de håndteres og bruges i hverdagen.

Den første film handler om pipetten, fordi pipetten er laboratoriets basisværktøj. Den bruges i næsten alle forsøg, og der eksisterer hundredevis af specialiserede pipetter: Præcisionspipetter drevet af luftstempler, multipipetter med flere spidser, manuelle og elektroniske pipetter, mikroskopiske pipetter lavet af enkelte kulstofskaller, engangspipetter og mange flere.

Hermed en lille billedkavalkade fra åbningsfesten for udstillingen “The Chemistry of Life”.

Inden udstillingen blev afsløret var den pakket forsvarligt ind i metervis af brun afdækningspapir. Kun David Goodsell’s “Insulin Action”, der pryder vinduespartiet, var ikke dækket, men fik lov at være en lille smagsprøve.

Inden papireret blev revet af montrerne, overværede en godt fyldt Dam auditorium taler fra henholdsvis dekan Ulla Wewer, direktør for Novo Nordisk Fonden Birgitte Nauntofte, direktør for The Novo Nordisk Center for Basic Metabolic Research museumschef for Medicinsk Museion Thomas Söderqvist. 

Efter talerne var der reception med levende lys og musik ved en lille klassisk trio. Med bobler i glassene kunne de fremmødte herefter besigtige udstillingen.

x

I eftermiddag kl.15 åbner vi vores nye udstilling The Chemistry of Life om stofskifteforskningens historie fra 1600-tallet til i dag. Det kommer til at foregår i Panumbygningen på Blegdamsvej med taler, reception — og en lille overraskelse.

Efter udstillingens fjerde og sidste kapitel om nutidens stofskifteforskning vil der nemlig ikke blive sat et fedt punktum, men et spørgsmålstegn. Montrerne i det fjerde tema vil nemlig blive præsenteret som en betaversion. Det betyder, at vi vil invitere forskere og studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til at komme med deres forslag til, hvordan man bedst beskriver, bevarer og udstiller nutidens stofskifteforskning.

Jeg fik Thomas til at forklare mig hvad den idé gik ud på. Hvorfor inkludere en halvfærdig montre i en færdig udstilling?

Thomas forklarede, at der er to motiver bag ideen om beta-montrene: For det første er det altid svært at fortolke nutidshistorie. Hvad vil få varig betydning for fremtiden, hvad er bare en fase? Når man står midt i det hele og ikke har en tidsmæssig distance, kan det være svært at skelne skidt fra kanel. Derfor stiller vi direkte spørgsmål som ”Hvem er de mest indflydelsesrige forskere?” og ”Hvilken laboratorieteknologi er den vigtigste?” i udstillingen sidste kapitel.

Det andet motiv er ønsket om at inddrage andre end dem, der er specialister på området, i det her tilfælde nutidshistorikerne. Begrebet ’betaversion’ stammer fra softwarebranchen, hvor man sender et spil eller et program ud til bedømmelse, for at finde ud af hvad der virker eller ikke virker set fra brugerens perspektiv.

Når alt dette er sagt, pointerede Thomas, er den fjerde montre overhovedet ikke halvfærdig. Den rummer lige så mange nøje udvalgte genstande som de andre montrer. Pointen er, at den lige så godt kunne have indeholdt andre genstande og inkluderet andre perspektiver. Ved at kalde det en betaversion forsøger vi altså at ’åbne’ montren og give plads til endnu flere aspekter af den nyeste forskning i og forståelse af stofskiftet.

Montren indeholder bl.a. et stort, rødt kromatografirør, der kan adskille de enkelte stoffer i en vævsprøve, så man kan analysere sammensætningen og mængden af f.eks. bestemte hormoner. Svævende ned fra loftet og blinkende i lyset hænger genchips, som kan bruges til at bestemme hvilke gener, der kommer til udtryk i den undersøgte vævsprøve.

Bagefter snakkede jeg med Bente om hvordan folk forventes at interagere med beta-montrene. Hun forklarede at Medicinsk Museion har planer om at afvikle en række workshops med diskussioner af nutidens stofskifteforskning, samt at invitere studerende og ansatte fra hele Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til at bidrage med deres bud på, hvad stofskiftforskningen handler om i dag, og hvilke genstande de synes er vigtige. Denne proces vil komme til at foregå i løbet af vinteren, så følg med her på bloggen.

Udstillingens hovedkurator (og min kontorfælle) Adam forklarede, at en af de største konceptuelle ændringer i stofskifteforskningen er, at man har bevæget sig fra at se menneskets som havende et samlet stofskifte, stofskiftet, til at have mange samtidigt virkende stofskifter. Hvert stof har i princippet sig eget skifte, så stofskifteforskningen i dag er bare meget kompleks og svær at forstå.

I disse uger er vores konservator Nanna og hendes hjælpere i fuld gang med nedtagningen af Healthy Ageing-udstillingen i Panumbygningens vandrehal for at gøre plads til den nye udstilling; The Chemistry of Life, som åbner 15. november.

Det andet af den nye udstillings fire temaer kommer til at handle om den danske fysiolog Peter Ludvig Panum (1820-1885). Panum var i sit arbejde inspireret af den franske fysiolog Claude Bernard, der havde fundet ud af, at der gjaldt de samme kemiske love inde i den menneskelige organisme som udenfor den —med andre ord; at de kropslige funktioner kunne forklares kemisk.

Indtil da havde man haft den ide, at kroppen havde sine egne vitale love, som var grundlæggende anderledes end de naturlove, der styrede andre fysiske fænomener.

Panum var i mange år professor på universitetet i Kiel. Han gik først med til at blive professor i fysiologi ved Københavns universitet i 1863 på den betingelse, at universitetet lovede at opføre et fysiologisk laboratorium til ham efter hans egne forskrifter.

I sit laboratorium arbejdede Panum bl.a. med stofskiftets fysiologi. På den kommende udstilling The Chemistry of Life vil man kunne se en række instrumenter fra stofskifteforskningen på Panums tid. På billedet til højre ses et albuminometer, som blev brugt til at måle proteinstof i urin, mens saccharometret på billedet ovenfor kunne måle mængden af sukkerstof i urinen.

Man vil også kunne se Danmarks første mikroskopiker Adolph Hannovers mikroskop samt hans originale mikroskoppræparater (se billedet til venstre), som Panum brugte på sit laboratorium.

Samtidig med at klargøringen af ovennævnte  genstande er i gang, er vi her på Medicinsk Museions kontorer ved at lægge sidste hånd på grafikken til udstillingen. Der bliver dagligt foretaget småjusteringer, og diskussionens bølger går højt.

På billedet til højre kan man se printprøverne på kunstneren David Goodsells maleri af en muskelcelle, som kommer til at ligge som en mosaik over vinduespartiet. De blev i sidste uge forsøgsvis hængt op på Panum i forskellig grader af gennemsigtighed.

Argumentet for den meget transparente version var, at det spillende dagslys og den synlige og bevægelige baggrund fremhævede maleriets organiske kvaliteter.

På den anden side kommer billedet ikke helt til sin ret som et værk i sig selv, og det kan være svært at gå på oplevelse i dets filtrede og komplekse billedflade.

Læs mere om udstillingen her og her.

Der har igennem længere tid ligget en arbejdsopgave på min reol, som jeg er blevet ved med at udskyde, men nu er det endelig blevet tid til at tage fat på den. Da Panum Instituttet holdt sin årlige oprydningsdag den 18. juni 2009 var Medicinsk Museion tilstede som en slags biomedicinske skraldemænd (se mere her). En af de genstande vi sikrede os var den kasse der ses på billedet herunder.

Jeg har faktisk glædet mig en del til at komme i gang med at se nærmere på kassen, for hvem ved? Måske finder vi her uvurderlige genstande til belysning af den medicinske kulturarv. Noget af det som især fangede min interesse var at der i kassen lå et segl der forestillede en mand der spejler sig. I spejlet ser man, at mandens hud er blottet så der er frit syn til organerne. Denne écorché er omkranset af ordene Universitetets Medicinsk-Fyseiologiske Institut. Det er altså en del af medicinens universitære historie vi har at gøre med her.

Det er vores samlingsleder her på Medicinsk Museion der har det sidste ord og bestemmer om sagen skal indgå i samlingen, men for at lette hans arbejde har jeg her lavet en overordnet beskrivelse af kassens indhold. Umiddelbart personfølsomme oplysninger er dog fjernet i denne gengivelse.

 Kassen indeholder de følgende genstande:
- Et segl. Seglet er udført i metal (muligvis bly) og forstiller en mandsfigur (en écorché) der holder en skål med ild i den ene hånd og en slange snoet omkring en stav i den anden (en æskulapstav). Han står foran et spejl og i spejlet ser man hans organer spejlet. Billedet er omkranset af følgende inskription: Universitetets Medicinsk – Fysiologiske Institut. Sammen med seglet ligger der en lille lap papir med følgende indskrift: Universitetets Medicinsk – Fysiologiske Institut Juliane Maries Vej 28 København ø.

- Filmrulle. Et stk. filmrulle i blå kassette. På kassetten er der påklistret to etiketter. Den ene er instituttets adresse på Panum den anden har følgende indskrift: Mircocirculation 1. Part Magratic Sound. Med blyant er tilføjet navnet: P. Koch Jensen. Rullen er Made in England af Tuscan Cinematic LTD i London.

- En brun æske (10,5 gange 13,4 gange 3 cm) med titlen Histoire. Den indeholder en række glasplader med indgraveret motiv. Mange af disse er portrætbilleder.

- En brun æske (10,5 gange 13,4 gange 3 cm) der også indeholder glasplader med motiv.

- En grå æske (19,5 gange, 13,5 gange 3 cm) det også indeholder glasplader. Dette er muligvis originalindpakningen da æsken er mærket Nur bei rotem licht offnen! og Agfa Chromo-jsorapid – platten. Af kulturhistorisk interesse er, at det er I.G. Farbenindustrie-Aktiengesellschaft som har produceret dem.

- En kuvert der også indeholder et segl. Det er samme motiv som på det andet segl.

- En kuvert der indeholder en glasplade med et motiv. Hvad dette motiv forstiller, er en smule uklart. Kuverten indeholder desuden en lille papirspose (16 gange 7 centimeter), der på den side har et billede af et stempel og bærer inskriptionen: John R. Hanson stempelfabrik og gravær anstalt. Yale laase nøgler Tlf. Central 354-8593-8594 Østergade 26 København K. Posen indeholder en lille (2,5 gange 1,5 cm) metalplade (bly?) der kan afgive et tryk. Det er dog svært at aflæse hvad trykket siger, men det ligner en signatur. I kuverten ligger også et brev, hvor brevhovedet siger: Teleefon Central 3623 F.Hendriksens ReproduktionsAtelier Kiøbenhavn Stormgade 12 K. Postgirokonto 22221. Brevet er en smule svært at tyde, men lyder ca. således: Hr. Do. Kaj Kjern-Jensen [uklart]. Beklager at maate sige Dem at det er den [uklart]Opgave jeg har været stillet over for – og det vil i Aarenes Løb sige en Del. – Hvis De i Lup ser på [uklart] vil De se at den er kommet igennem i alle Linier med en fin Skraben i [uklart]sig naar Trykfarven bliver ført paa. Kort sagt, naar Trykkeren skal have Typerne til at trykke [uklart], vil Vignetten her blive alt for sort og tung. Jeg maa alvorlig tilraade at De, med Billedhugger J. Bjerg’s Tilladelse, ladet en imhyggeligt og kyndig Tegner tegne den om i Pen, som det er nu vil det kun blive Skufflse for alle Parter – trods al Flid og Slid. Det er en Ætsning der i den Grad kræver ”Farveføling”. Trykkes den sammen med f.eks. større Typer, der skal have mere Farve, vil Vignetten blive for tung og sort! [uklart]Med Højagtelse Deres ærbr. K. Hendriksen.

- En lille skål i metal

- 11 små bægre i metal der er udvirket så de passer sammen.

- En kuvert med indskriften Medicinsk-Fysiologisk Institut A. Panum Instituttet. Blegdamsvej 3 – 2200 København N. Desuden prydes kuverten af instituttets segl og indskriften 2 stk. Kuverten indeholder et cirkulært stykke papir (med en diameter på 4 cm) med et billede af instituttets segl, samt endnu et stykke papir (9,5 gange 12,5) også med et billede af instituttets segl.

Jeg har tidligere fortalt om de trykplader vi også fandt på Panums oprydningsdag. De fandt ikke nåde for vores samlingsleders strenge blik. Om samme skæbne vil overgå denne kasse med genstande vil vise sig.