MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Hverdagen på laboratoriet hos Center for Medicinsk Forskningsmetodologi udspiller sig i et lille rum fyldt med unge mænd og frosne insulinprøver. Fra højtalerne fylder lyden af rapgruppen Malk De Koijn luften, hvor den blander sig med faglige kommandoer og mandehørm. Sidste tirsdag besøgte jeg laboratoriet for at opdage, og optage, biomedicinens æstetiske aspekter.

Jeg forventede kitler, ro og hvid plastik. Jeg gik hjem med farverige optagelser, rapmusik på hjernen og en helt ny forståelse af hvad det vil sige at arbejde i et laboratorium. Hen over sommeren vil jeg under titlen Videolaboratoriet poste en række kortfilm, der viser min nye indsigt i biomedicinens materielle sider: Laboratoriet og genstandene som de håndteres og bruges i hverdagen.

Den første film handler om pipetten, fordi pipetten er laboratoriets basisværktøj. Den bruges i næsten alle forsøg, og der eksisterer hundredevis af specialiserede pipetter: Præcisionspipetter drevet af luftstempler, multipipetter med flere spidser, manuelle og elektroniske pipetter, mikroskopiske pipetter lavet af enkelte kulstofskaller, engangspipetter og mange flere.

Fortidig forskning versus nutidig forskning.

Interiør og laboratoriefaciliteter fra fordums tiders forskning blander sig med det 21 århundredes moderne interiør og højteknologiske forskningsfaciliteter.

En smuk kontrast, der kommer en i møde på dørtærsklen til Carlsbergs Gamle Laboratoriums lokaler, der i 1876 blev grundlagt af Brygger J.C. Jacobsen.

En ting forener dog tiderne. Det er banebrydende forskning på højt plan under J.C. Jacobsens vedtægter, samt hans for den tid skelsættende vision: “Ingen resultater af laboratoriets aktiviteter, som er af teoretisk eller praktisk betydning, skal holdes hemmelige.”

Ved åbningen af et af laboratoriets gamle vitrineskabe åbenbares et væld af flakoner, flasker, reagensglas og dåser i alle faconer, størrelser og farver. Disse er placeret i et fint systematisk arrangement på hylderne. På trykte eller fint håndskrevne papiretiketter med varierende kantborder i rødt, blåt eller sort præsenteres indholdet. Et indhold af faste eller flydende kemikalier, som er mere eller mindre farverige. Enkelte etiketter supplerer med kemikaliets kemiske data og fremstillingsdato, samt fabrikantens navn.

Aminosyrer, peptider og derivater heraf er rigt præsenteret i det gamle vitrineskab. De udgør et unikt levn, der vidner om en omfattende grundig forskning med proteinernes kemi på Carlsbergs Laboratorium gennem de sidste årtier af 1800- tallet og op igennem det 20. århundrede.  Dermed præsenterer disse kemikalier også nogle af de først fremstillede kemikalier, der knytter sig til Proteinforskningens historie.

I deres egenskab af fundamental repræsentant for den moderne proteinkemi, udgør  de en biologisk og biokemisk kulturarv, som skal bevares for eftertiden.

Carlsbergs Gamle Laboratoriums fornemme kemikaliesamling er nu overdraget til Medicinsk Museion.

Som et vigtigt led under overdragelsen af samlingen for at bibeholde, samt genskabe dens oprindelige kontekst for eftertiden, blev hele samlingen omhyggeligt fotodokumenteret. Relevante oplysninger omkring samlingen, såsom historie, brug og funktion, blev dokumenteret skriftligt.

Efterfølgende blev hvert enkelt kemikalies oprindelige placering i vitrineskabet noteret ved hjælp af et nummer for hvert af skabets låger, dernæst et nummer for hver hylde bag hver låge, samt et nummer for placering på hylden i forhold til de andre genstande.

Efter endt dokumentation blev kemikalie efter kemikalie forsigtigt taget ned fra sin hylde og pakket omhyggeligt ind i syrefrit silkepapir og anbragt  i en antropologisk kasse med silkepapir. Under nedpakningen blev kemikalierne placeret tæt op ad hinanden for at opnå yderligere stabilitet og støtte, så der sikres en sikker og stabil transport til Medicinsk Museions ”modtagelsesrum” for nyindsamlede genstande.

Nu afventer Carlsbergs Gamle Laboratoriums kemikaliesamling en registrering i Regin, samt rensning og ompakning inden endelig placering under optimale forhold i Medicinsk Museions samlinger.

Med erhvervelsen af samlingen er der nu skabt grundlag for bevarelse af en fornem fundamental repræsentant for den moderne proteinkemi med en fyldestgørende dokumentation i form af skrift og fotos. En dokumentation der skaber mulighed for at genplacere dele af samlingen eller hele samlingen korrekt. Netop i samme fine systematiske arrangement som i den oprindelige kontekst på Carlsbergs Gamle Laboratorium.

I dag spiste jeg kage med vores nye Ph.d.-stipendiat Adrian Bertoli som skal arbejde med forholdet mellem type-2-diabetes og patientidentitet i de sidste 50 år med Thomas som vejleder. Adrians projekt er finansieret af Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.

Viden om en sygdom er traditionelt blevet kommunikeret direkte fra lægen (kilden) til patienten (modtageren). Adrian fortalte mig, at han bl.a. vil undersøge hvordan nutidens patientgrupper og sociale medier på internettet gør viden om sygdommen tilgængelig for flere.

Viden er i denne optik ikke længere noget man modtager fra en enkelt autoritær kilde, men noget der vokser og får sin autoritet netop i kraft af sin multiautoritet. Viden er ikke noget man giver, det er noget man deler.

Adrian kommer oprindeligt fra Canada, og da han kom hertil i starten af oktober, blev han modtaget af det danske netværk for udenlandske forskere i Danmark. De tilbød ham bl.a. andet et kursus i at forstå danskere, der af mange tilflyttere opfattes som et lidt lukket og svært tilgængeligt folkefærd.

Men på trods af minusgrader og advarsler om danskerne føler Adrian sig godt tilpas her. Allerede en måned efter sin ankomst blev han bedt om at holde sit første foredrag, og lige nu er han travlt optaget af sin ansvarsfulde post i Medicinsk Museions julefrokostudvalg.

Medicinske museer mødes: Medicin og helbred er for vigtige emner at overlade til videnskabsfolk alene. Det er et af udgangspunkterne for Wellcome Collection i London, der i tre år har arbejdet med at skabe udstillinger, som kreativt formidler sundheds- og biovidenskabelige emner og historier. Alle udstillinger har et medicinsk indhold, men de er aldrig udelukkende medicinske. F. eks blev udstillingen ’War and Medicine’ ledsaget af videoinstallationer af sårede soldater, skabt af en udsendt britisk kunstner i Afghanistan.

Faglighed og formidling: Medicinsk Museion afholdt i dag et uformelt seminar med Wellcome Collections senior curator James Peto og event manager Lisa Jamieson. En af de ting der blev talt om, var forholdet mellem forskning og public engagement. På den ene side skal forskning i tilknytning til et museum være relevant hvordan vi formidler viden til offentligheden, på den anden side skal formidlingen være baseret på forskning og rig på upoppet videnskabelighed.

Genoplivning af genstande: På Wellcome Collection har de flere events ugentligt, for at åbne udstillingerne op og for at invitere publikum til at tage stilling til dem. Udstillinger med ægte, opgravede skeletter eller events som live streaming af en hjerteoperation direkte fra hospitalet til museets auditorium, er nogle af de ting der kan få folk til at opfatte museer som andet og mere end informationsstandere og støvede gamle genstande. Derfor afsætter eventholdet altid en tredjedel af tiden til diskussion og spørgsmål. Events kan genoplive de historiske genstande, og kan få selv museets egne kuratorer til at se deres samling i et nyt lys.

Det sanselige museum: Vores introstipendiat Anette Stenslund gav et kort oplæg om sit arbejde med ufrivillige, fysiske lugte i forhold til de lugte vi frivilligt parfumerer og omgiver os med. Det førte til en interessant diskussion af museets æstetiske og sansemæssige dimensioner. Målet er ikke bare at videregive information, men at give publikum en oplevelse, og derigennem mere effektivt skabe en forståelse for udstillingens emne. Lydene, lugtene og det visuelle spiller en stor rolle i det moderne museum. På Wellcome Collection får sanserne frit spil, når samlingens gamle nodebøger bliver spillet live af hornorkestre i forhallen, eller man inviterer en slagter til at afholde en anderledes anatomitime. Der kommer man ikke uden om at bruge alle sine sanser.

Tid til at opleve: Det er også vigtigt at publikum får et personligt forhold til de udstillede genstande. Da Wellcome Collections første udstilling om hjertet kom op for tre år siden, var en af de udstillede genstande det kasserede hjerte fra en vellykket transplantation. Et par dage efter åbningen kom den tidligere ’ejer’ af hjertet og kunne opleve sit eget organ som objekt i en museumsmontre. En anden måde at skabe kontakt mellem objekt og beskuer på er ved at tvinge dem til at bruge tid på den enkelte genstand. Man kan minimere antallet af genstande, eller som vores postdoc Lucy Lyons gør, få folk til at tegne det de ser. Processen med at tegne en ting, er netop at tage tingen til sig og forstå den, for at kunne udtrykke dens essens i to dimensioner.

Se video fra seminaret her: http://www.youtube.com/user/medicalmuseion?feature=mhum

Nyt forskningsprojekt søsat.

Transportkøretøjer foran Disneyland, parat til dårligt gående gæster og andre, som ikke orker at gå fra forlystelse til forlystelse. Los Angeles, oktober 2009.

I dag kunne Sundhedsvidenskabeligt Fakultet gå ud med den gode nyhed, at et nyt stort forskningscenter på SUND søsættes. Med en generøs 5-årig tildeling på 150 mio. kr. fra Nordea Fonden – og med mulighed for forlængelse med yderligere 150 millioner kr. etableres det tværvidenskabelige forskningsprojekt ‘Sundheden i aldringen’. Biomedicinere, læger, fysiologer, folkesundhedsforskere, etnologer og i al beskedenhed – os på Medicinsk Museion - skal de næste år arbejde sammen på at udrede sundhedsfremme i et livsforløbsperspektiv. Medicinsk Museion udgør sammen med Europæisk Etnologi på Københavns Universitet undergruppen ‘Brugerdreven Innovation og formidling’. Vi skal de kommende år arbejde med forskningsprojekter, der omhandler, hvordan brugerne tager nye sundhedsteknologier og -informationer til sig og har gjort det historisk set, og hvordan folk opfatter og håndterer sundhed i et hverdagsperspektiv. Med bevillingen får museet mulighed for at videreføre og styrke sin forskning i, hvordan den biomedicinske udvikling påvirker vores liv. Samtidig er der med bevillingen skabt rum og incitament for at øge de tværvidenskabelige samarbejder mellem humaniora og sundhedsvidenskaberne. Hvorvidt de nye forskningsprojektet direkte vil resulterer i nye indsamlinger og udstillinger må fremtiden vise, men der er næppe tvivl om, at med den generøse bevilling (som vi er med på et hjørne af) vil vi få større viden om sundhed, teknologi, kommunikation og hverdagsliv generelt og dermed skabe dybere forståelse for det, vi allerede har indsamlet og viser i udstillingerne i Bredgade 62.