MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

I vinterens sidste måneder bliver der på Medicinsk Museion istandsat, omrokeret, fornyet og etableret.

Etablering af det kommende velkomstrum er sat i fokus. Nyt møblement skal integreres med nuværende med henblik på rummets ønskede formål:

”Fra det øjeblik de besøgende træder ind over dørtærsklen, skal de suges ind i Medicinsk Museions forunderlige verden”. En verden som spænder lige fra den tidligste medicinske historie til det biomedicinske område i det 21. århundrede.

Således er den såkaldte containerwall eller beholdervæg, der dominerer rummet voldsomt blevet omrokeret, rengjort og genetableret i harmoni med rummets kommende funktion.

Containerwall’en stammer fra den tidligere prisbelønnede udstilling Del og Hel, Brudstykker fra Biomedicinens tid. Containerwall’en er en stor sort tremmereol med 96 rum med 12 hylder fordelt på 8 rækker inspireret af den såkaldte mikrowellplade fra biomedicinens verden.

Mikrowellpladen (billede til højre) har også 96 fordybninger i et numerisk system fra 1 – 12; A – H med det formål, at opsamle, systematisere, indkapsle, håndtere og analysere prøver.

Dette formål afspejles ligeledes i hvert enkelt af reolens rum, der præsenterer en mangfoldighed af beholdere i alle mulige former, afskygninger og farver, som er kendetegnende for udviklingen af det biomedicinske område frem til det 21. århundrede.

I januars sidste uger har museumsinspektør Niels Christian, studentermedhjælper Malthe og jeg selv systematisk tømt containerwall’en for genstande, skruer og flere hundrede plexiglasplader, der har været anvendt som hylder, vægge og loft.

Efterfølgende brugte jeg et par dage på tilstandsbedømmelse og rensning af 96 genstande samt plexiglaspladerne for års støv og smuds. Dette var helt nødvendigt for at genskabe det rette visuelle indtryk af genstandene og reolen.

I februar samledes trioen igen med det formål, at rengøre, flytte, fastgøre og nivellere Containerwall’en til den ønskede placering i henhold til brandsikkerhedsreglerne og arkitektens tegninger.

Det langsommelige arbejde med genetablering af reolen kunne nu begynde. Systematisk blev plexiglasplade efter plexiglasplade fastgjort til reolen med 4 skruer til hver plade. Genstand efter genstand blev placeret på den rette hylde. Således fortsatte genopbygningen af reolen til den sidste plexiglasplade blev skruet på under jubel fra de involverede.

Det er vores håb, at Containerwall’en nu favner og byder den besøgende velkommen med sit skinnende og strålende lysvæld fra de talrige beholdere fra det biomedicinske område.

De seneste dage har vi alle her på Medicinsk Museion glædet os over, at udstillingen Del og hel. Brudstykker fra biomedicinens tid har fået den prestigefyldte Dibner Award for Exellence in Museum Exhibits 2010. Her til morgen landede prisen så helt fysisk på museet, da Sniff Andersen Nexø kom forbi og aflevede denne glastingest. Hun modtog den på vegne af udstillingsgruppen ved en stor festbanket i Tacoma, WA, og hun har lovet at der senere kommer billeder fra selve overrækkelsen.

I aftes, lokal tid, modtog teamet bag Medicinsk Museions udstilling Del og hel. Brudstykker fra biomedicinens tid årets Dibner Award for Excellence in Museum Exhibits for ”outstanding museum work”. Prisen blev overrakt ved en festbanket på det årlige møde i The Society for the History of Technology (SHOT), der denne weekend er blevet afholdt i Tacoma, lige syd for Seattle. Dibner-prisen er blevet uddelt siden 1987 og tidligere givet til udstillinger fra National Museum of American History og National Air and Space Museum (Smithsonian, Washington DC), Powerhouse Museum (Sydney), Museum of Science and Industry (Manchester) og Museum of London. Det er første gang, at prisen givet til en udstillingsproduktion på et nordisk museum, og også første gang det er et medicinsk museum, der får prisen.  

Del og hel blev vist her på Medicinsk Museion fra juni 2009 til april 2010, og læsere af denne blog har forhåbentlig lagt mærke til udstillingen, som vi har skrevet om både i dens tilblivelsesfase, og mens den var opstillet i huset. Den var et resultat af det kombinerede forsknings- og museumsprojekt Danish Biomedicine: 1955-2005: Integrating Medical Museology and the Historiography of Contemporary Biomedicine,  som blev gennemført ved Medicinsk Museion i 2005-2008 med støtte fra Novo Nordisk Fonden og under ledelse af professor Thomas Söderqvist. Projektets fire postdocs Jan Eric Olsén, Sniff Andersen Nexø, Søren Bak-Jensen og Susanne Bauer fik deres ansættelser forlænget med et år, så de sammen med den canadiske kunstner og designer Martha Fleming kunne udforme udstillingen med udgangspunkt i deres individuelle forskningsprojekter. At lade forskere uden udstillingserfaring indgå i dette kreative samarbejde var et af projektets eksperimentielle tiltag, der var med til at skabe det unikke produkt. Læs Marthas beskrivelse af udstillingen her.

Vi er selvfølgelig utrolig stolte af, at en udstilling fra Medicinsk Museion har fået en international pris, og nyheden er da også blevet spredt via Ritzau i dag. Pressemeddelelsen med udtalelse fra museumschef Thomas Söderqvist kan læses på Københavns Universitets hjemmeside.

Og lad mig så slutte med at citere udstillingsgruppens taksigelse, som den er blevet overleveret på SHOT-konferencen af Sniff Andersen Nexø på gruppens vegne meget tidligt i morges dansk tid:

Split + Splice: Fragments From the Age of Biomedicine was created by a dedicated, interdisciplinary and international team:
Curators: Søren Bak-Jensen (administrative project leader), Susanne Bauer, Martha Fleming (creative project leader), Sniff Andersen Nexø, Jan Eric Olsén, Jonas Paludan (curatorial assistant)
Designers: Mikael Thorsted (exhibition designer), Lars Møller Nielsen (graphic designer)
Medical Museion staff: Ion Meyer (collections and conservation manager), Nicole Rehné (conservator), Bente Vinge Pedersen (outreach).

In developing the exhibit we pursued two major goals, which were to show that
· aesthetics can be an analytical tool as well as a communication tool and
· epistemological inquiry can guide what an exhibition ends up looking like.

In pursuing these goals, we are also grateful for the assistance we received from a host of professional colleagues who work in the worlds of museums, academe, biomed, fine arts and elsewhere.
Split + Splice was the first major research-based exhibition project at Medical Museion.  We wish to thank the Novo Nordisk Foundation which sponsored the exhibition through the integrated research and curatorial project “Danish Biomedicine: 1955-2005: Integrating Medical Museology and the Historiography of Contemporary Biomedicine,” for which Professor Thomas Söderqvist was the Principal Investigator.

Alting har sin ende, særudstillinger ikke mindst. I søndags var det sidste dag, at “Del og hel. Brudstykker fra biomedicinens tid” var åben for publikum, og tirsdag begyndte nedtagningen. De mange udstillede ting, sager og dyr skal pakkes ned, ryddes på plads eller returneres til deres rette ejere.

Her følger et par billeder fra det noget vemodige arbejde.

Konservator Nanna Gerdes pakker genstande, der tilhører Dansk Datahistorisk Selskab.

I uge 4 åbner Medicinsk Museion dørene til særudstillingen Del og hel. Brudstykker fra biomedicinens tid, særlig for ansatte og studerende på Københavns Universitet.

Udstillingen er et fascinerende blik ind i biomedicinens verden med et overvejende æstetisk udgangspunkt. Her er mulighed for at gå på opdagelse i en verden som de fleste kun kender ganske lidt til. Se billederne nederst og en webpræsentation af udstillingen her.

Dørene åbner kl. 16.30 og frem til kl. 18.00 i uge 4, mandag til og med fredag. Der er gratis adgang mod forvisning af studie- eller personalekort.

Vi håber at se rigtig mange KU ansatte og studerende i næste uge! 

Årets Golden Days festival åbner i morgen fredag med en MEGAFERNISERING på Statens Museum for Kunst. Festivaltemaet er kroppen – og Medicinsk Museion er for en gang skyld selvskreven deltager. Som optakt til festivalen viste TV2 Lorry onsdag aften et rigtig godt og langt indslag fra tre aktuelle krops-udstillinger – heriblandt Medicinsk Museions egen Del og hel. Brudstykker fra biomedicinens tid. Udover glimt fra den utrolig smukke udstilling, fortæller en af udstillingens bagkvinder, den canadiske kunstner Martha Fleming, om, hvad det er for en oplevelse, publikum kan få, hvis de slæber deres krop gennem udstillingen. Det er nemlig en udstilling, der i høj grad appellerer til vores sanser, og en af tankerne er, at vi på egen krop kan komme ind i biomedicinens maskinrum – fx et kølerum, som dem der opbevarer celleprøver.

Udstillingen er åben onsdag, torsdag, fredag og søndag kl. 13-17. Medicinsk Museion, Bredgade 62, København K.

Vi er i fuld gang med forberedelserne til næste weekends store begivenhed her på Medicinsk Museion. Den engelske kunstner og filmmager Phillip Warnell kommer til København og opfører sin performance ENDO-ECTO. Jeg glæder mig, men er også temmelig spændt på, hvad det er for en oplevelse, vi har i vente, når Phillip foran et live-publikum sluger et lille pilleformet kamera og invitere os til en rejse ned gennem hans fordøjelsessystem. Det er en medicinsk undersøgelsesmetode, der foregår dagligt på hospitalerne, men her får et større publikum mulighed for at kigge med.

Selve kameraet ligner et miniature rumfartøj, og Phillip spiller da også på referencerne til Science Fiction-film og forestillingerne om at kunne rejse ind i kroppen. For eventyrere må det være den ultimative rejse. For medicinere er muligheden for at kigge ind i kroppen uden at skulle skære hul at foretrække, hvis der skal diagnosticeres på kroppens tilstand under huden. Det er et tema, som også behandles i vores særudstilling Del og hel. Brudstykker fra biomedicinens tid.  I rummet med overskriften I kødet – under huden kan man se alskens teknologi udviklet til netop at se ind i kroppen. Denne del af udstillingen bygger overvejende på videnskabshistorikeren Jan-Eric Olséns arbejde, og han vil desuden være en af kommentatorerne under ENDO-ECTO-eventen.

Endo-Ecto afvikles på Medicinsk Museion, Bredgade 62, København K søndag d. 13. september kl. 14. Billetterne koster 120 kr., og de kan købes på www.politikenbillet.dk Læs i øvrigt mere om arrangementet her…

Billedet her er taget i udstillingsrummet med titlen Koldt og godt fra vores nye særudstilling Del og hel. Brudstykker fra biomedicinens tid, hvor et komplet køleanlæg er opstillet. Museets gæster er velkomne til at gå indenfor og på egen krop mærke, hvordan det er at være vævsprøve i en biobank. Før sommerferien havde udstillingsgruppens Martha Fleming og Søren Bak-Jensen inviteret journalisten Rebecca Bro fra DRs P1 program Kulturnyt med ind i kølerummet for at fortælle om udstillingen, dens tilblivelse og de tanker, der ligger bag. 

Martha Fleming forklarer bl.a. hvad det egentlig er for en udstilling: 

“It’s not exactly an art installation though it has involved an artist. It’s not exactly history of science though it has involved medical historians. And it’s not exactly science communication even though we have worked very closely with biomedical scientists to create it. It’s really is a unique amalgamation of these different processes, and we developed our own process to actually make the show.”

Hør resten af interviewet her eller besøg udstillingen på Medicinsk Museion, Bredgade 62, Kbh. K. onsdag, torsdag, fredag og søndag kl. 13-17.

I vores særudstilling “Del og Hel – Brudstykker fra Biomedicinens tid” er der gjort mange forskellige tankevækkende og til tider lidt “vovede” tiltag. Et af dem er at inddrage publikumstoiletterne som udstillingslokaler. Dette er noget mange af vores gæster har kommenteret på, som regel fordi de synes det er skægt eller pudsigt. Enkelte har dog også fundet det “ulækkert” og -tør jeg helt lommepsykologisk sige- provokerende.

Jeg tror ikke udgangspunktet har været at provokere, men alligevel kom jeg til at tænke på den italienske kunstner Piero Manzoni, der helt tilbage i 60erne udstillede sin egen afføring på dåse. Denne manifestation kan man selvfølgelig mene om hvad man vil, men jeg er temmelig sikker på at det ikke blot var hovedløs provokation, men derimod et forsøg på at sætte fokus på forholdet mellem en genstand i sig selv og en genstand som udstillingsobjekt. I dette tilfælde helt banalt; afføring er afføring, men afføring som udstillingsobjekt er kunst. Det kan synes selvindlysende (og/eller forargeligt og plat), men jeg synes nu alligevel det er lidt tankevækkende.

I “Del og Hel” tror jeg måske pointen er mindre vidløftig. Her drejer det sig vist i højere grad om at sætte fokus på hvordan biologisk affald også er en del af det biomedicinske område og at der findes ganske omfattende regler og procedurer for hvordan det håndteres. Ikke desto mindre synes jeg nu stadig der er noget af det samme over vores “toilet som udstillingsrum” og Manzonis “afføring på dåse som kunst”. De har i hvert fald det tilfælles at man ikke kan undgå at tænke over objektet/rummet på en anden måde end man tidligere gjorde.

Der er en joke her et sted er jeg sikker på...

Toilettet som toilet kontra toilettet som udstillingslokale synes jeg er en interressant problemstilling, fordi den ikke bare er opfindsom og skæg, men faktisk også sætter fokus på forholdet mellem funktion og æstetik (og måske også mellem det sublime og det platte). Ligesom den også gør opmærksom på den i grunden meget flydende grænse imellem hvornår et lokale ”blot” er de fysiske rammer om en udstilling og hvornår de faktisk i sig selv bliver en del af udstillingen.

Det er muligt at jeg tænker for meget over det, men om ikke andet synes jeg i hvert fald at også denne del af udstillingen er et (toilet)besøg værd, så kan man jo danne sig sin egen mening om sagerne.

Politikens hjemmeside havde i sidste uge en artikel om, at raske borgere i København muligvis fremover skal sundhedstjekkes et par gange om året for at forebygge udbredte kroniske lidelser som sukkersyge, rygerlunger og hjertelidelser. Artiklen handler med andre ord om et udbredt og velkendt tema inden for sundhedsforskning i dag: Individer skal lære at passe på deres krop, så den kan forblive sund, når den bliver gammel – og så sundhedsområdet (el. velfærdssystemet) kan udnytte sine ressourcer mest optimalt. Egentlig ikke et nyt tema, hvis man ser på den danske velfærdsstats historie -  se f.eks. her eller her om gymnastikpædagogen J.P. Müller, som kan ses som en repræsentant for en lignende diskurs i starten af 1900-tallet.  Men inden for de sidste 20-30 år har der været et øget fokus på forebyggelse inden for sundhedsvæsenet. ‘Sund aldring’ har bl.a. fået sit eget center på Københavns Universitet, hvilket vidner om, at viden om og forebyggelse af livsstilssygdomme er et af de felter, der for tiden bliver investeret en del i.

Ud fra en medicinhistorisk og museal tilgang er dette interessant på flere måder. Da jeg læste artiklen på Politikens hjemmeside slog det mig eksempelvis, at det må være væsentlig sværere at udstille ‘forebyggelse’ end ‘behandling’. Sidstnævnte er det forholdsvis let at repræsentere gennem operationsinstrumenter og medikamenter som kan findes på hospitaler og i lægepraksisser. Den slags genstande har vi mange af på Medicinsk Museion. ‘Forebyggelse’ derimod synes ikke på samme måde at være institutionaliseret, men måske snarere at være noget, der (indtil videre) i høj grad er op til individer selv at varetage gennem bl.a. motion og sund mad, dvs. som noget, der er tilknyttet ‘livsstil’ mere end institutioner. Og dog er det som nævnt også noget, der er stadig mere fokus på inden for sundhedsvæsenet. Et spørgsmål melder sig: hvordan kan man inddrage og vise et uhåndterligt begreb som ‘forebyggelse’ i en museal kontekst? Well, min næste tanke, da jeg læste artiklen i Politiken, var, at det har vi egentlig allerede berørt i Del og Hel.

Se bare:

Genstandene på billedet er forskellige slags måleredskaber. Her er blodtryksmålere, spirometre (‘udåndingsmålere’), elektrokardiografer og pulsmålere, vægt, termometre, stetoskoper, ergometercykel mm. Og de farverige papirer nederst i billedet er spørgeskemaer fra epidemiologiske undersøgelser i Herlev-Østerbro området, der har været brugt siden 1970′erne og stadig bruges. Som der står i udstillingsteksten: “I takt med at forebyggelse indtager en hovedrolle i moderne medicin, bliver millioner af mennesker del af epidemiologiske studier og screeninger”. De data, der indsamles gennem brug af instrumenter som disse, kan med andre ord bruges til (institutionaliseret) forebyggelse af livsstilssygdomme og epidemier. (Se i øvrigt Del og Hel som webudstilling her.)

De udstillede genstande er dog ikke genstande, som folk bruger i deres hverdag i sammenhæng med fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme og et ideal om sund aldring. Det har ikke været et formål med Del og Hel at vise dette. Men kommer den slags genstande egentlig nogensinde på museum? Og hvad består hverdagsgenstandene, der knytter sig til ‘forebyggelse’, egentlig af? Er der nogen, der kender eksempler på tidligere/nuværende/kommende museumsudstillinger, hvor ‘forebyggelse’ eller ‘sund aldring’ er et tema?