MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Vores publikumsmedarbejder Anni kommer tit på museet tidligt om morgenen, og hun nyder at gå rundt i de gamle bygninger, hvor tidens gang er synlig i de smukke, slidte trapper og de majestætiske men skæve vinduer.

Hun vil gerne huske de besøgende på, at den bygning de går rundt i, faktisk er en af Medicinsk Museions smukkeste, og i hvert fald den største, historiske genstand.

Høresalen (Auditoriet) i det gamle Kongelige Kirurgiske Akademi er vores kreative udstillingsudvikler Bente Vinge Pedersens yndlingsting. Salen er en overraskelse, et uforudset pragtrum, der pludselig udfolder sig for den besøgende, efter de skæve trapper og smalle gange der leder op til det fra museumsindgangen.

Det der gør rummet specielt, er den måde det kommer til live på, når der kommer mennesker ind i det. Oprindeligt blev salen brugt til forelæsninger i teoretisk og praktisk anatomi, og i dag bruger vi det stadig til at diskutere og undersøge medicinen og menneskekroppens kulturhistorie gennem foredrag, debatter, hørespil og koncerter.

Se de tidligere ‘Favourite Things’ -film her.

Hvis nogen derude går og undrer sig over, hvad det her Medicinsk Museion er for noget og ikke mindst, hvor det det er på vej hen, afholder Dansk Medicinsk-historiske Selskab næste onsdag 8. december 2010 kl. 19.30 et arrangement, der kan kaste lys over emnet.

I Medicinsk Museions auditorium, Bredgade 62, København K vil professor og museumschef Thomas Söderqvist præsentere visioner og planer for Medicinsk Museion, og for at udfordre og åbne den efterfølgende debat er Rektor for Kunstakademiets Billedskole Mikkel Bogh inviteret til at kommentere planerne.  

Selskabet præsenterer arrangementet således:

Visioner for Medicinsk Museion – et medicinsk museum 2.0

Medicinsk-Historisk Museum blev etableret i 1907 og blev op igennem 1900-tallet hjemsted for en af Europas største og rigeste medicinhistoriske samlinger. Fra at være et klassisk medicinhistorisk museum er Medicinsk Museion igennem de sidste ti år blevet et mere udadrettet museum for medicinsk forskningsformidling. Fokus ligger i dag på at engagere de besøgende i den aktuelle udvikling inden for de biomedicinske videnskaber i historisk og kulturelt perspektiv, og til det formål har museet etableret en museumsrelevant forskningsprofil inden for videnskabshistorie, filosofi, æstetik, etc. Ved hjælp af en stor bevilling inden for rammen af det nye Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet er Medicinsk Museion nu ved at tage et nyt skridt i retning af et tættere samarbejde med sundhedsforskningen — et medicinsk museum 2.0.

Der er gratis adgang, og alle er velkomne.

Fredag den 24. september udkommer journalist og neurobiolog Lone Franks bog Mit smukke genom. Historier fra genetikkens overdrev:

Hvor kommer jeg fra? Hvor meget af min psyke skyldes bittesmå genetiske variation? Hvordan kommer jeg til at dø? Og hvornår?

I Mit smukke genom sætter Lone Frank sig for at finde ud af, hvor meget hendes arvemasse fortæller om hende… (citeret fra bogens bagside)

Bogen bliver præsenteret på Medicinsk Museion ved et offentligt debatarrangement, hvor Lone Frank vil fortælle om bogen og baggrunden for, at hun har skrevet den. Derefter vil et panel bestående af genetiker Oluf Borbye Pedersen, biolog Claus Emmeche og historiker Adam Bencard tage bogen under kærlig og kritisk behandling i en diskussion, hvor også publikum er velkomne til at deltage.

Vel mødt på Medicinsk Museion, Bredgade 62, København fredag den 24. september kl. 15. Der er gratis adgang.

For en lille måned siden var auditoriet i Museions akademibygning for en enkelt dag omdannet til tv-studie. Ikke en enkel proces, skal det lige siges. Forud gik flere møder med producere og teknikfolk, der skulle løse opgaven at sætte kameraer, lys og lyd i et fredet rum, der også helst skal rumme et 100-tals publikum.  

Resultatet af anstrengelserne kan nu ses på DR2 i programrækken Danskernes Akademi. Med udgangspunkt i årets Golden Days festivaltema 1700-tallet – globalisering, gossip og grådighed blev der optaget 5 foredrag, der sendes de kommende uger.

Første forelæser er Medicinsk Museions egen Adam Bencard, der under overskriften Guds Vredes Riis fortæller om epidemier i 1700-tallet. Og derefter følger bl.a. lovende overskrifter som Løse kvinder i 1700-tallet og Slaver og opium.

TV-optagelserne var i øvrigt også en generalprøve på Golden Days Festivalens Værdibattles, der skal afholdes i og transmitteres fra Medicinsk Museions auditoriet fra den 20.-23. september. Det er her vi håber på 100 gæster på tilhørerrækkeren, så skynd jer at købe billet.

Midt i september afviklede vi her på Medicinsk Museion den spektakulære performance Endo Ecto. Nu har jeg samlet en række billeder på vores hjemmeside, der dokumenterer eftermiddagens forløb. Senere vil jeg forhåbentlig også kunne tilføje et par videoklip fra arrangementet. Se nærmere her…

Den engelske kunstner og filmmager Phillip Warnell, der stod for Endo-Ecto, kan i øvrigt snart  opleves igen her i København. Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX har nemlig udtaget hans seneste film Outlandish- Strange Foreign Bodies til konkurrencen New:Vision Award, og Phillip kommer selv til byen for at præsenterer filmen ved en visning den 14. november. Se nærmere her…

Endnu en Winsløw har indtaget sin plads i auditoriet.

Frederik Christian Winsløw blev født 1752 i København som søn af en medaljør – om der er noget slægtsskab med den ældre Winsløv, ses ikke umiddelbart af de biografiske oplysninger. Han var ved indvielsen i 1787 allerede professor ved Kongelig Kirurgisk Akademi og blev senere hofkirurg (1801) foruden mange andre ærefulde hverv, hvoraf det mest betydningsfulde nok var stillingen som overkirurg ved Det Kongelige Frederiks Hospital.

Frederik Christian Winsløw var i 1801 den første i Danmark som foretog kokoppeindpodning (vaccination mod varioler) efter den metode som Jenner fandt og publicerede i 1798.

Winsløw døde ugift i 1811.  

Medicinsk Museion ejer ud over busten også et maleri af denne smukke mand.

Skulptøren kender jeg ikke, men maleriet er af Jens Juel og var med i Medicinsk Museions udstilling om læge­por­træt­ter i 2004.   

Heinrich Callisen blev født 1740 i Holsten og døde i 1824.

Det er ham der har givet navn til Callisensvej i Hellerup som man på de kanter udtaler på en speciel måde (Callísen).

Han var ved indvielsen af akademiet professor i kirurgi ved Universitetet og dermed en samlende figur i ”Kirurgiens Ophjælpning” som man kaldte det, men blev af de andre kirurger set som en forræder, fordi de ikke ønskede den kirurgiske undervisning lagt under Universitetet. Det var dog retfærdigvis ham og ikke Kölpin der i 1794 blev Generaldirektør for Kirurgien til 1805.  

Callisen var en god forelæser, og det er i hans periode Museions anatomiske præparat af et mandshoved med indfarvede blodkar er fremstillet. 

Han forelæste på tysk, idet mange elever som han selv kom fra Hertugdømmerne og Nordtyskland. Tyske forelæsninger fortsatte sammen med danske til akademiets ophævelse i 1841, så den brogede sproglige situation i København kan fortsat skildres med Chr. Wilsters beskrivelse af forholdene på Holbergs tid (Digtninger 1827):

”Hver Mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund, / Latin paa Papiret kun malte, / med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund, / og Dansk med sin Tjener han talte.”

Jacob Winsløv blev født 1669 i Odense som den ældste af 13 børn og døde 91 år gammel i Paris.

Hans buste indtager førstepladsen blandt de kronologisk opstillede kirurger i Medicinsk Museions auditorium, men han har sandsynligvis ikke stået der fra indvielsen i 1787, for busten figurerer på et fotografi fra omkring 1900 af det anatomiske instituts bibliotek.

Desuden fortæller Knud Faber i sine erindringer fra 1943 at det var ham der fik den stillet op i en ellers tom niche i auditoriet.

Den er en afstøbning af franskmanden Jean-Baptiste Lemoyne II’s broncebuste af ham.

Dennes kunstneriske kvaliteter ufortalte vinder busten ikke ved naboskabet med Andreas Weidenhaupts fremstillinger i en lidt større skala af kirurgisk akademis tre fædres flotte kødfulde ansigter.  

Ikke desto mindre er placeringen velbegrundet. Det var nemlig hos samme ”Jacques-Bénigne Winslow” i Paris at Simon Crüger fik sin inspiration til at forbedre kirurgernes uddannelse i Danmark.

Egentlig var Jacob Winsløv ikke selv kirurg, men anatom, d.v.s. universitetsuddannet mediciner med særlig interesse for studiet af menneskets sunde og syge anatomi som den kan afsløres ved dissektion.

Han var en religiøs mand og konverterede til katolicismen i 1699 hvorved han antog navnet Bénigne efter sin åndelige vejleder.

Siden da virkede han i Paris hvor han opnåede stor international anerkendelse og bl.a. gav navn til ”Foramen epiploicum Winslowii” som dog nu benævnes ”Foramen omentale”. Man kan læse om hans position i en artikel om ”Jardin du Roi” i Paris i Dansk Medicinhistorisk Årbog 2008, side 66.

Et af hans skrifter vakte stor opmærksomhed, også herhjemme. Det handlede om usikkerheden ved dødstegn og den dermed forbundne risiko for levende begravelse af skindøde.

I 1745 indviede Winsløv et anatomisk teater som stadig kan findes bag mindepladen for ham i Rue de la Bucherie 13.

Auditoriet i Medicinsk Museion er udsmykket med gipsbuster af otte betydelige kirurger fra perioden omkring indvielsen af akademiet, Academia Chirurgorum Regia. 

Tre af dem er udført af billedhuggeren Andreas Weidenhaupt og må være bestilt som en hædersbevisning for de pågældendes betydning for opførelsen af huset.

Det drejer sig om Simon Crüger, Hans Frederik Wohlert og Alexander Kölpin som er opstillet i niche nummer to, tre og fire. 

Simon Crüger levede fra ca. 1687 til 1760 og var således for længst død ved indvielsen, men var ikke desto mindre uomgængelig som forudsætning for projektet.

Fra 1720 til han i 1728 faldt i unåde og blev landsforvist, var han hofkirurg. Hjemkommen igen oprettede han i 1736 uafhængigt af medicinerne på Universitetet et ”Theatrum Anatomico-Chirurgicum” i Købmagergade som erstatning for det nedbrændte anatomihus på Frue Plads. Derved skabte han et nyt niveau for uddannelse af kirurger ved at supplere den tidligere udelukkende praktiske undervisning med systematiske demonstrationer og eksamen i anatomi, kirurgi og operative øvelser som han selv havde oplevet det i Paris. Han var ligeledes involveret i oprettelsen af Det Kongelige Frederiks Hospital i Bredgade der åbnede i 1757. Det blev den naturlige nabo til Kongeligt Kirurgiske Akademi som indviedes i 1787.

Hans Frederik Wohlert var født 1703 i Kiel og døde 1779. Han var derfor heller ikke til stede ved indvielsen.

Han havde været hofkirurg fra 1746 til 1768, og det var ham der forestod operationen på Dronning Louise for indeklemt navlebrok som endte med at hun døde 27 år gammel, gravid for 6. gang. Ved den lejlighed mistede den lille knap treårige prins, den senere Christian 7., sin mor. Ifølge Ulrik Langens nye bog om ham med titlen ”Den afmægtige” fik det stor betydning for hans udvikling.

Efter at Wohlert var pensioneret som hofkirurg, drev han privat praksis i Slesvig, men blev i 1773 kaldt til København for at foretage en hjerneoperation på den syge Christian 7. Han frarådede dog indgrebet.  

Alexander Kölpin blev født 1731 i Holsten og døde ugift 1801 i København. Han afløste Wohlert som hofkirurg, var hovedmanden bag oprettelsen af Kongeligt Kirurgisk Akademi og blev professor der fra 1785 til 1794.

Han må således have haft embedsbolig i den dejlige professorbolig der var indrettet på etagen under auditoriet. Det tilfaldt ham at holde indvielsestalen 25. oktober 1787, naturligvis på latin. Nok var han kirurg af uddannelse, men han havde suppleret med eksamen i medicin på Universitetet efter at have passeret studentereksamen samme år.

Efter Simon Crügers indsats for at højne kirurguddannelsen var det blevet mere almindeligt at man tog eksamen i både medicin og kirurgi, men først i 1838 blev det bestemt ved et dekret at kun studerende der havde bestået studentereksamen, kunne indstille sig til ”examen medico-chirurgicum”.

I 1842 blev de to uddannelser endelig lagt sammen under Det lægevidenskabelige Fakultet.