MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Månedens billede på Medicinsk Museions hjemmeside viser tre sorte der har været til behandling på De sortes Hospital (http://www.museion.ku.dk/). Billedet er en del af en gave fra Ingeborg Kofoed, der også omfatter en håndskrevet beretning fra ”Hôspital des Noirs. 1903”, tilføjet – ”and whites + 1904”. Den er skrevet af H. N. Thompson, der var sekretær ved hospitalet, og er på 83 sider.

Håndskriften indeholder en generel beskrivelse af hospitalet og de daglige funktioner. Der er lister over indskrevne og udskrevne, sygdomme under behandling, udførte operationer, døde, visitationer, rationeringer, forbindinger, lagerbalancer og en oversigt over patienter med sovesyge fra 1902-03.

De sortes Hospital lå i Boma, der var en del af Belgisk Congo. Byen ligger i bjergrige egne relativ tæt på Atlanterhavet. Klimaet er varmt og fugtigt, men blev regnet for mere sundt for europæere, end klimaet længere oppe ad Congofloden. Lisbeth Kofoed har beretningen fra sin farmor Ingeborg Kofoed. Hun var på daværende tidspunkt gift med læge Drewes Nielsen, og de var sammen i Congo 1903 – 1904. Drewes Nielsen virkede både som læge ved ”De sortes Hospital” og som missionær. De fik en søn i 1904 men Drewes Nielsen blev syg, og de måtte tage hjem. På vejen hjem døde sønnen, og kort tid efter hjemkomsten også Drewes Nielsen. Han var blevet smitte med tuberkulose af en lille abe, som familien havde haft i et bur i deres hus i Boma. Billedet viser Drewes Nielsen og Ingeborg i deres hjem i Boma. Bemærk dannebrogsflaget.

Hygiejnen var et stort problem, selvom der var vand til bad og rengøring. Det var svært at sikre alle patienter bad. Der var en ubehagelig lugt og toiletrummet var meget uhumsk. Drewes Nielsen viste flere gange kokken hvordan man skal tilberede massambo, en lokal fisk. Han synes kokken var sjusket, og mente at maden kunne bliver meget bedre med en smule omhyggelighed.

Beretningen indeholder nogle sygejournaler. Der er beskrivelsen af Maraabou, en tidligere højtstående officer og kannibal. Han var tidligere kendt og respekteret, men var nu på hospitalet, lam i begge ben. Han tryglede Drewes Nielsen om at blive udfriet af sine smerter med gift, men lægen henviste ham til pastoren, der jævnligt besøgte hospitalet. Den tidligere kannibal havde sat meget pris på europæisk kød, som han fandt velsmagende for de magre sorte (”negre”).

Der omtales en række sygdomme: diarré, dysenteri, lungebetændelse, bronchitis, syfilis og skoldkopper. Det var før udviklingen af penicillin og behandlingen af mange af sygdommene var usikker. Malaria blev behandlet med et udtræk af kinabark og syfilis med kviksølvforbindelser. Behandlingen med kinabark, i form af alkaloidet kinin, var et velkendt og vigtigt middel mod malaria, hvorimod behandlingen med kviksølv gav store bivirkninger.

Opslag på fortegnelsen over desertører i 1903, samt den første side med patienter der led af sovesyge.

I Boma var der et fængsel, og de sammenlænkede fanger kunne ofte ses i gaderne. Disse fanger optræder i Thompsons beretning, der bl.a. har en oversigt over desertører. Det kan ikke undre, for datidens Belgiske Congo hørte til et af historiens mest boldtørstige regimer, der udnyttede den lokale befolkning på grusomste vis. Leopold d. II havde gennem en række transaktioner overtaget formynderskab over området i 1885. Han fik oprettet ’Fristaten Congo’ som sin private ejendom. Der blev anlagt store plantager, der skulle sikre kongen umådelige rigdomme, det hele på bekostning af de oprindelige ejeres rettigheder. Det er velkendt at hvis den lokale befolkning blev mistænkt for at stjæle gummi, fra de nye plantager der var anlagt på deres jord, var straffen afhugning af en hånd, eller det der var værre.

Medicinsk Museion kan tilføje et nyt arkivalie, og et par nye billeder, til samlingerne. De dokumenterer en danske lægefamilies arbejde under udsatte forhold. Det er flere generationer siden, men der kan trækkes paralleller til dagens opgaver for sundhedspersonale i verdens brændpunkter.

Nova Nosographia Ophthalmica 2. del

Papiret renses forsigtigt med en såkaldt sodsvamp. Det er tydeligt at se hvor der er renset og hvad der mangler.

Tørrensningen indledes forsigtigt med en pensel med lange bløde hår. Der kan ligge meget støv i folder der skal fjernes, før den senere udretning af papiret, og inde ved bogens ryg. Den er forskellige metoder til yderligere tørrensning af papiret. I dette tilfælde er de mest udsatte og snavsede dele af papiret, kanterne af de kolorerede tavler der stikker ud af bogen, renset med en såkaldt sodsvamp. Den er fremstillet af opskummet naturgummi og bruges bl.a. til rensning af sodsværtede genstande, deraf navnet. Effekten kan tydeligt ses af billedet, men rensningen skal udføres med stor forsigtighed så hjørner, ombukkede kanter og udsatte dele af papiret ikke belastes. De koloredere øjne på tavlerne tåler ikke en sådan behandling, men kræver en mere nænsom specialbehandling.

Efter tørrensning af alle sider og plancher er bogen klar til næste restaurerende behandling, hvor de krøllede sider skal rettes ud. Men derom mere i et kommende indlæg. 

Nova Nosographia Ophthalmica 1. del

Donation og beskrivelse

Medicinsk Musieon modtag i januar en fin gammel lægebog Nova Nosographia Ophthalmica skrevet af læge Johannis Taylor. Lægebogen er fra 1766 og indeholder 20 kolorerede tavler med øjne, der repræsentere en række øjensygdomme. Disse sygdomme er beskrevet i 243 diagnoser opdelt i 27 kapitler.

Lægebogen dokumenterer et skridt i udviklingen af kendskabet til øjensygdomme. Den har derfor forskningsmæssig værdi, men det er ikke mindst som formidlingsgenstand at den vil få plads i Medicinsk Museions samlinger. Lægebogen er doneret af Kirsten og Lars Nørgård, og museet har modtaget den med interesse. 

To øjentavler er revnet og er helt løse.

De første mange år har den været anvendt af øjenlæger, senere har den fået historisk interesse. Selvom der har været passet på lægebogen så den har overlevet til idag, er århundredene ikke gået upåvirket hen over den.

Der var oprindeligt 23 tavler med kolorerede øjne, men nu mangeler tre af dem. En del af de øvrige har revner og fået nye folder gennem årenes brug. To tavler er helt revnede og løse. 

Der er kommet mange nye folder gennem årene. Papiret er i god stand men er blevet mørkt i kanterne.

Lægebogens læderryg er medtaget af århundredes anvendelse.

Papiret er fremstillet i en god kvalitet og stadig i en forholdsvis god stand. Revnerne skal stabiliseres, folderne rettes ud og papiret renses let i partier for at sikre at den kan anvendes, uden at der kommer yderligere skader. Læderindbindingen har også mærket tidernes anvendelse. Der er sket en nedbrydning af selve læderet og det er blevet slidt af mange år brug, så det skal også renses og stabiliseres.

Lægebogen med de fine øjentavler skal nu bevares for fermtiden. I de følgende uger vil en række blogindlæg følge de bevaringsmæssige indgreb, der skal til for at sikre lægebogen for fremtiden. De forskellige bevaringsprocesser er ikke så vanskelige, men de enkelte tavler og sider skal behandles med forsigtighed og enkeltvis, så hele behandlingen vil strække sig over mange uger. Følg med i de kommende indlæg om bevaringen af Nova Nosographia Ophthalmica, fra 1766.