Kulturnyt om Del og hel.
Skrevet af Bente Vinge Pedersen
den 13-08-2009
Tagged Under : Del og hel. Brudstykker fra Biomedicinens tid, Kulturnyt
Billedet her er taget i udstillingsrummet med titlen Koldt og godt fra vores nye særudstilling Del og hel. Brudstykker fra biomedicinens tid, hvor et komplet køleanlæg er opstillet. Museets gæster er velkomne til at gå indenfor og på egen krop mærke, hvordan det er at være vævsprøve i en biobank. Før sommerferien havde udstillingsgruppens Martha Fleming og Søren Bak-Jensen inviteret journalisten Rebecca Bro fra DRs P1 program Kulturnyt med ind i kølerummet for at fortælle om udstillingen, dens tilblivelse og de tanker, der ligger bag.
Martha Fleming forklarer bl.a. hvad det egentlig er for en udstilling:
“It’s not exactly an art installation though it has involved an artist. It’s not exactly history of science though it has involved medical historians. And it’s not exactly science communication even though we have worked very closely with biomedical scientists to create it. It’s really is a unique amalgamation of these different processes, and we developed our own process to actually make the show.”
Hør resten af interviewet her eller besøg udstillingen på Medicinsk Museion, Bredgade 62, Kbh. K. onsdag, torsdag, fredag og søndag kl. 13-17.




Jeg blev særligt glad for én af de udstillede ting , som for mig illustrerer Martha’s “flertydighed:” Kortet over poliotilfælde i København 1952-3. Selve kortet er æstetisk smukt, i sarte farver og med en stor detajl-rigdom , som øjet kan gå på frydeful vandring i. Den by-historiske dimension: kortet må være fra begyndelsen af 1940′erne. Vestamager er endnu ikke inddæmmet. På vestegnen når landbrugslandet nogen steder inden for Vestvolden. I Islev er den på tyskernes foranledning påtænkte fugleflugtslinie antydet med stiplede linier.
Så er der det medicinske: Man ser hvordan tilfældene klumper sig sammen på Nørrebro, Vesterbro, Amagerbro, de tætbefolkede kvarterer så nålene er ved at sprænge kvartergrænserne. Men afspejler det en højere hyppighed af polio, eller blot en større befolkningstæthed? Det giver kortet ikke svar på.
Så er der min personlige vinkel. Jeg var omkring 10 år dengang, og boede på det indre Frederiksberg, hvor der var langt mellem polio-nålene, men faretruende tæt på Vesterbro og Nørrebro. Jeg huskeer kun en enkelt ting om epidemien. Vi var inviteret ttil fødselsdagsselskab hos en tante på Vesterbro. Mine forældre drøftede om det var tilrådeligt at gå i selskab med mange mennesker under de herskende forhold. Familiesolidariteten sejrede.