MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Installationen Genomic Enlightenment som afsløres idag, mandag, har efterhånden været et par måneder undervejs. Den betagende smukke bølge af glimtende genchips, der hænger i fiberlyskabler ned fra loftet, har både krævet sved og tårer, grin og gråd at få sat op.

Her på bloggen har vi tidligere skrevet om genchipsenes ankomst og om arbejdet med at bore huller og forberede chipsenes opsætning. Filmen nedenfor handler om ophængningen af installationen; om at være fingernem og ramme de små huller, om at løfte i flok og om at have øjemålet til at få genchipsene til at bølge i forskellige snorrelængder.

Den færdige installation Genomic Enlightenment kan ses i Medicinsk Museions forhal fra idag. Installationen er udviklet af museumschef Thomas Söderqvist og udstillingsarkitekt Mikael Thorsted med inspiration fra fænomenet sort sol. Til at føre idéen ud i livet har de fået hjælp af samlingsinspektør Niels, samlingsstudentermedhjælperne Malthe og Jacob, samt konservatoren Nanna. God fornøjelse!

Da vi afholdt konferencen ”Contemporary Medical Science and Technology as a Challenge to Museums” på Medicinsk Museion i september, havde jeg travlt med at filme alle oplæggene og de efterfølgende diskussioner.

Resultater var 15 timers råmateriale. I stedet for at fortvivle ringede jeg til min ven Amalie Smith Sørensen, og efter to uger hvor vi har arbejdet i døgndrift, er vi nu klar til at præsentere 17 videocollager a 5 minutter fra sessionerne på Medicinsk Museions Youtubekanal.

Hver film dækker et af konferencens temaer, og de vil blive lagt op en ad gangen i løbet af de næste par uger. Det er muligt at læse de fulde abstracts fra konferencen her.

Medicinske museer mødes: Medicin og helbred er for vigtige emner at overlade til videnskabsfolk alene. Det er et af udgangspunkterne for Wellcome Collection i London, der i tre år har arbejdet med at skabe udstillinger, som kreativt formidler sundheds- og biovidenskabelige emner og historier. Alle udstillinger har et medicinsk indhold, men de er aldrig udelukkende medicinske. F. eks blev udstillingen ’War and Medicine’ ledsaget af videoinstallationer af sårede soldater, skabt af en udsendt britisk kunstner i Afghanistan.

Faglighed og formidling: Medicinsk Museion afholdt i dag et uformelt seminar med Wellcome Collections senior curator James Peto og event manager Lisa Jamieson. En af de ting der blev talt om, var forholdet mellem forskning og public engagement. På den ene side skal forskning i tilknytning til et museum være relevant hvordan vi formidler viden til offentligheden, på den anden side skal formidlingen være baseret på forskning og rig på upoppet videnskabelighed.

Genoplivning af genstande: På Wellcome Collection har de flere events ugentligt, for at åbne udstillingerne op og for at invitere publikum til at tage stilling til dem. Udstillinger med ægte, opgravede skeletter eller events som live streaming af en hjerteoperation direkte fra hospitalet til museets auditorium, er nogle af de ting der kan få folk til at opfatte museer som andet og mere end informationsstandere og støvede gamle genstande. Derfor afsætter eventholdet altid en tredjedel af tiden til diskussion og spørgsmål. Events kan genoplive de historiske genstande, og kan få selv museets egne kuratorer til at se deres samling i et nyt lys.

Det sanselige museum: Vores introstipendiat Anette Stenslund gav et kort oplæg om sit arbejde med ufrivillige, fysiske lugte i forhold til de lugte vi frivilligt parfumerer og omgiver os med. Det førte til en interessant diskussion af museets æstetiske og sansemæssige dimensioner. Målet er ikke bare at videregive information, men at give publikum en oplevelse, og derigennem mere effektivt skabe en forståelse for udstillingens emne. Lydene, lugtene og det visuelle spiller en stor rolle i det moderne museum. På Wellcome Collection får sanserne frit spil, når samlingens gamle nodebøger bliver spillet live af hornorkestre i forhallen, eller man inviterer en slagter til at afholde en anderledes anatomitime. Der kommer man ikke uden om at bruge alle sine sanser.

Tid til at opleve: Det er også vigtigt at publikum får et personligt forhold til de udstillede genstande. Da Wellcome Collections første udstilling om hjertet kom op for tre år siden, var en af de udstillede genstande det kasserede hjerte fra en vellykket transplantation. Et par dage efter åbningen kom den tidligere ’ejer’ af hjertet og kunne opleve sit eget organ som objekt i en museumsmontre. En anden måde at skabe kontakt mellem objekt og beskuer på er ved at tvinge dem til at bruge tid på den enkelte genstand. Man kan minimere antallet af genstande, eller som vores postdoc Lucy Lyons gør, få folk til at tegne det de ser. Processen med at tegne en ting, er netop at tage tingen til sig og forstå den, for at kunne udtrykke dens essens i to dimensioner.

Se video fra seminaret her: http://www.youtube.com/user/medicalmuseion?feature=mhum

Vi skal jo snart have vores egen kunstperformance her på Medicinsk Museion, hvor publikum får mulighed for at se kunstneren Philip Warnells indre (læs mere om det her). Men der er også en anden udstilling i København for tiden, der tager publikum med under huden.

Udstillingen har titlen “AUTOPSI – mere end 500 anskuelsestavler” og løber fra 8. august – 9. september 2009 i Den Frie Udstllingsbygning på Østerbro. Som de selv skriver på deres hjemmeside:

ANSKUELSESTAVLER – de fleste af os kender dem som tidlige tiders pædagogiske formidlingsredskab. Farverige illustrationer fra biologiens og anatomiens verden, naive fremstillinger af fremmede kulturer og fortidens primitive levevis. Tavlerne, der blev brugt i skoleundervisningen fra slutningen at 1800-tallet til langt ind i 1900-tallet, kan nu opleves eller genopleves på udstillingen AUTOPSI. Mere end 500 anskuelsestavler.

UDSTILLET PÅ KUNSTENS PRÆMISSER
Udstillingen er skabt i et samarbejde mellem Den Frie Udstillingsbygning og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet, hvor tavlerne til daglig opbevares på Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Mere end 500 tavler er udvalgt og installeret af billedkunstnerne Kristina Ask, Elsebeth Jørgensen og Jørgen Michaelsen, der alle inddrager installation og arkivformation i deres egen praksis. Selve ordet AUTOPSI betyder selvsyn og henviser til det pædagogiske princip, at man bedst lærer gennem egen sanseerfaring.
De tre kunstnere har taget udgangspunkt i anskuelsestavlerne som historiske betydningsobjekter, der på udstillingen fremtræder i overvældende mængde for det nutidige blik. Tavlerne repræsenterer tidligere epokers måde at skildre, fortolke og formidle verden på, og udstillingen sætter fokus på visuel betydning og dermed generelt vores syn på billedet som gengivelse af virkeligheden. Integreret i kunstinstitutionens rammer får beskueren mulighed for at rette opmærksomheden mod den måde, man dengang og i dag producerer og formidler viden på. Anskuelsestavlerne kan betragtes som kulturarv eller som æstetiske objekter i egen ret, men på denne udstilling kan de ses som et historisk visuelt fænomen, der tvinger os til selvkritisk refleksion af det vi ser, det vi tror vi ser, og det vi giver videre.

AUTOPSI rammer med andre ord også nogle af de tanker og betragtninger, som er oppe på Medicinsk Museion. Den samme genstand kan anskues som kunst, skrald, hverdagsgenstand, eller vigtigt biomedicinsk instrument alt efter konteksten – som et tidligere blogindlæg om Del og Hel var inde på. Og hvad betyder æstetik og formidlingsform for opfattelsen af viden og for videnskabelig praksis? Temaet er interessant og tages også op på Museions lille særudstilling Blikfang og blærebilleder. AUTOPSI ser virkelig spændende ud set fra Museions synsvinkel.

Så mon ikke udstillingen snart får besøg af en eller flere medicinhistorie-interesserede?