I denne uge arbejder vi på at skabe indhold til vores nye hjemmeside, som skal søsættes her i løbet af efteråret.
Gårsdagens øvelse gik ud på at gennemsøge museets fælles drev på jagt efter flotte og repræsentative billeder, som kunne gå ind under overskrifter som ‘konservering‘, ‘medarbejdere i aktion’, ‘undervisning‘ osv.
Billederne uploadede vi til vores flickr-konto, hvor de nu udgør en let tilgængelige pulje af billeder, der kan bruges på hjemmesiden, til blogposter osv.
Således fik vi v.h.a. lidt intern crowd sourcing nogle meget interessante og måske lidt glemte billeder frem i lyset. F.eks. fandt Morten og jeg under vores overskrift ‘bygningerne‘ disse tidsmæssigt forskudte, men motivmæssigt parallelle, billeder af Medicinsk Museions facade mod Bredgade:
Her i ugen efter skybruddet fortsætter redningsaktionen: Alle på Medicinsk Museion er kommet ud af kontorene og hjælper til med at adskille gennemblødte bogsider, lægge genstande til tørre i solen og ompakke våde knogler.
Det har været en slem omgang for os, for de genstande der var opmagasineret i kældrene og for hele bygningen, som Thomas her påpeger overfor TV2 News. Men arbejdsiveren er i den grad til stede, og udfordringen tager vi med et smil:
Hverdagen på laboratoriet hos Center for Medicinsk Forskningsmetodologi udspiller sig i et lille rum fyldt med unge mænd og frosne insulinprøver. Fra højtalerne fylder lyden af rapgruppen Malk De Koijn luften, hvor den blander sig med faglige kommandoer og mandehørm. Sidste tirsdag besøgte jeg laboratoriet for at opdage, og optage, biomedicinens æstetiske aspekter.
Jeg forventede kitler, ro og hvid plastik. Jeg gik hjem med farverige optagelser, rapmusik på hjernen og en helt ny forståelse af hvad det vil sige at arbejde i et laboratorium. Hen over sommeren vil jeg under titlen Videolaboratoriet poste en række kortfilm, der viser min nye indsigt i biomedicinens materielle sider: Laboratoriet og genstandene som de håndteres og bruges i hverdagen.
Den første film handler om pipetten, fordi pipetten er laboratoriets basisværktøj. Den bruges i næsten alle forsøg, og der eksisterer hundredevis af specialiserede pipetter: Præcisionspipetter drevet af luftstempler, multipipetter med flere spidser, manuelle og elektroniske pipetter, mikroskopiske pipetter lavet af enkelte kulstofskaller, engangspipetter og mange flere.
Når vores konservator Charlotte får en genstand ind til rensning og konservering, melder der sig en række spørgsmål: Hvor skal man begynde? Hvor meget skal renses af? Hvor meget skal man lade blive som en del af genstandens historie?
Da jeg kom forbi konservatorværkstedet i sidste uge, sad Charlotte med et gammelt, gulnet kranie, der lignede noget fra en sørøverfilm. Bagest på kraniets isse var en mørkt hul, hvor noget engang var blevet stukket gennem kraniet.
Dette hul gav Charlotte anledning til at stille nogle helt andre spørgsmål end hun var vant til, og blev starten på et lille detektivarbejde. Se med her:
Malling-Hansens skrivekugle til blinde er et smukt instrument fra 1800tallet, som blandt andet har vundet priser på datidens verdensudstillinger. Jeg besøgte vores konservator Charlotte, som har renset og finpudset instrumentet, og fik lov til at se det lille mekaniske og æstetiske vidunder:
Skrivekuglen skal udstilles i forbindelse med, at Dansk Blindesamfund i år fejrer 100 års jubilæum Læs mere her.
Den sidste film i serien ‘Favourite Things’ om medarbejderne på Medicinsk Museions yndlingsting er en detektivhistorie, en film noir:
Vores museumsinspektør Niels Christian har valgt at fortælle om den såkaldte ‘Niels Terkelsens hånd’ - en håndprotese fra 1800tallet - og det detektivarbejde det har været at grave historien omkring genstanden frem.
På Medicinsk Museion er der nemlig to kunstige hænder, som begge er bragt til protokols under samme genstandsnummer. Det er således uvist hvilken af dem, der var den hånd, som sømanden Niels Terkelsen fik af den kommende kong Frederik VI efter at have mistet begge sine egne hænder under en træfning ved Svanemøllebugten i 1807.
Vores ph.d. stipendiat Anette har valgt et speculum som sin yndlingsting, på trods af at hun har meget ambivalente følelser omkring netop denne genstand.
Som udgangspunkt syntes Anette, at speculummet var en irriterende, kold genstand. Så en dag blev hun bedt om at tegne det. Da hun så det ligge og glimte i lyset på tegnebordet, gik det pludselig op for hende, at det også var smukt!
Anette pointerer, at det gælder for alle genstande, at vi oplever dem fuldstændig forskelligt ud fra egen erfaring, fra viden om genstanden og ud fra den kontekst, vi får præsenteret genstanden i:
Her pakkes og afskibes henholdsvis et tarmvandspræparat – en prøve afføringsprøve fra en kolerapatient anno 1853 – og en sygebåre fra Medicinsk Museions samlinger. De skal det næste halve år være udstillet på Wellcome Collection i London på særudstillingen Dirt. Vores konservator Charlotte rejser i næste uge efter kasserne og skal sørge for, at de to genstande bliver pakket forsvarligt ud igen. Mere om sagen her på bloggen i den kommende tid.
Høresalen (Auditoriet) i det gamle Kongelige Kirurgiske Akademi er vores kreative udstillingsudvikler Bente Vinge Pedersens yndlingsting. Salen er en overraskelse, et uforudset pragtrum, der pludselig udfolder sig for den besøgende, efter de skæve trapper og smalle gange der leder op til det fra museumsindgangen.
Det der gør rummet specielt, er den måde det kommer til live på, når der kommer mennesker ind i det. Oprindeligt blev salen brugt til forelæsninger i teoretisk og praktisk anatomi, og i dag bruger vi det stadig til at diskutere og undersøge medicinen og menneskekroppens kulturhistorie gennem foredrag, debatter, hørespil og koncerter.
Øjemodellen fra 1750′erne er et udsøgt stykke håndværk, men viser tydelige tegn på slid, da den har været brugt til undervisning. For vores konservator Nanna Gerdes er det altid et dilemma, hvor meget man skal rense og restaurere en genstand. Det er ofte netop slidmærkerne og revnerne, der fortæller os noget om genstandens ‘liv’, og om hvordan den har været brugt.
Nanna har valgt øjemodellen som sin yndlingsting fordi den er så detaljeret og grundigt udført. Der har virkelig siddet en og gjort sig umage med sit håndværk, på samme måde som hun nu gør sig umage med at bevare det håndværk. I sit minutiøse arbejde udvikler Nanna et tæt forhold til den enkelte genstand, samt et indblik i hvad genstandens skaber har tænkt og villet med sin øjemodel for næsten 300 år siden:
den 24-08-2011 
Hverdagen på laboratoriet hos 
Når vores konservator Charlotte får en genstand ind til rensning og konservering, melder der sig en række spørgsmål: Hvor skal man begynde? Hvor meget skal renses af? Hvor meget skal man lade blive som en del af genstandens historie?
Vores ph.d. stipendiat 
den 07-03-2011 
Her pakkes og afskibes henholdsvis et tarmvandspræparat – en prøve afføringsprøve fra en kolerapatient anno 1853 – og en sygebåre fra Medicinsk Museions samlinger. De skal det næste halve år være udstillet på 
Høresalen
Øjemodellen fra 1750′erne er et udsøgt stykke håndværk, men viser tydelige tegn på slid, da den har været brugt til undervisning. For vores konservator 
