Comments on: Museion besøger AUTOPSI

By: Ole Jensen

Ole Jensen — Fri, 28 Jan 2011 22:21:13 +0000

Skulle nogen være interesseret i anskuelsestavler så er jeg i besiddelse af ca 35 stk med forskellige temaer. Fra flodheste til Jesus – .
Jeg er på loppemarkedet i Ballerup i April med kan også kontaktes på mail. Jensen-jersie@mail.tele.dk

By: Kontekst eller ej? | Museionblog

Kontekst eller ej? | Museionblog — Mon, 12 Oct 2009 08:10:14 +0000

[...] dag skrev jeg en blogpost om udstillingen AUTOPSI i Den Frie Udstillingsbygning ved Østerport. Den affødte en række gode kommentarer som jeg gerne [...]

By: Jeppe Hørning

Jeppe Hørning — Mon, 12 Oct 2009 07:33:30 +0000

Ja, jeg synes bare hvalen var sjov

By: Adam

Adam — Thu, 08 Oct 2009 07:26:37 +0000

Historier fra videnskaben er jo ofte meget mere syrede og vilde end vores egen fantasi, men de kvaliteter dør tit, når de skal sættes i en pædagogisk og didaktiv ramme – eller når de slet ikke bliver sat i nogen ramme, som det er tilfældet i AUTOPSI. Endo-ecto var egentligt et meget godt eksempel på vellykket forskningskommunikation i og med at kunstneren fik skabt et rum, hvor vi kunne interagere med lægen, og få hans idéer og tanker præsenteret i en kontekst, der i højere grad handlede om fantasi og forestillinger end om vidensoptagelse.
Problemet med AUTOPSI er, at der ikke er skabt en god nok kontekst, der gør det muligt få beskueren at få gang i sin fantasi og indlevelse på en kreativ måde. Istedet lukker værkerne sig om sig selv.
Så som Bente rigtigt skriver, så handler det om at få konstrueret rammen på en måde, så den balancerer mellem den lammende pædagogiks Scylla og den afvisende kontekstløsheds Charybdis.

By: Bente Vinge Pedersen

Bente Vinge Pedersen — Wed, 07 Oct 2009 15:56:45 +0000

Det er noget interessant i det der skisma mellem åben og lukket kommunikation. På den ene side er en kontekstløs, men dog tematisk ordnet, udstilling en opfordring til at lade billederne tale. Der er ingen synlig kuratorstemme, der tolker billedet for os, og vi må selv tage ansvaret for at fylde mening i oplevelsen. På den anden side føler vi os snydt. Nogen ved mere – nogen ved noget, som de ikke vil dele.. Og dermed bliver formen lukket. Jeg oplever samme dobbelthed i vores egen særudstilling Del og hel. Den vil ikke trække fortolkninger ned over hovedet på sit publikum, og som konsekvens af den bevidste form, er der få tekster og kun lidt forklaring. Intentionen er at give rum for åben fortolkning, men resultatet er ofte, at publikum føler sig uden for. “man skal nok have en omvisning, for at få noget ud af udstillingen..” hørte jeg nogen sige dernede forleden. Så kunne man ønske, at publikum havde lidt mere selvtillid og lod sig gribe af det, som Thomas kalder – “at lade fantasien løbe”.. at de netop ikke efterlyser en skjult mening, som kuratorer har placeret i udstillingen, men istedet selv forsøger at skabe en mening alene ud fra det, de ser og de tanker, det bringer frem.. Så spørgsmålet er: er vi gode nok til at gøre udstillingen åben for fortolkning?

By: Thomas Söderqvist

Thomas Söderqvist — Wed, 07 Oct 2009 11:54:18 +0000

Det er jo principielt set samme udstillingskoncept som i vores nuværende lille særudstilling Blikfang og blærebilleder (http://museion.ku.dk/udstillinger/saerudstillinger/blikogblar.aspx) — dvs. at tage billederne ud af deres kontekst for at sætte fokus på det æstetiske udtryk.

Det bliver nemt til en diskussion mellem kulturhistoriske og kunstneriske præferencer. Nogle er ligeglade med kontekst og forklaring fordi de vil se billederne som de er, måske for at lade fantasien løbe afsted uden for meget staffage. Andre mangler det historiske perspektiv for at skabe mening omkring billederne.

Jeg er gået fra at være superkontekstualist til at være nærmest anti-kontekstualist, selv om jeg ‘falder i’ en gang imellem. Det er den intellektuelle del af mig som vil have kontekst.