MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Forleden dag skrev jeg en blogpost om udstillingen AUTOPSI i Den Frie Udstillingsbygning ved Østerport. Den affødte en række gode kommentarer som jeg gerne vil følge lidt op på. Bl.a. er diskussionen om kontekst interessant.

Personligt vil jeg som regel gerne have et indtryk af den enkelte genstands oprindelse og kontekst. Det gælder eksempelvis dette billede som kunne ses i udstillingen:

Hvad er baggrunden for dette billede?

Som sagt var udstillingen AUTOPSI fuldstændig blottet for tekst, hvilket havde den positive effekt, at der var bedre mulighed for at vurdere de enkelte anskuelsestavler ud fra deres rent æstetiske fremtræden. Den negative bivirkning ved denne formidlingsform er, at billeder som det ovenstående tydeligvis rummer en historie, som bliver overladt til fantasien. Her savner jeg noget så positivistisk som….fakta. Hvornår er billedet fra? Hvem stod bag produktionen af billedet? Og, lad mig da bare sige det, i hvilken kontekst blev billedet benyttet?

De associationer jeg får når jeg ser på billedet er umiddelbart ikke videre positive. Jeg tolker det på den måde, at vi her har at gøre med en rest af eurocentrisk kolonialisme. Den hvide mand på billedet er det naturlige centrum, omgivet som han er af mere eller mindre, ædle vilde. Disse vilde bærer tegn på deres etniske oprindelse (fjer hos indianeren og hårpisk hos kineseren) og stirrer alle væk fra beskueren. Den eneste der kigger direkte frem er europæeren og ud fra hans tøj, vil jeg umiddelbart skyde på, at vi befinder os engang i slutningen af 1800tallet eller starten af 1900tallet. 

Det er på ingen måde sikkert at disse associationer er korrekte. Er det tværtimod mig der ligger en fuldstændig forkert tolkning ned over billedet? Det ved jeg desværre ikke, og udstillingen gav mig desværre ikke nogle svar. Adam rammer med sin kommentar sagens kerne når han siger: “Problemet med AUTOPSI er, at der ikke er skabt en god nok kontekst, der gør det muligt få beskueren at få gang i sin fantasi og indlevelse på en kreativ måde. Istedet lukker værkerne sig om sig selv.”

Jeg er helt enig og ærgrer mig over, at de mange fantastiske historier der ligger bag anskuelsestavlerne, desværre havde svært ved at komme til deres ret.

Morten, Jeppe og undertegnede tog for noget tid siden forbi Den Frie Udstillingsbygning (lige ved Østerport st.) for at besøge udstillingen AUTOPSI – mere end 500 anskuelsestavler.

Morten (tv) og Jeppe i udstillingen

Undertitlen på udstillingen er i høj grad rammende. Væggene i udstillingensbygningen var dækkede med anskuelsestavler som de kendes fra tidligere tiders klasselokaler (bruges de i det hele taget stadigvæk?). Tavlerne var organiseret så de hang samlet i overskuelige temaer. Biologi, historie, bibelkundskab, industri m.m. og fungerede som stumme formidlere af en spændende historie. Og her var vi vist enige om, at vi savnede mere. Selvom tavlerne var interessante i sig selv, var de fuldstændig berøvet deres originale kontekst. Således var der ingen tekst overhovedet i selv udstillingen (udstillingsteknisk set var temaerne dog klart adskilte – det virkede fint). Det er for så vidt ikke noget problem, hvis intentionen var, at tavlerne skulle ses som  rene kunstobjekter og at udstillingen således var en ren kunstudstilling. Noget tyder dog på, at ambitionerne rakte videre. Således kan man på udstillingens hjemmeside læse følgende:  

“Tavlerne repræsenterer tidligere epokers måde at skildre, fortolke og formidle verden på, og udstillingen sætter fokus på visuel betydning og dermed generelt vores syn på billedet som gengivelse af virkeligheden. Integreret i kunstinstitutionens rammer får beskueren mulighed for at rette opmærksomheden om den måde, man dengang og i dag producerer og formidler viden på.”

Det er en dybt interessant problemstilling, men der er ikke meget hjælp at hente for beskueren. Eksempelvis er det ikke klart, hvad begrebet ”dengang” dækker over. Eftersom der ikke er skyggen af et årstal eller en hjælpende tekst, overlades det til den besøgende selv, at gætte på, hvilken kontekst tavlerne er fremstillet i. Hvilke metadiskurser var dominerende i den periode som den enkelte tavle opstod i? Tavlerne er nok et billede på tiden men har, efter min mening, svært ved at stå alene.

Det bør dog ikke stjæle fokus fra, at tavlerne er fantastiske objekter i sig selv. De er generelt fantastisk godt udført. Ikke underligt var det de tavler der på en eller anden måde, beskæftigede sig med anatomien, der fængede undertegnede mest (det må vist være en arbejdsskade). Tag eksempelvis de to nedenstående tavler:

 Interessante illustrationer af korrekt og forkert arbejdsstilling.                             

Anskuelsestavler der viser den menneskelige anatomi. Flere af disse findes også her på Medicinsk Museion

Plante på den ene side - menneske på den anden

Et blik gennem udstillingsbygningen

Her en anskuelsestavle der viser huden. Det kunne vel lige så godt være abstrakt kunst?

Selvom den medicinske relevans er til at overse, blev hvalen her en personlig yndling

Her ses et udsnit af de historiske anskuelsestavler

Vi skal jo snart have vores egen kunstperformance her på Medicinsk Museion, hvor publikum får mulighed for at se kunstneren Philip Warnells indre (læs mere om det her). Men der er også en anden udstilling i København for tiden, der tager publikum med under huden.

Udstillingen har titlen “AUTOPSI – mere end 500 anskuelsestavler” og løber fra 8. august – 9. september 2009 i Den Frie Udstllingsbygning på Østerbro. Som de selv skriver på deres hjemmeside:

ANSKUELSESTAVLER – de fleste af os kender dem som tidlige tiders pædagogiske formidlingsredskab. Farverige illustrationer fra biologiens og anatomiens verden, naive fremstillinger af fremmede kulturer og fortidens primitive levevis. Tavlerne, der blev brugt i skoleundervisningen fra slutningen at 1800-tallet til langt ind i 1900-tallet, kan nu opleves eller genopleves på udstillingen AUTOPSI. Mere end 500 anskuelsestavler.

UDSTILLET PÅ KUNSTENS PRÆMISSER
Udstillingen er skabt i et samarbejde mellem Den Frie Udstillingsbygning og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet, hvor tavlerne til daglig opbevares på Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Mere end 500 tavler er udvalgt og installeret af billedkunstnerne Kristina Ask, Elsebeth Jørgensen og Jørgen Michaelsen, der alle inddrager installation og arkivformation i deres egen praksis. Selve ordet AUTOPSI betyder selvsyn og henviser til det pædagogiske princip, at man bedst lærer gennem egen sanseerfaring.
De tre kunstnere har taget udgangspunkt i anskuelsestavlerne som historiske betydningsobjekter, der på udstillingen fremtræder i overvældende mængde for det nutidige blik. Tavlerne repræsenterer tidligere epokers måde at skildre, fortolke og formidle verden på, og udstillingen sætter fokus på visuel betydning og dermed generelt vores syn på billedet som gengivelse af virkeligheden. Integreret i kunstinstitutionens rammer får beskueren mulighed for at rette opmærksomheden mod den måde, man dengang og i dag producerer og formidler viden på. Anskuelsestavlerne kan betragtes som kulturarv eller som æstetiske objekter i egen ret, men på denne udstilling kan de ses som et historisk visuelt fænomen, der tvinger os til selvkritisk refleksion af det vi ser, det vi tror vi ser, og det vi giver videre.

AUTOPSI rammer med andre ord også nogle af de tanker og betragtninger, som er oppe på Medicinsk Museion. Den samme genstand kan anskues som kunst, skrald, hverdagsgenstand, eller vigtigt biomedicinsk instrument alt efter konteksten – som et tidligere blogindlæg om Del og Hel var inde på. Og hvad betyder æstetik og formidlingsform for opfattelsen af viden og for videnskabelig praksis? Temaet er interessant og tages også op på Museions lille særudstilling Blikfang og blærebilleder. AUTOPSI ser virkelig spændende ud set fra Museions synsvinkel.

Så mon ikke udstillingen snart får besøg af en eller flere medicinhistorie-interesserede?