MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Endnu en Winsløw har indtaget sin plads i auditoriet.

Frederik Christian Winsløw blev født 1752 i København som søn af en medaljør – om der er noget slægtsskab med den ældre Winsløv, ses ikke umiddelbart af de biografiske oplysninger. Han var ved indvielsen i 1787 allerede professor ved Kongelig Kirurgisk Akademi og blev senere hofkirurg (1801) foruden mange andre ærefulde hverv, hvoraf det mest betydningsfulde nok var stillingen som overkirurg ved Det Kongelige Frederiks Hospital.

Frederik Christian Winsløw var i 1801 den første i Danmark som foretog kokoppeindpodning (vaccination mod varioler) efter den metode som Jenner fandt og publicerede i 1798.

Winsløw døde ugift i 1811.  

Medicinsk Museion ejer ud over busten også et maleri af denne smukke mand.

Skulptøren kender jeg ikke, men maleriet er af Jens Juel og var med i Medicinsk Museions udstilling om læge­por­træt­ter i 2004.   

Heinrich Callisen blev født 1740 i Holsten og døde i 1824.

Det er ham der har givet navn til Callisensvej i Hellerup som man på de kanter udtaler på en speciel måde (Callísen).

Han var ved indvielsen af akademiet professor i kirurgi ved Universitetet og dermed en samlende figur i ”Kirurgiens Ophjælpning” som man kaldte det, men blev af de andre kirurger set som en forræder, fordi de ikke ønskede den kirurgiske undervisning lagt under Universitetet. Det var dog retfærdigvis ham og ikke Kölpin der i 1794 blev Generaldirektør for Kirurgien til 1805.  

Callisen var en god forelæser, og det er i hans periode Museions anatomiske præparat af et mandshoved med indfarvede blodkar er fremstillet. 

Han forelæste på tysk, idet mange elever som han selv kom fra Hertugdømmerne og Nordtyskland. Tyske forelæsninger fortsatte sammen med danske til akademiets ophævelse i 1841, så den brogede sproglige situation i København kan fortsat skildres med Chr. Wilsters beskrivelse af forholdene på Holbergs tid (Digtninger 1827):

”Hver Mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund, / Latin paa Papiret kun malte, / med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund, / og Dansk med sin Tjener han talte.”

Auditoriet i Medicinsk Museion er udsmykket med gipsbuster af otte betydelige kirurger fra perioden omkring indvielsen af akademiet, Academia Chirurgorum Regia. 

Tre af dem er udført af billedhuggeren Andreas Weidenhaupt og må være bestilt som en hædersbevisning for de pågældendes betydning for opførelsen af huset.

Det drejer sig om Simon Crüger, Hans Frederik Wohlert og Alexander Kölpin som er opstillet i niche nummer to, tre og fire. 

Simon Crüger levede fra ca. 1687 til 1760 og var således for længst død ved indvielsen, men var ikke desto mindre uomgængelig som forudsætning for projektet.

Fra 1720 til han i 1728 faldt i unåde og blev landsforvist, var han hofkirurg. Hjemkommen igen oprettede han i 1736 uafhængigt af medicinerne på Universitetet et ”Theatrum Anatomico-Chirurgicum” i Købmagergade som erstatning for det nedbrændte anatomihus på Frue Plads. Derved skabte han et nyt niveau for uddannelse af kirurger ved at supplere den tidligere udelukkende praktiske undervisning med systematiske demonstrationer og eksamen i anatomi, kirurgi og operative øvelser som han selv havde oplevet det i Paris. Han var ligeledes involveret i oprettelsen af Det Kongelige Frederiks Hospital i Bredgade der åbnede i 1757. Det blev den naturlige nabo til Kongeligt Kirurgiske Akademi som indviedes i 1787.

Hans Frederik Wohlert var født 1703 i Kiel og døde 1779. Han var derfor heller ikke til stede ved indvielsen.

Han havde været hofkirurg fra 1746 til 1768, og det var ham der forestod operationen på Dronning Louise for indeklemt navlebrok som endte med at hun døde 27 år gammel, gravid for 6. gang. Ved den lejlighed mistede den lille knap treårige prins, den senere Christian 7., sin mor. Ifølge Ulrik Langens nye bog om ham med titlen ”Den afmægtige” fik det stor betydning for hans udvikling.

Efter at Wohlert var pensioneret som hofkirurg, drev han privat praksis i Slesvig, men blev i 1773 kaldt til København for at foretage en hjerneoperation på den syge Christian 7. Han frarådede dog indgrebet.  

Alexander Kölpin blev født 1731 i Holsten og døde ugift 1801 i København. Han afløste Wohlert som hofkirurg, var hovedmanden bag oprettelsen af Kongeligt Kirurgisk Akademi og blev professor der fra 1785 til 1794.

Han må således have haft embedsbolig i den dejlige professorbolig der var indrettet på etagen under auditoriet. Det tilfaldt ham at holde indvielsestalen 25. oktober 1787, naturligvis på latin. Nok var han kirurg af uddannelse, men han havde suppleret med eksamen i medicin på Universitetet efter at have passeret studentereksamen samme år.

Efter Simon Crügers indsats for at højne kirurguddannelsen var det blevet mere almindeligt at man tog eksamen i både medicin og kirurgi, men først i 1838 blev det bestemt ved et dekret at kun studerende der havde bestået studentereksamen, kunne indstille sig til ”examen medico-chirurgicum”.

I 1842 blev de to uddannelser endelig lagt sammen under Det lægevidenskabelige Fakultet.