MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Når vores konservator Charlotte får en genstand ind til rensning og konservering, melder der sig en række spørgsmål: Hvor skal man begynde? Hvor meget skal renses af? Hvor meget skal man lade blive som en del af genstandens historie?

Da jeg kom forbi konservatorværkstedet i sidste uge, sad Charlotte med et gammelt, gulnet kranie, der lignede noget fra en sørøverfilm. Bagest på kraniets isse var en mørkt hul, hvor noget engang var blevet stukket gennem kraniet.

Dette hul gav Charlotte anledning til at stille nogle helt andre spørgsmål end hun var vant til, og blev starten på et lille detektivarbejde. Se med her:

Fortidig forskning versus nutidig forskning.

Interiør og laboratoriefaciliteter fra fordums tiders forskning blander sig med det 21 århundredes moderne interiør og højteknologiske forskningsfaciliteter.

En smuk kontrast, der kommer en i møde på dørtærsklen til Carlsbergs Gamle Laboratoriums lokaler, der i 1876 blev grundlagt af Brygger J.C. Jacobsen.

En ting forener dog tiderne. Det er banebrydende forskning på højt plan under J.C. Jacobsens vedtægter, samt hans for den tid skelsættende vision: “Ingen resultater af laboratoriets aktiviteter, som er af teoretisk eller praktisk betydning, skal holdes hemmelige.”

Ved åbningen af et af laboratoriets gamle vitrineskabe åbenbares et væld af flakoner, flasker, reagensglas og dåser i alle faconer, størrelser og farver. Disse er placeret i et fint systematisk arrangement på hylderne. På trykte eller fint håndskrevne papiretiketter med varierende kantborder i rødt, blåt eller sort præsenteres indholdet. Et indhold af faste eller flydende kemikalier, som er mere eller mindre farverige. Enkelte etiketter supplerer med kemikaliets kemiske data og fremstillingsdato, samt fabrikantens navn.

Aminosyrer, peptider og derivater heraf er rigt præsenteret i det gamle vitrineskab. De udgør et unikt levn, der vidner om en omfattende grundig forskning med proteinernes kemi på Carlsbergs Laboratorium gennem de sidste årtier af 1800- tallet og op igennem det 20. århundrede.  Dermed præsenterer disse kemikalier også nogle af de først fremstillede kemikalier, der knytter sig til Proteinforskningens historie.

I deres egenskab af fundamental repræsentant for den moderne proteinkemi, udgør  de en biologisk og biokemisk kulturarv, som skal bevares for eftertiden.

Carlsbergs Gamle Laboratoriums fornemme kemikaliesamling er nu overdraget til Medicinsk Museion.

Som et vigtigt led under overdragelsen af samlingen for at bibeholde, samt genskabe dens oprindelige kontekst for eftertiden, blev hele samlingen omhyggeligt fotodokumenteret. Relevante oplysninger omkring samlingen, såsom historie, brug og funktion, blev dokumenteret skriftligt.

Efterfølgende blev hvert enkelt kemikalies oprindelige placering i vitrineskabet noteret ved hjælp af et nummer for hvert af skabets låger, dernæst et nummer for hver hylde bag hver låge, samt et nummer for placering på hylden i forhold til de andre genstande.

Efter endt dokumentation blev kemikalie efter kemikalie forsigtigt taget ned fra sin hylde og pakket omhyggeligt ind i syrefrit silkepapir og anbragt  i en antropologisk kasse med silkepapir. Under nedpakningen blev kemikalierne placeret tæt op ad hinanden for at opnå yderligere stabilitet og støtte, så der sikres en sikker og stabil transport til Medicinsk Museions ”modtagelsesrum” for nyindsamlede genstande.

Nu afventer Carlsbergs Gamle Laboratoriums kemikaliesamling en registrering i Regin, samt rensning og ompakning inden endelig placering under optimale forhold i Medicinsk Museions samlinger.

Med erhvervelsen af samlingen er der nu skabt grundlag for bevarelse af en fornem fundamental repræsentant for den moderne proteinkemi med en fyldestgørende dokumentation i form af skrift og fotos. En dokumentation der skaber mulighed for at genplacere dele af samlingen eller hele samlingen korrekt. Netop i samme fine systematiske arrangement som i den oprindelige kontekst på Carlsbergs Gamle Laboratorium.

Ved Medicinsk Museions sommerfest i går blev vores nye kæmpekøleskab indviet med stil. Den store, hvide boks i kælderen var nøje indstillet til fem grader celsius og efter en kort, faglig introduktion blev indholdet; tre kasser kølige pilsnere, afsløret under stor jubel.

Køleskabet skal fremover huse syntetiske og fotografiske genstande, der enten er for vanskelige eller for kostbare at konservere. Den lave temperatur og luftfugtighed i køleskabet forsinker materialernes nedbrydning, og udsætter det uundgåelige forfald, som vores samlingsleder Ion Meyer udtrykker det.

Plastik er overraskende nok et af de materialer som let forgår. Det består ofte af ustabile, langkædede polymerer, og bliver enten helt stift, eller krakelerer og ender som pulver. Især nyere medicinske plastgenstande, der er beregnet til engangsbrug, nedprioriterer holdbarheden.

I fotoafdelingen gælder det også, at nyere genstande faktisk kan være sværere at bevare end ældre. Hvor de gamle røntgenbilleder på glas forholdsvis nemme at konservere, er det straks sværere med nyere opfindelser som film og negativer. Så de kommer i køleskabet.

Også naturgummi, der allerede blev anvendt medicinsk i midten af 1800tallet, skal opbevares med forsigtighed. Til eksempel kan nævne museets samling af kondomer, der naturligvis er af meget tyndt og smidigt gummi. Kondomerne har derfor en relativt stor overflade, og er særligt udsatte for nedbrydning fra ultraviolet lys og oxidering. Hvis man ønsker at bevare særligt mindeværdige eksemplarer af slagsen anbefales det altså at bruge køleskabet.

For flere billeder af ting der skal i fryseren se: http://www.flickr.com/photos/53284874@N02/sets/72157624810201086/

Når man kommer kørende ad Hovedvej 19 fra vest mod Hillerød tårner tre røde murstenssøjler sig op i horisonten i det bakkede grønne marklandskab. De tre søjler drager den interesserede til at køre ind på en grusstensbelagt plads, sætte køretøjet for først at få en uventet spadseretur igennem en idyllisk anlagt urtehave for så at komme videre langs kornmarker, hele tiden med blikket rettet mod de tre søjler. Pludselig åbenbares der for en fundamentrester af Nordens største Augustinerkloster, Æbelholt Kloster, der blev anlagt ca. år 1175 af Abbed Vilhelm, senere helgenkåret Skt. Vilhelm. Æbelholt Kloster fik herefter sin storhedstid i næsten 350 år. Efter reformationen blev Æbelholt Kloster revet ned og stenene anvendt til bygning af Frederiksborg Slot i Hillerød. En augustinerordens epoke var slut.

De glorværdige ruiner og lægeurtehaven er i dag et middelalder-, religions- og medicinhistorisk vidnesbyrd på, at en omfattende kannikervirksomhed har spillet en betydelig rolle på stedet med tilstedeværelse af præsteskole, gæsteherberg for gejstlige, ikke – gejstlige, fornemme og fattige, pilgrimsmål og endelig har der været infirmeri. Denne betydningsfulde rolle afspejles også i klosterets dertilhørende ikke synlige kirkegård, hvor udgravninger i årene 1935 – 1948 ledet af medicinalhistorikeren Vilhelm Møller-Christensen med bistand fra Nationalmuseet afdækkede ca. 800 skeletter eller skeletdele. Disse arkæologiske humane levninger, hvor ca. 600 i dag befinder sig i Medicinsk Museions samlinger, er særlige unikaer for den medicinske kulturarv. Gennem disse knogler fortælles der stumt om sygdomme, dødsårsager, behandlingskundskaber og ikke mindst om levevilkår i Middelalderen og på Æbelholt Kloster.

Det er interessante fortællinger som ligeledes kan opleves gennem de øvrige ca. 200 humane levninger og det fundne arkæologiske medicinske behandlingsudstyr i Æbelholt Klosters museumsbygning opført på ruinområdet til formålet i 1957 af Tyge Hvass.

For at disse udstillede arkæologiske humane levninger fortsat kan fortælle deres stumme historie, har konservatoren været på banen med en inspektion af udstillingslokaliteterne. Det blev hurtigt klart, at en udstillingspleje i form af rengøring og stabilisering af montrer og genstande var hårdt tiltrængt.

Museet har med en beliggenhed tæt på en hovedvej og i landlige omgivelser været væsentligt udsat for smuds- og støvbelastning. Der ses tydelige spor overalt i udstillingslokaliteterne i form af smudsige støvede vægge, ruder og genstande, der er mere eller mindre dækkede af spindelvæv og ekskrementer fra mus og insekter, samt insektrester. Det er skadelige og nedbrydende faktorer for det arkæologiske knoglemateriale. Smuds- og støvpartikler da det med sit skadelige indhold af partikler fra luft- og vejforureningen kan påvirke materialet. Desuden er insekter og ekskrementer oplagt grobund for yderligere angreb af mikroorganismer.   

Døde insekter, ekskrementer og spindelvæv i et udstilingsmontre.

  Billedet til venstre viser et eksempel på de smudsige støvede udstillingshylder. Bemærk hvidlige pletter, som er tab af knoglemateriale fra kranierne. Til højre ses samme hylde i rengjort tilstand.

På grund af museumsbygningens alder har det ikke været muligt at opretholde optimale klimatiske opbevaringsforhold for knogle- og tandmaterialet. Det har således været udsat for svingende relative luftfugtigheder og temperaturer. Da knogler er et hygroskopisk materiale, hvilket vil sige det reagerer med fugtindholdet i luften, har det den uheldige virkning, at der under disse forhold kan opstå spændinger i knoglestrukturen. Ved lav relativ luftfugtighed kan der i værste tilfælde opstå udtørringsrevner, opskalninger eller krakeleringer i overfladen med tab af knoglemateriale, hvilket skal undgås.

Disse uacceptable forhold bliver der nu rettet op på.

For minimering af smuds- og støvpartikler foretages der en grundig rengøring af montrernes vægge, lofter, hylder og ruder med klude fugtet med demineraliseret vand, samt en afsluttende desinfektion med ethanol for minimering af angreb af sporer og partikler fra mikroorganismer. Knogle- og tandmaterialet bliver forsigtigt afrenset med tørre bløde pensler afhængigt af deres bevaringstilstand. Løse dele bliver limet fast til deres tilhørssted med en lim, der er egnet til knogle- og tandmaterialet alt efter deres bevaringstilstand og hygroskopiske egenskaber. Som eksempel kan en lim, såsom den velkendte 10 sekunders cyanoakrylatlim med hårdhærdende egenskaber medvirke til yderligere spændinger med revnedannelse under knoglematerialet hygroskopiske bevægelser end en lim, som er mere bevægelig med knoglematerialets hygroskopiske egenskaber.

Efter endt rengøring og konservering er nogle udstillinger blevet omarrangeret, således de fremstår bedre formidlingsegnet i forhold til udstillingsteksten og de humane levningers stumme fortælling.

    Udstillingsmontrer før (tv) og efter (th) et omarrangement for at få en bedre formidling af genstandene.

Hvad angår et fyldestgørende billede af de klimatiske skadelige faktorer i museumsbygningen, skal opstillede dataloggere til måling af den relative luftfugtighed og temperatur over en længerevarende periode give et detaljeret billede af miljøet. Efter endt udstillingspleje skal det vurderes på baggrund af disse målinger, hvilket klimatiske tiltag der skal foretages med bygningens alder, opbygning og beliggenhed taget i betragtning. 

Dog er resultatet allerede nu synligt og udstillingslokaliteterne fremstår stabiliserede og under optimale opbevaringsforhold vil de ca. 200 arkæologiske humane levninger gennem deres knogler fortsat fortælle deres stumme spændende medicin- og kulturhistorie i Middelalderen og på Æbelholt Kloster.

I den kommende særudstilling foranlediget af en artikel om Medicinsk Museion i martsudgaven af DSB’s passagermagasin: ”UD & SE”, indgår seks nøje udvalgte genstande fra den medicinske kulturarv. Det er seks smukke genstande med hver sin historie, der indtil nu har været omhyggeligt opbevaret i Medicinsk Museions omfattende samlinger. Blandt disse seks genstande er et af museets største klenodier præsenteret:

 Kejserinde Dagmars rejseapotek.

Kejserinde Dagmar (1847 – 1928) var født dansk prinsesse, datter af Europas svigerfar; Christian IX. Hun blev gift med den senere russiske Zar Alexander III, hvor hun ved ægteskabets indgåelse fik navnet Maria Feodorovna. Med Zar Alexander III fik hun bl.a. sønnen Nicolaj, der senere blev til Zar Nicolaj II og dermed også Ruslands sidste zar. Zar Nikolaj II og hele hans familie blev myrdet af bolsjevikkerne i Jekaterinburg i 1918. I 1919 flygtede Kejserinde Dagmar fra Krim over England til Danmark, hvor hun tilbragte sine sidste leveår på slottet Hvidøre i Klampenborg, nord for København. Ved sin død i 1928 blev hun stedt til hvile i Roskilde Domkirke for i 2006 at blive forenet og genbegravet ved siden af sin mand Zar Alexander III i Peter og Paul Katedralen, Sankt Petersborg.

Kejserinde Dagmars rejseapotek fra ca. år 1900 har været igennem en turbulent tilværelse fra at have ledsaget en meget berejst Kejserinde på rejser til flugten i 1919. Senere er den gået i arv til hendes datter, Storfyrstinde Olga. Denne overdrog i 1948 i forbindelse med sin emigrering til Canada rejseapoteket til familiens læge Børge Scheibel, hvis søn skænkede det til Medicinsk Museion i 2005.

Det umiddelbare indtryk af rejseapoteket er en stor slidt og ridset kuffert af kraftigt brunligt læder, der lukkes i siderne med læderstropper og messingspænder. En gylden messingplade på låget med de indgraverede stiliserede kyrilliske bogstaver ”EИB” kronet med den kejserlige russiske krone vidner om et betydningsfuldt tilhørsforhold. Først ved åbning af det omtalte kuffertlignende ”rejseovertræk” bliver rejseapotekets særlige betydning for alvor klar. Midt på en sort skindbetrukket trækasse med gyldne messingbeslag og -forstærkninger, som har været godt beskyttet af ”rejseovertrækket”, ses store kyrilliske guldprægede bogstaver: ”ЕЯ ИМПЕРАТОРСКАГО ЕЛИЛЧЕСТВА” kronet af den kejserlige russiske krone, der tilkendegiver, at rejseapoteket har tilhørt ”Hendes Kejserlige Højhed”. Mere interessant er, at indeni denne skindbetrukne kasse, præsenteres en sort lærredsbetrukket indsatsbakke med 67 små rum beklædt med vinrødt velourstof. Disse rum er optaget af flasker, flakoner og glasbeholdere i forskellige størrelser, der er mere eller mindre fyldt op med oprindelige medicinske medikamenter. Etiketter på russisk præsenterer indskriften ”Hendes Kejserlige Højheds Apotek”, samt beholderens indhold. I kassens nederste rum er en samling kirurgiske instrumenter, tandlægeinstrumenter, injektionssprøjter, vægte med lodder og meget mere.

Kejserinde Dagmars rejseapotek dokumenterer et bredt velopdateret udstyrs- og medikamentindhold til håndtering og behandling mod alskens sygdomme omkring år 1900, hvilket var en kejserinde værdigt. Her er alt lige fra æter til opium og zinksulfat, fra sovemidler til midler for malaria og tyfus, for lungebetændelse og hjertesygdomme. Der er desinfektionsmidler, gigt- og gigtfebermidler, hoste- og smertestillende midler. 

Rejseapoteket er således ikke kun et unikt klenodie for Medicinsk Museion, men også et unikum for den medicinsk- og farmacihistoriske kulturarv. Det dokumenterer omfanget og typen af medicinske medikamenter og udstyr, der blev bragt vidt omkring med en så betydningsfuld person som Kejserinde Dagmar. Ydermere er det et vidnesbyrd om, hvordan medikamenterne blev doseret, blandet og efterfølgende håndteret i en tid, hvor apotekeren spillede en signifikant rolle i forhold til nutidens industrielt fremstillede medikamenter.

Disse vigtige unika er sammen med det kulturhistoriske og endda håndværksmæssige aspekt et afgørende grundlag for sikring og bevaring af Kejserinde Dagmars rejseapotek for eftertiden. Således har konservatoren taget hånd om rejseapoteket med tanke på formidlingsaspektet; at være en betydningsfuld person, nemlig Kejserinde Dagmar fra det magtfulde og storslåede russiske zardømme, værdig.

Det indledende arbejde forud for konservatorens arbejdsproces med rejseapoteket, har været et omhyggeligt dokumentationsarbejde i form af en detaljeret registrering af hver enkelt genstand i rejseapoteket med angivelse af placering, udseende, størrelse, materiale og evt. indhold, samt en tilstands- og skadesvurdering suppleret med fotodokumentation. Dermed opbygges et detaljeret fyldestgørende overblik over hver enkelt detalje i de enkelte genstandes historie, funktion, udseende og bevaringstilstand. Dette er fundamentale elementer, som udgør det næste skridt i konservatorens arbejdsproces; restaureringsarbejdet med nøje dokumentation af indgreb understøttet af fotodokumentation, så fremtidens konservatorer er informeret. Under restaureringsarbejdet tilstræbes det at gøre så lidt som overhovedet muligt. Dette til trods for at tidens tand har sat sine tydelige spor på Kejserinde Dagmars rejseapotek.

Rejseapoteket fremstod som helhed meget smudsigt og støvet, hvilket i sig selv var det største problem. Den omfattende mængde af smuds- og støvpartikler bidrog visuelt til et kedeligt gråligt fejlslagent indtryk af rejseapoteket og dets funktion. Ydermere var de en stor nedbrydningsfaktor, idet de kan indeholde skadelige partikler fra blandt andet luftforureningen i form af gasser, såsom svovloxider, nitrogenoxider, ozon og svovlbrinter, samt være glimrende grobund for mikroorganismer. Alt i alt faktorer, der kan forårsage uoprettelig ødelæggende fysisk og kemisk skade på rejseapoteket, hvilket skal undgås.

Det første skridt var således en omhyggelig tørrensning af rejseapotekets enkelte genstande vha. pensel og forsigtigt støvsug. Vanskelige smudsige områder blev renset med vatpind/klud fugtet med demineraliseret vand. Resultatet af denne omfattende rensningsproces var meget tydelig, idet det synliggjorde et detaljeret billede af rejseapotekets enkelte genstandes bevaringstilstand, både fysisk og kemisk. Dette lettede banen for restaureringsarbejdets næste skridt, nemlig at foretage nødvendige indgreb og at tilføje så lidt som muligt til gavn for Kejserinde Dagmars rejseapotek fremtidige bevaring.

De afrevne læderstropper på rejseovertrækket blev fæstnet til deres oprindelige plads. Løse og hængende beklædningspartier på den skindbetrukne kasse, på den indvendige indsatsbakke og på æsker med udstyr blev lagt tilbage på overfladen. Dette gælder også løse og krøllede papiretiketter på flere af flaskerne og beholderne i indsatsbakken, som blev rettet ud og lagt tilbage. Rust- og kobberkorrosionspletter på hhv. stål- og messingoverflader blev forsigtigt afrenset, så overfladen blev stabiliseret. Desuden blev skæve og løse hængsler rettet ud og skruet fast.

Forsidens højre læderstrop før og efter indgrebet. Læderstroppen er restaureret med en syntetisk limfilm, BEVA 371, billede 2. Dernæst er der foretaget en retouchering med brunt indfarvet japanpapir, billede 3. På det sidste billede ses det færdige resultat.

Billedet til venstre viser den sorte skindbetrukket trækasses  løse og hængende beklædningspartier, samt skæve og løse hængsler før fastlægning og udretning. Til højre ses det færdige resultat.   

Desværre kunne alt ikke lade sig gøre restaureringsmæssigt, idet Kejserinde Dagmars rejseapotek også repræsenterer konserveringsmæssige udfordringer. Nemlig de syntetiske materialer, som her tilhører den første generation af plastiske materialer. På de mange flasker og flakoner i indsatsbakken ses rødlige kapper af naturgummi, som mere eller mindre er bevaret. Naturgummiet har med tiden undergået kemiske forandringer, således det er gået fra at være et blødt og smidigt til et hårdt og skrøbeligt materiale, der nemt splintrer. Desværre er der konserveringsmæssigt ikke udviklet metoder til aktiv konservering af naturgummiet, udover at der må tys til præventiv konservering i form af opbevaring i mørke i et stabilt køligt klima for at reducere nedbrydning af naturgummiet.    

Efter ca. 3 måneders restaureringsarbejde inklusive dokumentation i form af rapport med supplerende fotos fremstår Kejserinde Dagmars rejseapotek stabiliseret og vil under de rette opbevaringsforhold være sikret for eftertiden. Således kan en unik historie med et kultur -, medicin- og farmacihistorisk aspekt for fremtiden formidles på Medicinsk Museion værdigt for en russisk danskfødt kejserinde fra et af verdens mest magtfulde og storslåede riger, Det Russiske Zardømme.

På 1. sal i Medicinsk Museions smukke gamle hovedbygning i Bredgade findes et komplet officin fra Det Kgl. Frederiks Apotek fra 1758, som tidligere lå i Bredgade nr. 75 (Skråt overfor Kunstindustrimuseet).

Apoteket er i udstillingen en pragtfuld repræsentant for farmacihistoriens apoteker og disses indhold. Dette afspejler sig klart i den righoldige smukke velbevarede samling af dekorative apotekergenstande/redskaber og fine apoteksinteriører.

På hylderne bag beskyttende glasruder ses mange fine gamle apotekerkrukker af henholdsvis glas, keramik, metal og træ i alle former og størrelser. Disse er mere eller mindre rigt bemalede med farverige kartoucher/våbenskjolde omgivende en eller flere inskriptioner, der angiver krukkens indhold. Denne rigt præsenterede mængde apotekerkrukker bidrager ligeledes til farmacihistorien med et bredt uvurderligt billede af krukkernes stilhistoriske udvikling, forandring og brug gennem tiderne, hvorfor det er uhyre vigtigt, at de bliver bevaret på bedste vis for eftertiden.

At apotekerne tidligere har spillet en stor rolle i fremstillingen af medicinske medikamenter afspejles også i officinet fra Det Kgl. Frederiks Apotek på Medicinsk Museion ved tilstedeværelsen af de gamle vægte med messing- og hornskåle, diverse mortere og instrumenter, samt “pillebrættet” til at fremstille runde piller med. Heraf har tidligere tiders apotekere fået tilnavnet “pilletrillere”.

Desværre har de omtalte glasruder, der tjener som effektiv beskyttelse mod nysgerrige pilfingre, ikke beskyttet genstandene og interiøret mod smuds- og støvpartikler, som gennem flere år har lagt sig som et fast fedtet lag i den ellers så smukke og tidligere prægtige farmacihistoriske officin fra Det Kgl. Frederiks Apotek.

Dette bliver der nu rettet op på, således officinet kan genvinde sin pragt og glans, hvilket også er positivt set ud fra bevaringsmæssige synspunkter.

For det første er almindelige smuds- og støvpartikler en stor, men ofte overset nedbrydningsfaktor, idet de kan indeholde skadelige partikler fra blandt andet luftforureningen i form af gasser, såsom svovloxider, nitrogenoxider, ozon og svovlbrinter. Disse skadelige partikler kan forårsage eller medvirke til en aggressiv acceleration i den kemiske og fysiske nedbrydning af genstandene.

For det andet kan de omtalte partikler være fødekilder for skadedyr og mikroorganismer, hvilke absolut ikke er velkomne i udstillingerne, idet de kan forårsage uoprettelig ødelæggende fysisk og kemisk skade på genstandene.

For det tredje kan en stor smuds- og støvbelastning forøge risikoen for slid på genstandene ved rengøring og vedligeholdelse af genstandene. Til sidst giver smuds- og støvpartiklerne også et kedeligt gråligt fejlslagent visuelt indtryk af genstandene, så deres oprindelige ret ikke kommer til skue.

Således har konservatoren i de sidste to – tre uger været gang i en omfattende udstillingspleje af officinet i form af omsorgsfuld nænsom rengøring både af de fine interiører, samt de talrige apotekerkrukker og redskaber, således de skadelige påvirkninger fra smuds- og støvpartiklerne minimeres betydeligt, og fremtidig rengøring bliver mere skånsom for genstandene.

Som omtalt tidligere i bloggen er de foretrukne rensningsmetoder en tørrensning med pensler og/eller vådrensning med vatpind/klude fugtet i demineraliseret vand. Ved vanskelige pletter/mærker f.eks. på gammelt klister er vatpinde fugtet med acetone meget forsigtigt anvendt afhængigt af materialet. Dog specielt ikke på bemalede områder, idet midlet kan opløse bemalingen.

Resultatet af den omfattende udstillingspleje er meget synlig og den tidligere prægtige farmacihistoriske officin fra Det Kgl. Frederiks Apotek er ved at genvinde sin pragt og glans fra fordums tider.

Kom selv og se resultatet og konservatoren i arbejde på kulturnatten d. 9. oktober kl. 18.00 – 24.00. Her er de medicinhistoriske udstillinger i det Kgl. Kirurgiske Akademi i aftenens anledning også bemandet med museets ansatte, som fortæller om huset, udstillingerne og viser nyt og gammelt fra museets samlinger. I det gamle anatomilokale vil Danmarks Lungeforening være til stede for at sætte fokus på lungesygdommen KOL. Her kan man få målt sin lungefunktion.

Trænger man til afslapning eller musikalsk nydelse er auditoriet et oplagt besøg værd, omgivet af busterne af de historiske kirurger og medicinere hvor tonerne til korsang kan nydes, når Bastionskoret ved dirigent Cæcilia Glode synger kl. 20.00 og kl. 21.00.

Nova Nosographia Ophthalmica 2. del

Papiret renses forsigtigt med en såkaldt sodsvamp. Det er tydeligt at se hvor der er renset og hvad der mangler.

Tørrensningen indledes forsigtigt med en pensel med lange bløde hår. Der kan ligge meget støv i folder der skal fjernes, før den senere udretning af papiret, og inde ved bogens ryg. Den er forskellige metoder til yderligere tørrensning af papiret. I dette tilfælde er de mest udsatte og snavsede dele af papiret, kanterne af de kolorerede tavler der stikker ud af bogen, renset med en såkaldt sodsvamp. Den er fremstillet af opskummet naturgummi og bruges bl.a. til rensning af sodsværtede genstande, deraf navnet. Effekten kan tydeligt ses af billedet, men rensningen skal udføres med stor forsigtighed så hjørner, ombukkede kanter og udsatte dele af papiret ikke belastes. De koloredere øjne på tavlerne tåler ikke en sådan behandling, men kræver en mere nænsom specialbehandling.

Efter tørrensning af alle sider og plancher er bogen klar til næste restaurerende behandling, hvor de krøllede sider skal rettes ud. Men derom mere i et kommende indlæg. 

Nova Nosographia Ophthalmica 1. del

Donation og beskrivelse

Medicinsk Musieon modtag i januar en fin gammel lægebog Nova Nosographia Ophthalmica skrevet af læge Johannis Taylor. Lægebogen er fra 1766 og indeholder 20 kolorerede tavler med øjne, der repræsentere en række øjensygdomme. Disse sygdomme er beskrevet i 243 diagnoser opdelt i 27 kapitler.

Lægebogen dokumenterer et skridt i udviklingen af kendskabet til øjensygdomme. Den har derfor forskningsmæssig værdi, men det er ikke mindst som formidlingsgenstand at den vil få plads i Medicinsk Museions samlinger. Lægebogen er doneret af Kirsten og Lars Nørgård, og museet har modtaget den med interesse. 

To øjentavler er revnet og er helt løse.

De første mange år har den været anvendt af øjenlæger, senere har den fået historisk interesse. Selvom der har været passet på lægebogen så den har overlevet til idag, er århundredene ikke gået upåvirket hen over den.

Der var oprindeligt 23 tavler med kolorerede øjne, men nu mangeler tre af dem. En del af de øvrige har revner og fået nye folder gennem årenes brug. To tavler er helt revnede og løse. 

Der er kommet mange nye folder gennem årene. Papiret er i god stand men er blevet mørkt i kanterne.

Lægebogens læderryg er medtaget af århundredes anvendelse.

Papiret er fremstillet i en god kvalitet og stadig i en forholdsvis god stand. Revnerne skal stabiliseres, folderne rettes ud og papiret renses let i partier for at sikre at den kan anvendes, uden at der kommer yderligere skader. Læderindbindingen har også mærket tidernes anvendelse. Der er sket en nedbrydning af selve læderet og det er blevet slidt af mange år brug, så det skal også renses og stabiliseres.

Lægebogen med de fine øjentavler skal nu bevares for fermtiden. I de følgende uger vil en række blogindlæg følge de bevaringsmæssige indgreb, der skal til for at sikre lægebogen for fremtiden. De forskellige bevaringsprocesser er ikke så vanskelige, men de enkelte tavler og sider skal behandles med forsigtighed og enkeltvis, så hele behandlingen vil strække sig over mange uger. Følg med i de kommende indlæg om bevaringen af Nova Nosographia Ophthalmica, fra 1766. 

Medicinsk Museion råder over de eneste historiske samlinger af humane præparater i Danmark. Gennem flere hundrede år er der fremstillet præparater af mennesker, der har været anvendt til undervisning af medicinstuderende og andre studerende indenfor sundhedsfagene. De fleste af disse præparater er blevet kasseret hvis de er blevet nedbrudt, men heldigvis har nogle har fundet vej til Medicinsk Museion. Museet samling indeholder både normalanatomiske, patologiske, retsmedicinske og teratologiske præparater. Teratologi er læren om misdannelser, og den teratologiske samling indeholder bevarede fostre og børn, der har udviklet misdannelser i fosterstadiet.

Det er kun en mindre del af Medicinsk Museions præparater der kan ses i udstillingerne.

 Disse samlinger er af national betydning og dokumenterer væsentlige udviklingstræk i den danske sundhedsvidenskabelige udvikling frem til nutidens biomedicinske og –teknologiske mange resultater. Formidling af disse præparater kræver mange overvejelser, men det er ikke grunden til at det i dag kun er muligt at se en mindre del af dem på Medicinsk Museion. De metoder der har været anvendt til konservering af de menneskelige legemsdele stiller store arbejdsmiljømæssige og sikkerhedsmæssige krav. Den tidligst anvendte metode var opbevaring i sprit (ethanol), normalt i en opløsning med 70 % ethanol og 30 % vand. Denne metode har været anvendt siden 1600’årene men blev i Danmark fra starten af 1900’årene ofte erstattet af opbevaring i formalin. Formalinopløsningen er 2 – 4 % formaldehyd i vand, tilsat stabiliserende stoffer. Formaldehyd er et kræftfremkaldende stof, hvor nyere undersøgelser flere gange har sænket grænseværdierne. Selvom præparaterne opbevares i lukkede glas sker der en mindre afdampning, og det begrænser anvendelsen betydeligt. 

Milt med et alvorligt angreb af bændelorm. Fra Medicinsk Museions patologiske samling af vådpræparater.

Der har gennem et stykke tid været arbejdet med at kortlægge alternative opbevaringsvæsker. Disse substitutionsvæsker må altså ikke være giftige eller brandfarlige, men det er også et ufravigeligt krav at disse enestående danske præparater ikke lider skade ved flytning til nye væsker. Det kræver bl.a. at der er langtidskendte erfaringer med mulige alternativer. Efter grundig vurdering af mulige alternativer hvor der er lang tids erfaring, det vil sige en række årtier, var fokus rettet mod en blanding der primært indeholder glycerol og vand. Metoden blev udviklet i 1897 og har bl.a. været benyttet til bevaring af flere tusinde humane præparater der opbevares på Hunterian Museum på Royal College of Surgeons, og Gordon Museum på The Medical Museum of Guy´s Hospital, begge i London. Derfor tog konservator Nicole Rehné og jeg på studietur til London for at se disse samlinger, vurdere præparaternes tilstand i forhold til anvendte bevaringsmetoder, og for at diskutere bevaringsspørgsmålene med de ansvarlige konservatorer og anatomer.

Hunterian Museum har en offentlig tilgængelig udstilling der er opbygget som en komparativ samling, det vil sige den indeholder præparater af både mennesker og dyr, der giver mulighed for sammenlignende studier. For nogle få år siden blev hundredvis af præparater nyopstillet i en stor glassal (Crystal Gallery) hvor der i de tilstødende rum er en udstilling om medicinens historie. Det kan bestemt anbefales alle der er interesserede i humane og animalske præparater og medicinhistorie, at aflægge udstillingen et besøg. Derudover råder Royal College of Surgeons over flere store samlinger af humane præparater der anvendes til studiebrug for medicinstuderende. Disse samlinger er ikke almindeligt tilgængelige. 

Et barn med alvorlig misdannelse af fødderne blev oprindeligt betegnet som en havfrue eller sirene. Fra Medicinsk Museions samling af teratologiske præparater.

Gordon Museum indeholder store samlinger af humane præparater der dokumenterer såvel det normale legeme som sygdomme af enhver slags. Disse samlinger opbevares i nogle fine gallerier på Guy´s Hospital, men er udelukkende for studerende og forskere.

Begge samlinger omfatter tusindvis af præparater. De ældste er fremstillet for flere hundrede år siden, men studiesamlingerne er aktive så der kommer stadig nye præparater til. Vi havde gode muligheder for at studere samlingerne og diskutere bevaringsproblemer med de ansvarlige.

Efter et givtigt besøg er det nu muligt at inddrage erfaringer med langtidsopbevaring af præparater i alternative opbevaringsvæsker i den bevaringsplan, der skal sikre de danske samlinger af historiske humane præparater. Det er ressourcekrævende at udskifte væskerne, men det er den bedste løsning hvis de skal tjene de formål der hører til historiske samlinger; at de kan anvendes til formidling for offentligheden og af forskere.