Medicinsk Museion anmeldt i Politiken
Skrevet af Jonas Paludan
den 27-02-2009
Tagged Under : Medicinsk Museion, museums anmeldelse, Politiken
Kære alle
Medicinsk Museion er i dagens udgave af Politiken. I avisens særlige museums tillæg kan man, under overskriften “Uden bedøvelse”, læse følgende:
“Et besøg på Medicinsk Museion er ikke harmløs adspredelse; man gyser, væmmes, fascineres og bliver klogere af de mange morbide instrumenter, præparater og fortællinger om lægevidensskabens vanskelige fødsel.”
Det falder, spøjst nok, sammen med, at vi for en uge siden stod i køkkenet og snakkede om, at der var for få der anmeldte museumoplevelser.
Well…læs, nyd, besøg!




Ja, men pointen i køkkendiskussionen var (det mente jeg i hvert fald), at aviserne ikke laver særligt mange seriøse udstillingsanmeldelser, men netop kun sådan nogle “oplevelses-snippets”. Der bliver anmeldt tonsvis af skøn- og faglitteratur, gerne i helsidesformat og i bogtillæg, der skrives tit om koncerter, og den ene nye film efter den anden får et godt kritisk ord med på vejen (undtagen Bo Green Jensen i WA som kun lirer filmleksikonet af) — for ikke at tale om at stort set hver eneste teaterforestilling bliver kørt igennem anmeldermøllen. I sammenligning med disse kulturgenrer bliver museumsudstillinger meget stedmoderligt behandlet af pressen.