MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Hverdagen på laboratoriet hos Center for Medicinsk Forskningsmetodologi udspiller sig i et lille rum fyldt med unge mænd og frosne insulinprøver. Fra højtalerne fylder lyden af rapgruppen Malk De Koijn luften, hvor den blander sig med faglige kommandoer og mandehørm. Sidste tirsdag besøgte jeg laboratoriet for at opdage, og optage, biomedicinens æstetiske aspekter.

Jeg forventede kitler, ro og hvid plastik. Jeg gik hjem med farverige optagelser, rapmusik på hjernen og en helt ny forståelse af hvad det vil sige at arbejde i et laboratorium. Hen over sommeren vil jeg under titlen Videolaboratoriet poste en række kortfilm, der viser min nye indsigt i biomedicinens materielle sider: Laboratoriet og genstandene som de håndteres og bruges i hverdagen.

Den første film handler om pipetten, fordi pipetten er laboratoriets basisværktøj. Den bruges i næsten alle forsøg, og der eksisterer hundredevis af specialiserede pipetter: Præcisionspipetter drevet af luftstempler, multipipetter med flere spidser, manuelle og elektroniske pipetter, mikroskopiske pipetter lavet af enkelte kulstofskaller, engangspipetter og mange flere.

I ugens ‘Favourite Things’-film fortæller og undrer vores museumschef Thomas sig over sin egen fascination af microplaten, nutidens udgave af reagensglasset.

Han beundrer den lavteknologiske genstand, der er en del af hverdagen på de fleste laboratorier, og som har været med til at revolutionere biomedicinen. Desuden har microplatens gennemsigtige plastik en stor æstetisk tiltrækning.

Se de tidligere ‘Favourite Things’ -film her.

I vinterens sidste måneder bliver der på Medicinsk Museion istandsat, omrokeret, fornyet og etableret.

Etablering af det kommende velkomstrum er sat i fokus. Nyt møblement skal integreres med nuværende med henblik på rummets ønskede formål:

”Fra det øjeblik de besøgende træder ind over dørtærsklen, skal de suges ind i Medicinsk Museions forunderlige verden”. En verden som spænder lige fra den tidligste medicinske historie til det biomedicinske område i det 21. århundrede.

Således er den såkaldte containerwall eller beholdervæg, der dominerer rummet voldsomt blevet omrokeret, rengjort og genetableret i harmoni med rummets kommende funktion.

Containerwall’en stammer fra den tidligere prisbelønnede udstilling Del og Hel, Brudstykker fra Biomedicinens tid. Containerwall’en er en stor sort tremmereol med 96 rum med 12 hylder fordelt på 8 rækker inspireret af den såkaldte mikrowellplade fra biomedicinens verden.

Mikrowellpladen (billede til højre) har også 96 fordybninger i et numerisk system fra 1 – 12; A – H med det formål, at opsamle, systematisere, indkapsle, håndtere og analysere prøver.

Dette formål afspejles ligeledes i hvert enkelt af reolens rum, der præsenterer en mangfoldighed af beholdere i alle mulige former, afskygninger og farver, som er kendetegnende for udviklingen af det biomedicinske område frem til det 21. århundrede.

I januars sidste uger har museumsinspektør Niels Christian, studentermedhjælper Malthe og jeg selv systematisk tømt containerwall’en for genstande, skruer og flere hundrede plexiglasplader, der har været anvendt som hylder, vægge og loft.

Efterfølgende brugte jeg et par dage på tilstandsbedømmelse og rensning af 96 genstande samt plexiglaspladerne for års støv og smuds. Dette var helt nødvendigt for at genskabe det rette visuelle indtryk af genstandene og reolen.

I februar samledes trioen igen med det formål, at rengøre, flytte, fastgøre og nivellere Containerwall’en til den ønskede placering i henhold til brandsikkerhedsreglerne og arkitektens tegninger.

Det langsommelige arbejde med genetablering af reolen kunne nu begynde. Systematisk blev plexiglasplade efter plexiglasplade fastgjort til reolen med 4 skruer til hver plade. Genstand efter genstand blev placeret på den rette hylde. Således fortsatte genopbygningen af reolen til den sidste plexiglasplade blev skruet på under jubel fra de involverede.

Det er vores håb, at Containerwall’en nu favner og byder den besøgende velkommen med sit skinnende og strålende lysvæld fra de talrige beholdere fra det biomedicinske område.

’The molecular in the museum’ var et af temaerne på dette års EAMHMS konference, som blev afholdt her på museet i september. Hvordan kan vi udstille små bitte molekylære strukturer, og hvilke metaforer bruger vi til at beskrive en molekylær forståelse af kroppen? Det var nogle af de emner der blev diskuteret i sessionen.

Der blev talt om at tættere samarbejde museer og forskningsinstitutioner imellem, ville kunne bidrage med at give de besøgende mere praksisbaseret, frem for teoretisk eller abstrakt, forståelse af molekyler.

Et andet aspekt der blev taget op, var hvorledes skiftet fra at forstå kroppen som en genetisk kodet tekst til at fokusere på eksistensens materialitet, vil kunne komme museerne — der jo netop har genstanden og den besøgendes fysiske interaktion med lægevidenskaben som omdrejningspunkt— til gode.

Læs de fulde abstracts fra konferencen her. Læs mere om videoklippene fra konferencen og følg med når der kommer nye klip på vores engelsksprogede blog Biomedicine on Display.

Medicinske museer mødes: Medicin og helbred er for vigtige emner at overlade til videnskabsfolk alene. Det er et af udgangspunkterne for Wellcome Collection i London, der i tre år har arbejdet med at skabe udstillinger, som kreativt formidler sundheds- og biovidenskabelige emner og historier. Alle udstillinger har et medicinsk indhold, men de er aldrig udelukkende medicinske. F. eks blev udstillingen ’War and Medicine’ ledsaget af videoinstallationer af sårede soldater, skabt af en udsendt britisk kunstner i Afghanistan.

Faglighed og formidling: Medicinsk Museion afholdt i dag et uformelt seminar med Wellcome Collections senior curator James Peto og event manager Lisa Jamieson. En af de ting der blev talt om, var forholdet mellem forskning og public engagement. På den ene side skal forskning i tilknytning til et museum være relevant hvordan vi formidler viden til offentligheden, på den anden side skal formidlingen være baseret på forskning og rig på upoppet videnskabelighed.

Genoplivning af genstande: På Wellcome Collection har de flere events ugentligt, for at åbne udstillingerne op og for at invitere publikum til at tage stilling til dem. Udstillinger med ægte, opgravede skeletter eller events som live streaming af en hjerteoperation direkte fra hospitalet til museets auditorium, er nogle af de ting der kan få folk til at opfatte museer som andet og mere end informationsstandere og støvede gamle genstande. Derfor afsætter eventholdet altid en tredjedel af tiden til diskussion og spørgsmål. Events kan genoplive de historiske genstande, og kan få selv museets egne kuratorer til at se deres samling i et nyt lys.

Det sanselige museum: Vores introstipendiat Anette Stenslund gav et kort oplæg om sit arbejde med ufrivillige, fysiske lugte i forhold til de lugte vi frivilligt parfumerer og omgiver os med. Det førte til en interessant diskussion af museets æstetiske og sansemæssige dimensioner. Målet er ikke bare at videregive information, men at give publikum en oplevelse, og derigennem mere effektivt skabe en forståelse for udstillingens emne. Lydene, lugtene og det visuelle spiller en stor rolle i det moderne museum. På Wellcome Collection får sanserne frit spil, når samlingens gamle nodebøger bliver spillet live af hornorkestre i forhallen, eller man inviterer en slagter til at afholde en anderledes anatomitime. Der kommer man ikke uden om at bruge alle sine sanser.

Tid til at opleve: Det er også vigtigt at publikum får et personligt forhold til de udstillede genstande. Da Wellcome Collections første udstilling om hjertet kom op for tre år siden, var en af de udstillede genstande det kasserede hjerte fra en vellykket transplantation. Et par dage efter åbningen kom den tidligere ’ejer’ af hjertet og kunne opleve sit eget organ som objekt i en museumsmontre. En anden måde at skabe kontakt mellem objekt og beskuer på er ved at tvinge dem til at bruge tid på den enkelte genstand. Man kan minimere antallet af genstande, eller som vores postdoc Lucy Lyons gør, få folk til at tegne det de ser. Processen med at tegne en ting, er netop at tage tingen til sig og forstå den, for at kunne udtrykke dens essens i to dimensioner.

Se video fra seminaret her: http://www.youtube.com/user/medicalmuseion?feature=mhum

I uge 4 åbner Medicinsk Museion dørene til særudstillingen Del og hel. Brudstykker fra biomedicinens tid, særlig for ansatte og studerende på Københavns Universitet.

Udstillingen er et fascinerende blik ind i biomedicinens verden med et overvejende æstetisk udgangspunkt. Her er mulighed for at gå på opdagelse i en verden som de fleste kun kender ganske lidt til. Se billederne nederst og en webpræsentation af udstillingen her.

Dørene åbner kl. 16.30 og frem til kl. 18.00 i uge 4, mandag til og med fredag. Der er gratis adgang mod forvisning af studie- eller personalekort.

Vi håber at se rigtig mange KU ansatte og studerende i næste uge! 

For noget tid siden indbød Martin Brandt Djupdræt fra Moesgaard Museum til en uformel gennemgang af museets udstilling Runer – fra graffiti til gravskrift. Se mere her.

Det var vi nogle som synes var et glimrende initiativ. Derfor vil vi her på Medicinsk Musion gerne følge op og indbyde kolleger og fagfæller til et arrangement i samme stil.

Vi åbner derfor dørene til et særligt besøg i vores særudstilling Del og hel. Brudstykker fra biomedicinens tid. Det sker den 12. januar 2010 kl. 16. – 17.30 og alle er velkomne.

Se en webpræsentation af udstillingen her.

Adressen er:

Medicinsk Museion

Bredgade 62

1310 København K.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Tilmelding sker til:

Jonas Paludan, Medicinsk Museion

jonaspa@sund.ku.dk

Tlf. 28 75 38 07

Af en eller anden grund er jeg begyndt at blive særligt fascineret af muse- og rotteforsøg. Denne gang handler det dog ikke om fordrukne rotter, der bliver sammenlignet med mennesker (som jeg har skrevet om tidligere her og her), men om mus, rotter og laboratorielegetøj, som ovenstående er en illustration af:

Billedet er fra en artikel, Thomas Söderqvist gjorde mig opmærksom på, som hedder “Lab Toys – How does cage enrichment affect rodents?” Artiklen er interessant på flere måder. Bl.a. viser den et aspekt ved brugen af forsøgsdyr, som man sjældent tænker over, nemlig hverdagslivet i laboratorierne, hvor rotter og mennesker interagerer. Rotterne er ikke kun instrumenter i en forsøgsopstilling, men også dyr, der ligesom andre domesticerede dyr skal passes og plejes – og altså også kan tilbydes legetøj. Som artiklen beskriver, er der ligefrem en øget interesse og et marked for denne slags laboratorieudstyr, ligesom der er en øget opmærksomhed på dyrevelfærd, også inden for laboratoriets fire vægge.

Et andet – for humanister især – ofte overset element ved biomedicinske laboratorier er, at der også er en hel del kreativ praksis involveret, ikke bare i forbindelse med at finde på nye brugbare forsøgsopstillinger, men også i forhold til indretningen af de biomedicinske laboratorier. Innovative biomedicinere gør tilsyneladende meget for laboratoriedyrenes miljø og velbefindende ved hjælp af simple ting som pap eller vat.

I den mere videnskabskritiske afdeling er der også gods i artiklen.

“In the 1940s, the famed neuropsychologist Donald Hebb decided to bring home one of his experimental rats, letting it run free in his house and play with his children. The increased variety in the animal’s environment compared to a small bare cage, he found, improved its ability to learn. Psychologists since then have examined the effect of environment on cognitive processes such as learning, fear and addiction.”

Dette og andre eksempler gives i artiklen som en illustration af, at forsøgsdyrenes leveforhold – alt fra materiale til at bygge reder i, gnave i og gemme sig i til temperaturer og adgang til artsfæller – påvirker dyrenes adfærd, deres stressniveau og fysiske tilstand, herunder deres immunforsvar. Alt efter hvilke forsøg, man laver, kan løbehjul, gnavepinde og skjulesteder altså have større eller mindre indvirkning på forsøgsresultaterne. Så hvis man gerne vil lave sammenlignelige forsøg imellem forskellige laboratorier, er det nødvendigt at tage hølde for disse forhold og evt. lave en fælles standard for forsøgsdyrenes leveforhold (ligesom man i dag har standardiserede måleenheder, forsøgsopstillinger, og sågar hvad man kan kalde standardiserede mus som oncomusen).

Der er derfor også kommet mere forskning i, hvilke materialer, dyrene foretrækker til redebygning, gemmested osv. Men det er ikke en helt let opgave. Som den hollandske forsker Vera Baumans udtaler til ‘Lab Toys’-artiklen: “The effects of different types of enrichment are often strain-specific [dvs. hvilken herkomst dyret har] and gender-specific, and are even sensitive to the statistical method used in any given study”.

Forsøgsdyrenes leveforhold kan som relativt lille aspekt ved moderne biomedicin på den måde afspejle mange af de andre aspekter, der er væsentlige i konstitutionen af det biomedicinske felt. Særligt de nødvendige forsøg på at håndtere kompleksitet ved at skabe kontrollerede rammer bliver tydelige i ovenstående problematik, men også laboratoriet som et rum, hvor der er interaktion mellem dyr og mennesker, og hvor samfundsmæssige aspekter som en øget opmærksomhed på dyrevelfærd spiller ind, bliver tydeligt.

Herhjemme har bl.a. Novo Nordisk i en årrække samarbejdet med Center for Anvendt Forsøgsdyrsforskning for at undersøge konsekvenserne af deres dyrs forbedrede leveforhold, og selv om de ifølge artiklen indtil videre ikke har kunnet se de store forskelle på forskningsresultaterne, har det haft en positiv effekt på firmaets image.

Vi har desværre ikke forsøgsdyrslegetøj blandt Medicinsk Museions samlinger, hvilket jeg personligt synes er en skam. Jeg kunne godt se et rottelegetøj og en rotteguillotine ved siden af hinanden i en udstilling, som illustration af nogle af biomedicinens paradokser og problematiker. Så måske forsøgsdyrslegetøj kunne være del af det biomedicinske indsamlingsprojekt for Medicinsk Museion?