Rotter og mennesker
Skrevet af Morten Hillgaard Bülow
den 28-09-2009
Tagged Under : Rotteforsøg, Søndagsavisen, Videnskabsformidling
Her i weekenden faldt jeg tilfældigvis over følgende sætning i Søndagsavisen:
Nye rotteforsøg viser nu, at unge, der drikker heftigt, kan få en mere risikobetonet adfærd, når de bliver voksne.” (Søndagsavisen, 25-27 sept. 2009, s. 5)
Øh, hvordan viser rotteforsøgene lige dét? fristes man til at spørge. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over de mange mulige scenarier med rotter i labyrinter, der får skylden for unge menneskers fremtidige adfærd, som citatet fremkaldte. Lidt som sommerfuglen, der skaber orkan på den anden side af jorden. Der er usandsynligt mange informationer og kausale mellemregninger imellem første del af sætningen og anden, som læseren ikke får noget at vide om. Oceaner af kausalitetsforklaringer.
Men egentlig er sætningen måske ikke så sjov, hvis man tager den som et eksempel på, hvordan medieomtaler af moderne biomedicin ofte springer virkelig mange mellemregninger over, når de rapporterer forskernes konklusioner. Den korte artikel i Søndagsavisen baserede sig på siden videnskab.dk, som igen henviser til en artikel hos American Association for the Advancement of Science (AAAS) online magasin Science, hvor der står lidt mere om rotteforsøgene, og om hvorfor alkoholindtagelse måske kan påvirke unge menneskers fremtidige adfærd.





Ja – hvordan udarter risikobetonet adfærd sig hos rotter??? Godt spørgsmål.
[...] fortsættelse på et tidligere blogindlæg, som Bente havde svaret på, kommer her en uddybning: I Science artiklen står [...]
[...] ikke om fordrukne rotter, der bliver sammenlignet med mennesker (som jeg har skrevet om tidligere her og her), men om mus, rotter og laboratorielegetøj, som ovenstående er en illustration [...]