MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Som nævnt i en tidligere blog tog nogle af Museions medarbejdere i går på besøg på Holbæk Museum for at se særudstillingen ”Corpus Culturae – Syn på kroppen fra træben til piercing”. Medicinsk Museion har udlånt genstande til udstillingen, og vi var selvfølgelig særligt interesserede i at se, hvordan museet havde valgt at bruge de forskellige genstande, og i hvilke sammenhænge, de indgik.

Her er et par oversigtsbilleder af udstillingsrummet set fra hver sit hjørne:

Det er administrator Carsten Holt fra Medicinsk Museion på det øverste billede.

Udstillingen er bygget tematisk op med ca. én montre pr. tema. Hvert tema kunne sagtens have været genstand for en hel udstilling i sig selv, hvilket museumsinspektør Karen Munk Jensen fra Holbæk Museum også selv kom ind på, da vi hilste på hende. De forskellige montrer og tekster berører f.eks. temaer om kropsidealer og kropsdisciplinering gennem beklædning, bodybuilding og sundhedsidealer; den tætte relation mellem mennesker og teknologiske hjælpemidler (eksemplificeret gennem bl.a. proteser); organtransplantation og –handel; forholdet mellem krop og sjæl (eksemplificeret gennem bl.a. læren om frenologi); kropslige metaforer; samt modificering af kroppe gennem kropsudsmykning og piercinger. Det er med andre ord ikke småting, udstillingen forsøger at binde an med. Desværre er det nok også lidt for store emner til at de kan behandles tilfredsstillende i en så lille udstilling – selv om de nok skal give publikum noget at tænke over, og selv om det er virkelig spændende og aktuelle emner, som nok kan give andre end medicinhistorikere blod på tanden.

Museions genstande var repræsenteret et par steder i udstillingen, bl.a. i montren om teknologiske hjælpemidler:

På billedet ses: Nederst et dialyseapparat med tilbehør fra 1970’erne. I højre side af den midterste hylde ligger ’en kunstig hofte’, dvs. et kunstigt lårbenshoved og ledskål (som har været brugt hyppigt på danske hospitaler i den sidste halvdel af 1900-tallet). I midten og venstre side af den midterste hylde ligger forskellige høreapparater og ’Tante Møhges hørerør’ fra tv-serien Matador (et af trækplastrene på udstillingen). Og øverst ligger dels en kunstig arm, dels øjne, tænder og gebis, ledsaget af en udstillingstekst om hvor mange tandproteser, nyrepatienter osv. der findes i Danmark, samt, hvor forskningen bevæger sig henad i forhold til mulig fremtidig brug af stamceller til at erstatte manglende lemmer.

En anden genstand i udstillingen, som stammer fra Medicinsk Museion, er dette fine skelet:

Skelettet er placeret i en montre med en klædedragt, der skal illustrere kropsdisciplinering gennem beklædning – mens udstillingsteksten til skelettet fortæller publikum, at det stammer fra Indien, hvor man op til 1940’erne kunne sælge sine afdøde familiemedlemmers skeletter til europæiske uddannelsesinstitutioner. Hvad de to ting havde med hinanden at gøre var ikke helt klart, ligesom den imperialistiske kontekst, som skelettet kunne fortælle en historie om, forblev implicit.

Måske netop dette eksempel kan bruges til at vise udstillingens svaghed. I mine øjne kunne de mange spændende emner godt have brugt en ekstra gennemgang for at sikre en rød tråd. Det centrale overordnede tema om den kulturelle krop – Corpus Culturae – blev aldrig rigtig ekspliciteret i udstillingsteksterne, og da genstandsteksterne samtidig manglede at berøre genstandenes kontekst (deres kulturelle ophav!), var genstandene i sig selv overladt til at svare på de spørgsmål, udstillingen rejste – hvilket jeg ikke mener, de kunne bære. Det er jo netop meget interessante filosofiske spørgsmål, udstillingens temaer rejser, og det havde været spændende, om udstillingen havde haft mere skarphed i sin fremstilling af dem. Men måske det havde krævet en udstilling om ét af emnerne, så museet havde kunnet gå mere i dybden.

Afslutningsvis vil jeg dog alligevel opfordre interesserede til at besøge udstillingen. Der er mange af gode historier i udstillingens temaer – og dermed meget at diskutere bagefter!

I går for en måned siden åbnede særudstillingen Corpus Culturae – Syn på kroppen fra træben til piercing på Holbæk Museum. Udstillingen rummer bl.a. genstande udlånt af Medicinsk Museion og fokuserer, som man kan læse på nedenstående udstillingstekst, på sammenhænge mellem teknologi og kroppe:

Corpus Culturae – Syn på kroppen fra træben til piercing

Kropsidealer har ændret sig markant gennem tiderne; ligeledes er der sket et vældigt ryk i menneskets opfattelse af, hvad der er etisk muligt, med hensyn til hjælpemidler.

Er det i orden at veje 120 kg eller skal man veje 50 kg? Hvorfor sidder kærligheden i hjertet og er der en forbindelse mellem krop og sjæl? Dette er spørgsmål som særudstillingen Corpus Culturae behandler gennem genstande som f.eks. en højfjelsol fra 1970´erne, kunstige knæ, hjerne i sprit, piercinginstrumenter og selveste Tante Møhges hørerør fra TV-serien Matador.

Udstillingen er åben fra 12. juni kl. 14 og kan ses indtil 20. september 2009

Som supplement til museets egne genstande, har Holbæk Museum lånt effekter fra bl.a. Medicinsk Museion og Det Kgl.Bibliotek.

En del af Museions medarbejdere har planlagt en lille ekskursion til særudstillingen på torsdag og vil selvfølgelig skrive om besøget her på bloggen efterfølgende.

For noget tid siden var en af mine gode venner i Sydney, hvor hun besøgte en ven, som arbejder inden for neurovidenskab og bl.a. bruger rotter i forsøg. Ifølge vennen var en af de mest humane måder at aflive rotterne på at guillotinere dem. Ordet guillotine fremkalder formentlig billeder af en høj slank maskine med et trekantet blad, der falder ned mod en fremstrakt (rotte)hals. Men et kig i Museions omfangsrige genstandssamlinger afslører et andet billede:

Guillotinen på billedet er fra Biokemisk Institut på Københavns Universitet og er konstrueret i ca. 1970 af finmekanikeren Henning Emmè (d. 1990).

Guillotinen er samtidig et eksempel på hjemmelavet laboratorieudstyr. Som ingeniørassistent Kristian Karlsen fortalte, da Museion var på oprydningsdag på Panum, har de biomedicinske forskere i høj grad måtte konstruere deres eget udstyr, ofte af pleksiglas, i samarbejde med finmekanikere o.a. Værksteder tilknyttet laboratorier har været mere hyppige og en vigtigere del af biomedicinsk forskning, end man umiddelbart skulle tro.

Oprydningsdagen resulterede i et par stykker af denne slags hjemmelavede forsøgsudstyr. Her er et billede af den ene:

Vi har desværre endnu ikke alle oplysninger om, hvad den har været brugt til, men den er fra et af Det biomedicinske Instituts depoter og har formentlig været brugt til at findele væv til forsøg (læg mærke til det let rustne barberblad over den hvide blok). Når vi har fået indsamlet de nærmere oplysninger om genstanden, kommer der et opfølgende blogindlæg. Jeppe Hørning og jeg vil desuden det næste stykke tid tage hul på at formidle informationer om Museions genstandssamlinger – også dem, der ikke er tilgængelige for andre end forskere, ligesom dem på billederne.