MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Fredag d. 4. september åbnede Medicinsk Museion en ny udstilling på Panum-bygningen på Blegdamsvej 3, om proteinforskningens udvikling. Udstillingen er offentlig tilgængelig. Den indeholder genstande fra Medicinsk Museions samlinger, men det størst antal genstande er lånt fra institutioner der har været aktive indenfor proteinforskning. De lånte genstande er alle blevet dokumenteret, renset og konserveret af Medicinsk Museions konservatorer. Nanna Gerdes og Siri Wahlstrøm har i et tidligere blogindlæg beskrevet nogle af de meget forskellige bevaringsopgaver der er blevet udført før genstandene var klar til at blive udstillet.
Men der var flere og anderledes konserveringsopgaver. Den gælder bl.a. et pankreaspræparat der er lånt fra Novo Nordisk History and Art Collection, Novo Nordisk A/S. Præparatet indeholder en svinepankreas (-bugspytkirtel) der dokumenterer den tidlige produktion af insulin. Det lykkedes i 1921 Banting og Best, begge fra Canada, at fremstille et udtræk af pankreas der kunne modvirke symptomerne hos mennesker med diabetes. Gennem den danske nobelprismodtager August Krogh kom metoden til Danmark hvor den blev baggrund for en betydelig udvikling og produktion. Denne produktion af insulin har været en væsentlig årsag til den stærke position som dansk medicinalindustri har på det internationale marked.
Da præparatet blev afhentet på Novo Nordisk A/S var en del af væske fordampet og den var blevet stærk gul i farven. Det var derfor, af såvel bevaringsmæssige som rent visuelle grunde, tiltrængt med ny væske til det gamle præparat. Da præparatglasset forsigtigt blev åbnet gav det en duft der mest af alt kan beskrives som en vellagret sherry. Det var ikke en ubehagelig duft og den afslørede hvilken type væske præparater havde været opbevaret i. Præparatet blev taget forsigtig op, den gule væske hældt fra og glasset renset. Derefter blev præparatet forsigtigt monteret i en blanding af 70 % ethanol (ren sprit) og 30 % demineraliseret vand. Præparatet er nu i god tilstand – kom selv og se det, sammen med de øvrige genstande i udstillingen ”Primary Substances: Treasures from the history of protein research” på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Panum-bygningen, vandrehallen ved kantinen, Blegdamsvej 3, København Ø.

Medicinsk Museion ligger jo, som nogle vil vide, stort set lige overfor Landsretten. Ikke desto mindre er det dog ikke Politiets Efterretningstjeneste, men derimod en såkaldt positronemissonstomografi-skanner dette indlæg handler om. Imellem billederne fra vores spritnye særudstilling, “Del og Hel“, faldt jeg nemlig over dette billede:

Et smukt, men måske også lidt makabert billede af udsigten gennem vores udstilte PET-skanners detektorring

Ganske som politiets efterforskning af kriminalsager, består lægevidenskabens praktiske gerning langt hen ad vejen i en slags detektivarbejde. Hvad, hvis noget, er der galt med patienten, hvad kan vi gøre ved det og hvad kan vi lære af det til fremtiden? Diagnosticering, analyse og videnssamling har  været vigtige nøgleord op igennem medicinhistorien.

Til dette formål har man brugt adskillige forskellige teknikker og instrumenter. Et af dem er den føromtalte positronemissonstomografi-eller PET-skanner, som blandt andet anvendes til at spore forandringer i metaboliske processer og dermed opdage f.eks. kræft. Et andet “værktøj” er dissektion og obduktion, som har givet læger gennem tiderne værdifuld indsigt i menneskelig anatomi og sygdomsbilleder.

På den måde illustrerer dette, på sin vis måske lidt morbide, billede ganske godt den sammenhæng der er imellem lægevidenskabens forskellige mål og midler. På den ene side har vi et redskab til at opdage og diagnosticere sygdomme, forhåbentligt i tide til at redde liv. På den anden side har vi dissektionsbordet som en påmindelse om at selv det tabte liv kan være en kilde til viden -og dermed måske kan tjene til at redde fremtidige liv.

Det kan være det er den rene lommefilosofi, men det var i hvert fald de tanker billedet satte i gang hos mig. Om ikke andet synes jeg det tjener som en god illustration af hvor meget den visuelle komposition af en udstilling faktisk kan betyde, i forhold til at  vække tanker og associationer hos publikum.

Nova Nosographia Ophthalmica 2. del

Papiret renses forsigtigt med en såkaldt sodsvamp. Det er tydeligt at se hvor der er renset og hvad der mangler.

Tørrensningen indledes forsigtigt med en pensel med lange bløde hår. Der kan ligge meget støv i folder der skal fjernes, før den senere udretning af papiret, og inde ved bogens ryg. Den er forskellige metoder til yderligere tørrensning af papiret. I dette tilfælde er de mest udsatte og snavsede dele af papiret, kanterne af de kolorerede tavler der stikker ud af bogen, renset med en såkaldt sodsvamp. Den er fremstillet af opskummet naturgummi og bruges bl.a. til rensning af sodsværtede genstande, deraf navnet. Effekten kan tydeligt ses af billedet, men rensningen skal udføres med stor forsigtighed så hjørner, ombukkede kanter og udsatte dele af papiret ikke belastes. De koloredere øjne på tavlerne tåler ikke en sådan behandling, men kræver en mere nænsom specialbehandling.

Efter tørrensning af alle sider og plancher er bogen klar til næste restaurerende behandling, hvor de krøllede sider skal rettes ud. Men derom mere i et kommende indlæg.