MuseionblogMedicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv

Fornyligt havde jeg fornøjelsen af at høre historien om kommunehospitalet, der til dagligt huser store dele af Institut for Folkesundhedsvidenskab, fortalt af Thorkild I.A. Sørensen. Den er nu lagt på nettet i en forkortet udgave og den kan varmt anbefales. Historien kan findes her.

God fornøjelse!

Kunstmuseet Arken laver pt. en spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, hvordan museerne kan sikre sig en central position som aktive medspillere i fremtidens kulturelle landskab. Dvs. spørgsmål som:

• Er de danske museer på omgangshøjde med den kulturelle udvikling?
• Hvilke særlige oplevelser kan museerne tilbyde i informationssamfundets brede vifte af oplysnings- og underholdningstilbud?

Undersøgelsen (som er støttet af KUAS) udføres i dialog med danske museer og en række eksterne parter som Getty Research Institute, Getty Leadership Institute, Courtauld Institute, Tate, Københavns Universitet, Århus Universitet m.fl. Den skal munde ud i en rapport og derefter et seminar på Arken i maj 2010.

Her er Arkens følgebrev, hvor de skriver om baggrunden til undersøgelsen:

Museerne og det kulturelle landskab, som de eksisterer i, har ændret sig markant de seneste 20 år. Bevægelsen fra mono- til multikultur, nye undervisningsformer, ændringer i medievaner og forbrugsmønstre samt demokratiseringstendenser, der bringer traditionelle hierarkier og autoriteter under pres, er blot nogle af de faktorer, der stiller nye krav til museerne. De ændrede vilkår kræver, at museerne opdaterer deres selvforståelse i forhold til den omgivende virkelighed.

Samtidig er museerne blevet en markant spiller i oplevelsesøkonomien. Det danske museumsvæsen står i en overgangsfase, hvor museerne bevæger sig i retning af at være dynamiske udbydere af kulturoplevelser. Ifølge Danmarks Statistik havde de danske museer i 2008 10,6 mio. besøgende. Der er altså stor søgning til museerne, men hvad er det, museerne i fremtiden skal tilbyde de mange gæster? Det er af afgørende betydning at spørge til, hvilken rolle museet skal spille i det 21. århundrede; hvordan involverer man offentligheden i museet, og hvordan tjener museet bedst offentlighedens interesser?

Undersøgelsen gælder det samlede danske museumsvæsen og har derfor et bredt fokus på de kunst- natur- og kulturhistoriske museer. Undersøgelsen har et klart tværfagligt sigte og vil bl.a. behandle det potentiale, der kan ligge i innovative samarbejder på tværs af museumskategorier. Dens særlige opmærksomhedspunkter vil være museumsledelse, forskning og formidling. Et fokuspunkt vil desuden være behovet for at nytænke selve museumsoplevelsen ud fra et øget fokus på brugeren.

Som det er nu, er det primært universiteterne, som udvikler teorierne om museets rolle i samfundet. Her har man dog sjældent berøring med den praktiske virkelighed, som museerne navigerer i. Undersøgelsen vil udnytte museumsinstitutionens unikke placering mellem teori og praksis for at sikre et resultat, der sammentænker en teoretisk funderet kulturanalyse med de praktiske erfaringer, som museerne ligger inde med. For at sikre denne synergi vil undersøgelsen inddrage både universitetsforskere og museumsfolk, nationalt og internationalt.

Og her er spørgsmålene (om et par dage vil jeg poste mine svar her på bloggen):

1. Hvad er museumsvæsenets vigtigste opgave i fremtiden?
2. Hvad vil være den vigtigste udfordring inden for fremtidens museumsledelse, og hvordan bør museerne agere i forhold til denne udfordring?
3. Hvad er den vigtigste udfordring inden for indsamling og bevaring i fremtiden, og hvordan bør museerne agere i forhold til denne udfordring?
4. Hvordan ser du forskningens rolle på fremtidens museum, og hvad kan museerne gøre for at styrke deres forskning?
5. Hvad er museumsinstitutionens største potentiale i forhold til publikum og formidling, og hvordan udnytter museerne bedst dette potentiale?
6. Hvilke fremtidige udviklingsmuligheder ser du inden for kuratering af særudstillinger, og i hvilke retninger bør museerne nytænke deres udstillingsformater?
7. Hvad er den vigtigste fremtidige udfordring i forhold til økonomi og administration, og hvordan bør museerne agere i forhold til denne udfordring?

Der findes flere værker i den hippokratiske skriftsamling som er beregnet på at instruere begyndere i medicinstudiet i lægens korrekte opførsel over for patienter, pårørende, kolleger og kvaksalvere.
Det gælder ”Law”, ”Precepts”, ”Physician I” og ”Decorum” som alle er sent nedskrevne.

Disse småværker om etikette tåler ikke på nogen måde sammenligning med ”Eden” som er den vigtigste kilde til hippokratisk etik, men de giver direkte og indirekte et broget billede af det sundhedsmæssige marked og dermed en god forståelse for de mange uskrevne regler (der var ikke lovgivet på området) som den hippokratiske læge adlød i modsætning til andre, og som vi i dag uden videre tager for givet.

Det lille skrift ”Law” (på græsk ”Nómos”) har sammenligninger og sprogbrug som afslører at det tidligst er fra 4.årh.f.Kr.
Den der vil undervises i lægekunsten, sammenlignes med den frugtbare jord og skal (helst fra en ung alder) modtage lærerens undervisning som såsæden.
Kvaksalvere sammenlignes med statisterne i tragedier som skjult bag maske og påklædning gav det ud for rigtige skuespillere.
”Der er to former for viden: videnskab (epistéme) og formodning (dóxa). Den første bevirker indsigt, den anden at man handler i blinde.”

”Precepts” (instruktioner) kan dateres som sent nedskrevet, fordi sprogbrugen viser stor inspiration fra filosoffen Epikur (341-270 f.Kr.).
Epikur er af eftertiden uretmæssigt blevet opfattet som blot nydelsesfilosof. Han opstillede snarere realistiske, langsigtede mål for det gode liv som ikke lå langt fra lægeverdenens virkefelt.
Næsten alle oldtidens filosoffer har sat deres aftryk på lægekunsten, og lægekunsten på filosofien.
Foruden oplysninger om etikette og beskrivelse af kvaksalvere som i Molières komedier rummer ”Precepts” afsnit om udviklingen af lægekunsten som foregår ”ved at noget af det endelige mål iagttages i hvert enkelt tilfælde og sammenfattes i en helhed.” 

”Physician I” (senere datering) adskiller sig fra de øvrige 13 afsnit af ”Physician” ved at beskrive den ideelle læges sjæl og krop. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt at han opfører sig diskret og taktfuldt, han bør også sørge for selv at se sund og velsoigneret ud. Han kan f.eks. godt bruge vellugtende olier, men det må ikke være påfaldende. Han må ikke være alt for dyster eller alt for lattermild, og han skal være retfærdig og ens mod alle.

”Decorum” (meget sen datering) er endnu mere detaljeret m.h.t. den rette opførsel.
Alt bør være velgennemtænkt, når man træder ind hos den syge, og man skal være yderst opmærksom på sine bedside manners som det også hedder på græsk (prosedría).
Man skal kunne sine farmaka – de er begyndelsen, midten og fuldendelsen i lægekunsten.
Hyppige besøg tilrådes for at holde øje med sygdommens udvikling, og om patienten følger anvisningerne – om nødvendigt sættes en student som vagt.

Selv om disse småskrifter dateres til en senere periode, er indholdet som helhed i overensstemmelse med den hippokratiske tradition.
Lægen skal f.eks. opmuntre patienterne og udvise broderlig adfærd over for kolleger.

Som der står i ”Precepts”:
”Hvis der er menneskekærlighed (philanthropíe), er der også kærlighed til kunsten (philotechníe).”

I sidste uge åbnede vi en ny udstilling på Panum instituttet (se Camillas blogpost her) og i kølvandet på åbningen lancerede vi også et mindre reklamefremstød. Her på Museion har vi efterhånden prøvet forskellige tiltag for at lokke besøgende til  (med varierende succes). Således har vi benyttet os af udsendelse af direct-mails, reklamer i forskellige blade, postkort (go-cards) m.m. I sidste uge prøvede vi så noget helt andet.

Ideen var at give studerende på KUA og på Panum-instituttet mulighed for at sætte et ansigt på Medicinsk Museion. En ting er at støde på navnet på en plakat eller på et postkort, men disse medier giver ikke rigtig mulighed for at få et dybere indtryk af, hvad stedet her er for en størrelse.  Postkort og plakater er døde medier og er udmærkede som envejs-kommunikation, men hvis man har eventuelle spørgsmål kræver det at man selv gravere dybere for at få svar. Her er det noget nemmere, hvis der er en person til stede som med det samme kan besvare ens spørgsmål. Det var en af grundene til, at Medicinsk Museion i sidste uge var tilstede på KUA og på Panum-instutttet, bevæbnet med flyere, klar til at gøre reklame for stedet her.

Rent praktisk var vi til stede på KUA tirsdag og onsdag fra 11.00-13.00 og på Panum torsdag og fredag i samme tidsrum. Overordnet set må vores lille charmeoffensiv betegnes som en succes. Vi fik en fantastisk god respons fra studerende og undervisere begge steder og flere ville gerne høre mere om Museion og vores udstillinger.

Her er det Andreas der uddeler flyers på Panum-instituttet. Bemærk udstillingen i baggrunden

Kort før jul lancerede jeg en lille julequiz. Se mere her. Baggrunden var, at to af mine venner havde foræret mig en historisk sprøjte som jeg gerne ville have mere information om. Jeg lovede desuden at jeg ville annoncere vinderen den 2. februar, men da vi har haft travlt med at sætte en ny udstilling op på Panum Instituttet havde jeg næsten glemt det.

Denne quiz var langtfra nem da vi ikke havde nogle informationer om sprøjten. Museions gæsteforsker og tidligere overlæge Sven Erik Hansen var den første til at give et bud. Her på den danske blog kunne Sven Erik fortælle at han mente, at sprøjten muligvis var brugt til at behandle hæmorider. Det var et godt gæt, men det lader til at det er odontologiens område vi skal ind på.

Thomas Söderqvist, direktør på Medicinsk Museion, trak i nogle tråde og fik på den måde nogle interessante svar.

Således kunne Frank Manasek give denne forklaring:

This type of syringe was common in dentistry or in minor surgery where local anesthetics (such as lidocaine) would be used. Later syringes of this style were designed to use disposable ampoules of anesthetic, and disposable needles. (This one predates both) The needle on this example is long, suggesting its use in mandibular blocks.

Herefter kunne Alistair Kwan uddybe:

I was just about to write almost the same thing. The last time I asked a dentist about the move away from these, he said that patients are more scared of them because they are big and shiny, and harder to
keep out of sight — convenience and cost of disposables did not play into his decision, though they are primary issues in debates between surgeons, surgical nurses and hospital administrators.

If you compare with today’s common disposables, the plunger design involves a different handhold that increases control through tight spaces and increases pressure on the contents. If you try them out, you can experience how the palm-grip hold is much less subject to little wobbles in the finger and thumb joints. (A high-stability grip for the disposables is to wrap them in all four fingers of a fist, which limits where you can work.)

You can also experience how the palm-grip hold and the lighter two-finger hold are suited to injecting targets at different heights and orientations. You cannot comfortably inject straight down with the
palm grip hold unless you are leaning right over the patient. But your forearm is positioned for easy aiming sideways or forwards or upwards, as into the nerves in the mandibular joint.

For times when you want a pistol or palm grip (e.g. in veterinary medicine), there are handles for disposable syringes. The handles derive from earlier syringes in which they were inbuilt. In recent years (decades?) they have simply had the syringe removed, leaving a hollow or brackets in which to insert a disposable. Similarly with ring grips, now marketed for use by non-medical people with frail hands who need to administer to themselves or family members, and for cake decorating.

Easy disassembly makes cleaning easier but it sometimes owes more to manufacturing processes than concern for scrubbing and autoclaving. A device like this is often cheaper to mass-produce from standard stock than by building all components from scratch. If it goes together easily, it often follows that it comes apart easily as well. Today’s one-way barbed fasteners and sonic welders have of course
cancelled that rule.

Pludselig begyndte vores historie-løse genstand at give et fascinerende indblik i tandlægegerningen. Peter Morris forsatte:

These syringes are still in very common use by dentists in the UK. I don’t recognise the disposables mentioned by Alistair. Personally I always try to avoid the jab if I can which provokes friction between me and the dentist. I would say the needle is a little bit thicker than it appears in the photograph, but it may just be a matter of the scale of the photograph (and the psychological effect of it going into your mouth). A quick look on the web throws up JS Dental Manufacturing Inc of Ridgefield Connecticut. I cannot find out how long it has been in business but it seems well established.

Og tilbage til Alistair :

I should clarify a bit though: the common disposables are less stable than the big dental model when used in the mouth owing to how they have to be held. What I originally wrote (in a low-energy moment at the end of work yesterday) was unclear, though I’m sure that your exhibit writers will have no trouble doing better. (I’m now at the start of the day so am more critical of what I write!

Og det kan være at den var den kritiske attitude der fik Alistair til at komme tilbage med en sidste bemærkning:

It might also be worth indicating that some anaesthesia techniques begin with aspirating by withdrawing the plunger to suck a little on the tissue that the needle has entered. This tests whether you are in the right place: the colour of the liquid obtained indicates the extent of blood supply. If you get blood, you know to withdraw the needle and start again. (I find needle-guiding techniques very clever. Other common rules are to locate external markers for guidance, and to hit bone or a sudden resistance change as an indicator for depth. Some markers for mandibular anaesthesia are in the ear which is why the dentist puts his finger there — as target to aim for — while inserting the needle.)

Aspiration is reflected in some plunger handles: they have a ring for the thumb.

It’s more difficult to aspirate with pistol-grip and palm-grip syringes because pulling and pushing require different holds. That may entail having an assistant steady the patient’s head.

Following Peter’s post, I had a quick look at some on-line catalogues and saw that both metal and disposable plastic syringes are sold by dental equipment suppliers.

Det endte altså med at vi fik en mere detaljeret historie end jeg nogensinde havde forestillet mig da jeg først postede den originale post. Og selvfølgelig skal quizzen også have en vinder. Selvom det var et hårdt løb er der en der i særlig grad har markeret sig. Derfor har det strenge dommerpanel (som vil forblive anonymt af frygt for repressalier) besluttet at erklære Alistair Kwan for vinder. Alistair gik længere i sin besvarelse end nogen anden og det blev meget værdsat af dommerpanelet.

Så Alistair, hvis du nogensinde opholder dig i København er du meget velkommen til at komme forbi Medicinsk Museion og få din præmie.

Indlæg skrevet af Camilla Undén (Tak til Jonas for lån af privat blog)

Det er nu blevet tid til at debutere som blogger på “Museionblog”, og i den anledning har Jonas været så venlig at stille sin blog til rådighed, mens jeg venter på at blive oprettet..

Jeg vil begynde med en lille beskrivelse af ugens begivenhed på Panum, hvor vi endnu engang kunne præsentere en udstilling. Da jeg selv tog del i opsætningen af udstillingen, vil jeg lige indskyde, at det var en meget lærerig og sjov proces og ikke mindst en øjenåbner m.h.t. hvor mange detaljer, der skal være på plads, inden man kan erklære sig for Helt færdig!!

Derudover var det en stor fornøjelse at arbejde sammen med to erfarne mænd indenfor udstillingsverdenen, nemlig Jonas Paludan og arkitekt Mikael Thorsted.

Mandag d. 8 februar 2010 oprandt dagen endelig for afsløringen af vores flotte og alsidige udstilling ”Healthy Aging: a life span approach” på Panum. Det er på alle måder en unik udstilling, der på et forholdsvist lille areal formår at kombinere videnskab med legende kunst og kulturhistorie.
Med andre ord er der lidt for enhver smag og det gennemgående publikum i Vandrehallen på Panum kan frit vælge til og fra, hvad de vil kigge på eller måske nærlæse, afhængig af tid og humørluner …

Dagen var kulminationen på længere tids forberedelser: Ikke kun hvad angår den rette montering af collagerne på plader og frembringelse af en bæredygtig tråd (!!) til at holde Liv Carlé Mortensens sjove collager, med de skønne modeller på 100 år og deres livshistorier, svævende i glasmontre – Men også udarbejdelsen af plancherne med de mere videnskabelige facts om aldersprocesser. Og ikke at forglemme det grundige arbejde med at finde de rette ”hjælpeaggregater”, henhørende til den ældre, gangbesværede og dårligt seende/ hørende del af befolkningen, frem fra museets store samlinger.

Udstillingens udvalg af stokke, briller og høreapparater afspejler således på smuk og overskuelig vis, de skiftende tider og modetendenser inden for denne genre af hjælpemidler gennem de sidste par århundreder!
Og her må der siges at være sket en meget drastisk udvikling med designet (!!)

Jeg vil dog nøjes med at fremhæve et enkelt af de brilleeksemplarer, der fremvises, fra en svunden tid, som kun kan sidde fast såfremt brillebæreren også bærer paryk…! Altså ikke just en brille man lige falder over i Synoptik i dag.

Nedenstående billeder er taget på åbningsdagen, og jeg beklager kvaliteten sine steder, da jeg dels stod lidt dårligt for begivenhederne i auditoriet og ikke var helt bekendt med kameraets indstillinger og finesser…

 Der var stilhed før storm i Panums Vandrehal i timerne op til det afskærmende papir nænsomt blev flået af. Flere forbipasserende kunne mærke, at der var optræk til noget stort og spurgte nysgerrigt til ”hemmeligheden” bag papirfacaden..

 Her får Jonas nøje instrukser fra arkitekten på projektet, Mikael Thorsted, om at sætte det helt rigtige spotlight på glaspladen inden det hele bryder løs..

 Thomas Söderqvist holder tale for den store forsamling som optakt til åbningsreceptionen…

Og sidst men ikke mindst underholder det velsyngende universitetskor bl.a. med et lille potpourri over skæmte-viser, hvorfor ”Hønsefødder og gulerødder” har rumsteret i hjernen lige siden..

 Der trakteres med skønne kransekager, lakseroulader og champagne ved receptionen

 Og konservator Ion Meyer vogter ved én af de to genstandsmontre som er smukt placeret i midten af rummet…

Alt i mens Thomas Söderqvist gestikulerende fortæller historien bag værkerne.

 Her ses arkitekten og grafikeren bag udstillingen: Mikael Thorsted og Lars Møller Nielsen sammen med Carten Holt (vores administrator)

 Jonas Paludan filosoferer over dette og hint …og ser ud til at slappe af ovenpå ugens anstrengelser med at gøre klar…

 Der var et stort fremmøde. Stemningen var god og folk virkede glade og tog for sig af retterne, mens de så ud til at nyde udstillingsresultatet.

For nogle uger siden skrev jeg i anledning af en konkurrence om navnet på KUs nye intranet som afløser for det gamle intranet (kaldet PUNKT KU). Jeg foreslog ‘Closed Access’ fordi tidens ånd selvfølgelig er open access og fordi det meste som lægges på intranet med fordel kan lægges ud til open access. Intet pynter på et universitet som et gran selvironi.

Nu har kommunikationsafdelingen så udvalgt fem finalistforslag til offentlig afstemning bland i alt 1889 indkomne forslag: Agora, Intranet, KUnet, KUntra, og PUNKT KU. Og jeg som troede at kommunikationsfolk led af kreativitet og høj grad af selvreflektion. Jeg må tydeligvis tænke om.

Prognoser spillede en større rolle for de hippokratiske læger end at kunne sætte navn på en sygdom.
Det gav tryghed og tillid hos patienterne og respekt blandt kollegerne, hvis man kunne udpege de vigtigste symptomer og forudsige en akut sygdoms forløb ud fra erfaring med lignende tilfælde.
Det er også det bedste udgangspunkt for behandling, men ”at gøre alle syge raske er umuligt,” siger en af lægerne, ”det ville ellers være endnu bedre end at forudsige hvad der kommer til at ske.”
Arbejdet med indsamling af erfaring i form af sygdomsbeskrivelser ses mange steder i den hippokratiske skriftsamling. Det gælder bl.a. skrifterne med titlen prognoser.

”Prognostic”, ”Prorrhetic I ”og ”Prorrhetic II” er fra 5.årh.f.Kr., mens et fjerde skrift er en senere genudgivelse af visse dele af dem. Det er ikke med i den samlede engelske udgave, derfor betegner jeg det med titlens latinske oversættelse: ”Coacae Praenotiones”, d.v.s. ”Prognoserne fra Kos” (hvor Hippokrates havde sin lægeskole).

”Prognostic” er ifølge de antikke kilder af Hippokrates. Det er i så fald en meget nøgtern og besindig Hippokrates.
Der er ingen udspekulerede teorier om legemsvæsker eller andre skjulte årsager, men omhyggelig og systematisk iagttagelse af patienternes befindende.
Det er her man finder den berømte beskrivelse af ”Facies Hippocratica” (det dødsmærkede ansigt med dets spidse næse, hule øjne og indfaldne tindinger m.m.). Han er realistisk nok til at gøre opmærksom på at det samme udseende kan skyldes søvnløshed, diarré eller voldsom sult.
Forfatteren leder efter regelmæssige perioder i sygdomsforløbene som ved malaria, men konstaterer at de ikke kan udregnes i hele dage: ”Heller ikke året eller månederne kan tælles i hele dage.”
Han overvurderer ikke betydningen af klimatiske forhold, men kan stolt fortælle: ”De ovenfor beskrevne symptomer har vist sig holdbare i Libyen, på Delos og i Skythien”. (Libyen ligger mod syd, øen Delos var den græske verdens midte og Skythien ligger mod nord.)

Prorrhetic I er en liste med sygdomsbeskrivelser og prognoser, især gældende sindslidelser. De er uden kommentarer, men forfatteren røber ofte sin forskernatur ved spørgsmål som f.eks. her:
”Smerte i hjertet med hypochondrieregionen anspændt samt hovedpine er ondartet og ledsages undertiden af åndenød. Vil sådanne patienter dø pludseligt som i tilfældet med Lysis fra Odessos?” (nu Varna i Bulgarien) ”Hans urin blev voldsomt skummende og højrød.”

Prorrhetic II viser efter min mening bl.a. hvordan det store fokus på prognoser gjorde forebyggelse til en naturlig ting for en hippokratisk læge. Grækerne var meget opmærksomme på kroppen, og mange af lægerne havde erfaring med at sætte sunde mennesker i topform ved arbejde med elitesportsudøvere som trænede til Olympiaderne og de andre sportskonkurrencer.
Afsnit 4 handler om hvordan lægen kan sikre sig at hans ”patient” følger de anviste leveregler ved at aflægge hjemmebesøg flere dage i træk ved solopgang, d.v.s. før han har spist og motioneret, men efter hans tidlige gåtur og afføring. På det tidspunkt af dagen er både patienten og lægen skarpest.

En af De Sorte Drenge, Jacob Kjærgård, flankeret af Jonas Paludan i gang med monteringen af en at de sorte akrylplader.

Den 8/2/2010 åbner Medicinsk Museions nye udstilling, Healthy Aging - a lifespan approach, i Panums Instituttets vandrehal. Derfor har der bag Museions mure, på det seneste, været heftig aktivitet. De Sorte Drenges uvurderlige bidrag til denne udstilling har været, i samarbejde med Jonas Paludan, at påmontere de sorte akrylplader, der nu sidder bag på Liv Carlé Mortensens portrætserie fra 2007; 100 lysår, der også indgik i Musei0ns udstilling Oldetopia. Dette har ikke været nogen let opgave. Det blev overvejet om  dobbeltklæbende klisterbånd ville kunne klare opgaven, men dette blev valgt fra, da den nok ikke havde en tilstrækkelig bæreevne. I samråd med Museions Akademiske Konservator Ion Meyer blev det besluttet, at billedernes rammer ikke var museeums genstande og at kun billederne var museale genstande.  Dette muliggjorde at rammerne og pladerne kunne indgå i en symbiose holdt sammen med knofedt og skruer. Til denne krævende opgave anvendtes der blandt andet en skrue-/boremaskine, et håndbor, en syl, flere forskellige skruetrækkerere, måleværktøjer og hårdt arbejde.

Det er vigtigt ikke at beskadige de museale genstande!

Resultatet af alle vores anstrengelser kan man se i den kommende tid i Panums vandrehal!