Skævt og skønt: Huset er Medicinsk Museions største genstand

Skrevet af Astrid Mo den 15-04-2011

Tagged med: , , , ,

Vores publikumsmedarbejder Anni kommer tit på museet tidligt om morgenen, og hun nyder at gå rundt i de gamle bygninger, hvor tidens gang er synlig i de smukke, slidte trapper og de majestætiske men skæve vinduer.

Hun vil gerne huske de besøgende på, at den bygning de går rundt i, faktisk er en af Medicinsk Museions smukkeste, og i hvert fald den største, historiske genstand.

Konserverede mus og mænd: TV-hold på besøg hos Medicinsk Museion

Skrevet af Astrid Mo den 11-04-2011

Tagged med: , , , , , , , , , , ,

For et par måneder siden brugte Ion, Charlotte og Bente en formiddag på at vise et tv-hold fra KomCTV-kultur rundt på museet.

Det kom blandt andet til at handle om ‘husets ældste beboer’; et konserveret hoved fra omkring år 1800, med voksinjicerede vener og arterier. Desuden blev der kigget nærmere på et par genmanipulerede mus fra Holland, tre sygdomshærgede menneskekranier, tandlægerummet med sine fjedergebisser og meget mere…

Udsendelsen har de sidste par uger været sendt på lokaltv-stationer over hele landet.

Se “På besøg hos Medicinsk Museion”. Afsnit I:

“På besøg hos Medicinsk Museion”. Afsnit II:

 

Protesepræsentationsmodel: På shopping efter en ny kropsdel

Skrevet af Astrid Mo den 08-04-2011

Tagged med: , , , , , ,

I lyset fra sin lommelygte viste vores konservator Charlotte mig sin yndlingsgenstand i en mørk afkrog af Medicinsk Museions samling: Et skab med en mængde små figurer på omkring 20 cm, hver med sit ansigtsudtryk og med forskellige proteser og bandager på.

Protesepræsentationsmodellen har stået hos en bandagist i Jylland, og er formentlig fra midten af 1800-tallet. Den skulle give kunderne en ide om, hvordan en protese eller bandage eventuelt kunne se ud, hvorefter kunden fik speciallavet sin egen personlige protese.

Det var, og er, en meget personlig ting at skulle have en protese: en ny, kunstig kropsdel som skal blive en del af ens krop for resten af livet:

Se de tidligere ‘Favourite Things’ -film her.

Igår var WhyILoveMuseums day: Læs her hvorfor vi elsker dem

Skrevet af Astrid Mo den 06-04-2011

Tagged med: , , , , , , , , , , , , ,

Her er nogle af de gode grunde til at elske museer, som blev delt på twitter igår:

Museums help you ask new questions. You get a little knowledge and crave more!

Because they make me feel excited, like a child. They open up the world and expose the tiny little bubble we all live in.

Museums are for EVERYONE. They are somewhere to shed our skin and set free the inquisitive child in each of us.

They promote creativity, freedom of choice, questioning, reason, understanding and identity!

Because they’re a conversation between what has happened, what could happen, and what will happen.

Who says I love museums? Sometimes they get me so frustrated I guess only love would be reason for staying.

Museums attract passionate, clever and interesting folks with many a story to tell.

Because I love looking at beautiful / interesting / entertaining things that exist in the real world not just cyberspace.

Museums help people learn how to learn, are not just about teaching facts but experiencing life, feelings and emotions.

Sometimes you go so often, you get to know things so well they become part of your life.

A killer combo of wonderment and escapism.

I love museums because they represent a door to the past and a gateway to the future.

They’re time machines anyone can use- just walk in and they start.

Because real objects connect us to the past in ways that narrative alone (including mine) can never match.

I love ‘em for serving as windows to worlds I won’t otherwise get to explore.

Because you can learn without being preached at.

Læs alle twitterfolkets grunde til at elske museer her.

Microplate: Hverdagsteknologi med æstetiske muligheder

Skrevet af Astrid Mo den 25-03-2011

Tagged med: , , , , ,

I ugens ‘Favourite Things’-film fortæller og undrer vores museumschef Thomas sig over sin egen fascination af microplaten, nutidens udgave af reagensglasset.

Han beundrer den lavteknologiske genstand, der er en del af hverdagen på de fleste laboratorier, og som har været med til at revolutionere biomedicinen. Desuden har microplatens gennemsigtige plastik en stor æstetisk tiltrækning.

Se de tidligere ‘Favourite Things’ -film her.

Unikke kemikalier fra Carlsbergs Gamle Laboratorium. En fundamental repræsentant for den moderne proteinkemi.

Skrevet af Nanna Gerdes den 22-02-2011

Tagged med: , , , , , , , , , , , ,

Fortidig forskning versus nutidig forskning.

Interiør og laboratoriefaciliteter fra fordums tiders forskning blander sig med det 21 århundredes moderne interiør og højteknologiske forskningsfaciliteter.

En smuk kontrast, der kommer en i møde på dørtærsklen til Carlsbergs Gamle Laboratoriums lokaler, der i 1876 blev grundlagt af Brygger J.C. Jacobsen.

En ting forener dog tiderne. Det er banebrydende forskning på højt plan under J.C. Jacobsens vedtægter, samt hans for den tid skelsættende vision: “Ingen resultater af laboratoriets aktiviteter, som er af teoretisk eller praktisk betydning, skal holdes hemmelige.”

Ved åbningen af et af laboratoriets gamle vitrineskabe åbenbares et væld af flakoner, flasker, reagensglas og dåser i alle faconer, størrelser og farver. Disse er placeret i et fint systematisk arrangement på hylderne. På trykte eller fint håndskrevne papiretiketter med varierende kantborder i rødt, blåt eller sort præsenteres indholdet. Et indhold af faste eller flydende kemikalier, som er mere eller mindre farverige. Enkelte etiketter supplerer med kemikaliets kemiske data og fremstillingsdato, samt fabrikantens navn.

Aminosyrer, peptider og derivater heraf er rigt præsenteret i det gamle vitrineskab. De udgør et unikt levn, der vidner om en omfattende grundig forskning med proteinernes kemi på Carlsbergs Laboratorium gennem de sidste årtier af 1800- tallet og op igennem det 20. århundrede.  Dermed præsenterer disse kemikalier også nogle af de først fremstillede kemikalier, der knytter sig til Proteinforskningens historie.

I deres egenskab af fundamental repræsentant for den moderne proteinkemi, udgør  de en biologisk og biokemisk kulturarv, som skal bevares for eftertiden.

Carlsbergs Gamle Laboratoriums fornemme kemikaliesamling er nu overdraget til Medicinsk Museion.

Som et vigtigt led under overdragelsen af samlingen for at bibeholde, samt genskabe dens oprindelige kontekst for eftertiden, blev hele samlingen omhyggeligt fotodokumenteret. Relevante oplysninger omkring samlingen, såsom historie, brug og funktion, blev dokumenteret skriftligt.

Efterfølgende blev hvert enkelt kemikalies oprindelige placering i vitrineskabet noteret ved hjælp af et nummer for hvert af skabets låger, dernæst et nummer for hver hylde bag hver låge, samt et nummer for placering på hylden i forhold til de andre genstande.

Efter endt dokumentation blev kemikalie efter kemikalie forsigtigt taget ned fra sin hylde og pakket omhyggeligt ind i syrefrit silkepapir og anbragt  i en antropologisk kasse med silkepapir. Under nedpakningen blev kemikalierne placeret tæt op ad hinanden for at opnå yderligere stabilitet og støtte, så der sikres en sikker og stabil transport til Medicinsk Museions ”modtagelsesrum” for nyindsamlede genstande.

Nu afventer Carlsbergs Gamle Laboratoriums kemikaliesamling en registrering i Regin, samt rensning og ompakning inden endelig placering under optimale forhold i Medicinsk Museions samlinger.

Med erhvervelsen af samlingen er der nu skabt grundlag for bevarelse af en fornem fundamental repræsentant for den moderne proteinkemi med en fyldestgørende dokumentation i form af skrift og fotos. En dokumentation der skaber mulighed for at genplacere dele af samlingen eller hele samlingen korrekt. Netop i samme fine systematiske arrangement som i den oprindelige kontekst på Carlsbergs Gamle Laboratorium.

En ordentlig velkomst… Medicinsk Museion siger det med genstande..

Skrevet af Bente Vinge Pedersen den 15-02-2011

Tagged med: , , ,

Netop som der blev ringet ud til vinterferie over det ganske land, kunne vi har på Medicinsk Museion indvie det nye velkomstområde, som vi har puslet med et stykke tid. Vi hører tit, at Medicinsk Museion er nem at overse, når man går på Bredgade, selvom det lykkedes os at få hængt et banner op for nogle år siden. Det hjalp måske lidt på synligheden, men vi har også længe gerne villet gøre noget ved den måde publikum bliver budt velkommen på, når - eller hvis - de får identificeret døren ind til museet.

I årevis har vores billetsalg været placeret i højre side af indgangshallen med den konsekvens, at publikum i første omgang er blevet mødt af et mennesketomt rum. Først efter at have tage skridtet ind i hallen og lukket døren efter sig, er kassen og den vagthavende studentermedhjælp blevet synlig. I vintermånederne har det så ovenikøbet været en rødnæset studentermedhjælp i overtøj, der har bemandet kassen, for den uisolerede mur og utætte hoveddør har gjort det svært at holde bare en nogenlunde tålelig rumtemperatur i forhallen. Men det har vi måttet leve med, og heldigvis har vores publikum også fundet vej trods alle forhindringer.

Men nu er det nye tider. Vi har flyttet kassen op i det første udstillingsrum og skabt det, der vist så fint hedder et point de vue fra hoveddøren mod det nye velkomstrum, hvor en smilende studentermedhjælp bag en sort disk byder velkommen indenfor. Nu kunne man så måske forvente, at der også var indrettet en museumsbutik i det nye velkomstrum. Det er der ikke. Jeg er godt klar over, at vi hermed går stik imod en stor del af den nyere museologiske litteratur. De sidste 10-15 år har diskussionen i museumskredse nemlig drejet sig meget om, at en museumsoplevelse ikke kun handler om at besøge udstillingerne. Fx har englænderen Eilean Hooper-Greenhill skrevet om, hvordan museumsbutikken, caféen, bygningen osv. er en lige så vigtig del af museumsoplevelsen. Denne udvikling har haft stor gennemslagskraft i museumsverdenen, men her på Medicinsk Museion kan vi ikke være med. I lang tid har vi måske nok drømt om “at blive et rigtig museum” med butik og cafe og alt muligt, men vi må også indse, at vejen dertil er lang. Samt at det måske ikke er den slags arbejde, der interesseret os mest. For det kræver en professionel tilgang og vil være et stort arbejde at skabe en museumsbutik med mening, ligesom det vil kræve store investeringer at lave en rentable café i vores bygninger. Der er ingen af museets nuværende medarbejdere, der har forstand på den slags salg, så også udfra det perspektiv, vil det være lidt fjollet at kaste os ud i forretningseventyr, bare fordi det hører med til et postmoderne museum (Hooper-Greenhills begreb).

Vi har gjort noget andet. Akademibygningen,  der er vores udstillingsbygning, er ikke stor, og vi skal udnytte pladsen. Det store lyse lokale i stueetagen, der nu rummer billetsalget, er for godt til ikke også at udstille i. I forvejen stod en overlevet installation fra særudstillingen Del og hel. Brudstykker fra biomedicinens tid, som vi har været ret glade for. Den får lov at blive stående, også fremover efter billetsalget er flyttet ind. På denne måde bliver publikum mødt med museumsgenstande og udstilling allerede inden, de har fået overtøjet af.

Når publikum så efter køb af billet skal af med deres overtøj i rummet ved siden af billetsalget, fortsætter udstillingen. I fredags åbnede vi nemlig også noget, som jeg måske tror, er en verdenspræmiere. Jeg vil i hvert fald meget gerne høre, hvis nogen har oplevet noget lignende på andre museer: Garderobeudstillingen Har du husket det hele? Igen udsprang ideen om at blande en “publikumsserviceaktivitet” med en udstilling en smule af nødvendigheden. Eller man kunne måske også kalde det en kreativ ide, der opstod i et forsøg på at løse et problem. Da Del og hel skulle pilles ned, stod vi og kiggede på dette stativ (billedet til højre), hvor kaninerne Split og Splejs havde boet. Der var to muligheder – enten at skære det fra hinanden og køre jernet til skrot eller også finde en eller anden måde at genbruge det på. Da var der en eller anden som så, at stængerne under montrerne lignede noget, man kunne hænge bøjler på. Og dermed fødtes ideen om en udstillingsgarderobe. Udstillingens tema er et medicinsk hittegodskontor, så nu kan vores gæster hænge deres overtøj blandt montrer, der indholder forskellige proteser: et øje, tænder, en hånd og andre “typiske” hittegodseffekter. Vi synes selv, det er blevet en sjov udstilling, der samtidig viser lidt om bredden i Medicinsk Museions samling af medicinske genstande, og dermed sætter stemningen til et godt besøg på museet.

Visioner for Medicinsk Museion – et medicinsk museum 2.0

Skrevet af Bente Vinge Pedersen den 01-12-2010

Tagged med: , , , ,

hvad-erHvis nogen derude går og undrer sig over, hvad det her Medicinsk Museion er for noget og ikke mindst, hvor det det er på vej hen, afholder Dansk Medicinsk-historiske Selskab næste onsdag 8. december 2010 kl. 19.30 et arrangement, der kan kaste lys over emnet.

I Medicinsk Museions auditorium, Bredgade 62, København K vil professor og museumschef Thomas Söderqvist præsentere visioner og planer for Medicinsk Museion, og for at udfordre og åbne den efterfølgende debat er Rektor for Kunstakademiets Billedskole Mikkel Bogh inviteret til at kommentere planerne.  

Selskabet præsenterer arrangementet således:

Visioner for Medicinsk Museion – et medicinsk museum 2.0

Medicinsk-Historisk Museum blev etableret i 1907 og blev op igennem 1900-tallet hjemsted for en af Europas største og rigeste medicinhistoriske samlinger. Fra at være et klassisk medicinhistorisk museum er Medicinsk Museion igennem de sidste ti år blevet et mere udadrettet museum for medicinsk forskningsformidling. Fokus ligger i dag på at engagere de besøgende i den aktuelle udvikling inden for de biomedicinske videnskaber i historisk og kulturelt perspektiv, og til det formål har museet etableret en museumsrelevant forskningsprofil inden for videnskabshistorie, filosofi, æstetik, etc. Ved hjælp af en stor bevilling inden for rammen af det nye Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet er Medicinsk Museion nu ved at tage et nyt skridt i retning af et tættere samarbejde med sundhedsforskningen — et medicinsk museum 2.0.

Der er gratis adgang, og alle er velkomne.

Videoer fra konference om de medicinske museers udfordringer

Skrevet af Astrid Mo den 13-10-2010

Tagged med: , , , , , ,

Da vi afholdt konferencen ”Contemporary Medical Science and Technology as a Challenge to Museums” på Medicinsk Museion i september, havde jeg travlt med at filme alle oplæggene og de efterfølgende diskussioner.

Resultater var 15 timers råmateriale. I stedet for at fortvivle ringede jeg til min ven Amalie Smith Sørensen, og efter to uger hvor vi har arbejdet i døgndrift, er vi nu klar til at præsentere 17 videocollager a 5 minutter fra sessionerne på Medicinsk Museions Youtubekanal.

Hver film dækker et af konferencens temaer, og de vil blive lagt op en ad gangen i løbet af de næste par uger. Det er muligt at læse de fulde abstracts fra konferencen her.

Vandskaden del III: Mikroorganismer i fuldt flor

Skrevet af Astrid Mo den 15-09-2010

Tagged med: , , , , , , ,

I de sidste par uger har vores konservator Nanna haft travlt med at rense de vandskadede genstande for skimmelsvamp. Det fugtige vejr og de halvvåde trægenstande har været et sandt paradis for mikroorganismer. De er blomstret op overalt, især i de 130 gennemvædede flyttekasser vi har fået fra Institut for Psykologi.

Nanna viste mig et par blå legeklodser, hvor man tydeligt kunne se de hvide svampesporer, der lignede pels på kanten af klodserne. Problemet med svamp er, at selvom man renser overfladen med sprit, så ligger svampens netværk af hyfer stadig i dvale inde i materialet. Når det så bliver fugtigt i vejret, som det er i øjeblikket, så vågner svampecellerne op. Hyferne forgrener sig, og danner mycelium, og der hvor myceliet dannes, kommer der misfarvninger.

     

               FØR                                                                        EFTER

Derudover vil svampen lige så langsomt ’spise’ genstanden. Den vil fortære den cellulose, som holder træet sammen, og til sidst vil træklodsen blive forvandlet til smulder. Nanna påpegede smilende, at selvom det jo er en del af livets cyklus, så er det lidt uheldigt i museumsøjemed.

Det vigtigste forsvarsmiddel mod svampeangreb er klimaregulering, men museer er tit gamle bygninger, og ikke kontrollerede laboratorier, så det kan være rigtig svært at styre.

Konservering er på mange måder lidt af en balancegang: Spritafrensningen kan i sig selv fjerne noget af genstandens originale farve, og dermed forandre genstanden. Målet er naturligvis at konservere med så lidt ændring som muligt, men samtidig kan man jo heller ikke give mikroorganismerne frit spil. Kampen fortsætter.