MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Så blev det tid til evaluering af mig og mine opgaver med at aktivere Medicinsk Museions web-tilstedeværelse… Jeg hev et par gravide grafer frem med flotte opadgående kurver (der begyndte lige omkring min ansættelse), og syntes jeg var godt forberedt.

Men en ting er computerens registrering af, at 1.286 personer har besøgt vores youtube-kanal, og at vi er gået fra at have 30 til 221 månedligt aktive brugere på facebook (i den mindre positive ende har vi fået under 100 nye venner på facebook, mens vi på twitter er nærmset usynlige med undtagelse af få bratte tweet-eksplosioner ved konferencer og lignende).

Noget andet er hvad de virtuelle besøgende egentlig får ud af det.

Mine egne hårdt gennemsvedte blogposter er blevet udemærket modtaget (takker), men det der for alvor ser ud til at tænde folk, er når museumsfolket selv fortæller om deres personlige oplevelser. Hatten af for MM’s skrivende forskere, konservatorer og udstillingsskabere, der tør starte en sætning med ‘jeg’. Folk er vilde med det. Og det er jeg forresten også.

Et andet problem er, at vi mangler en ordentlig hjemmeside til at kæde vores mange web-platforme (facebook, twitter, youtube, flickr og bloggene) sammen. Det bliver forhåbentlig snart løst, når vi får ansat en ny super-web-akademiker.

Og så glæder jeg mig usigeligt til endelig at få photoshop, så jeg kan lave flyers og plakater, der kan bygge bro mellem det fysiske og det virtuelle Medicinsk Museion.

Min personlige løsning er at transformere mig selvom til filminstruktør. I de kommende måneder vil jeg producere filmserien: My Favourite Things med MM’s personale og genstande i hovedrollerne. Så bliv på kanalen!

Medicinsk Museion hoppede i januar 2008 på Facebooktrenden, her godt 9 måneder senere har vi 139 fans både fra ind og udland. Vi var det første danske museum på Facebook, herefter har andre fuldt trop bl.a. Nationalmuseet.

Hvis man så skal gøre status på, hvordan vores virtuelle venneforening har virket, og om det var efter hensigten, er jeg svar skyldig. Vi har fået endnu et elektronisk medie udover hjemmeside og blogs, hvor vi kan være synlige og fortælle om husets arrangementer m.m. Men hvad vi rigtig skal få ud af det og gruppen af os, har vi ikke helt fundet ud af. Det finder vi måske først ud af, når facebookdillen er død. Måske er det nok at være, der hvor det sner.

Men indtil videre tikker fansene ind, og det kan man jo godt blive lidt benovet over, når man arbejder på et “lille” museum, der hedder Museion.