Tak for dine gode kommentarer. Det er et fascinerende emne du er dykket ned i. Jeg har netop bestilt Lene Kochs “Racehygiejne i Danmark 1920-56″, som vist lige er blevet genudgivet. Jeg glæder mig til at læse den.

Jeg kunne levende forstillet mig at det ville være en fantastisk spændende udstilling.

Har du set for resten set billedet optrykt andre steder?

Anskuelsesbilledet henviser til den tyske anatomiprofessor Johann Friedrich Blumenbach (1752-1840), der udformede den første systematiske metode til en komparativ anatomi og dermed grundlagde antropologien – i dag bedre kendt som den fysiske antropologi.

I værket De Generis Humani Varietate Natura fra 1775 indførte han en systematisk metode, kranioskopien, som inddelte menneskeheden på baggrund af sammenlignelige formbeskrivelser af det menneskelige kranium. I begyndelsen inddelte han den i fire ideelle kraniekompositioner – også kaldet racer.

I sit omfangsrige værk Collectionis Suae Craniorum Diversarum Gentium Illustratae Decades, som udkom i perioden 1790-1828, opstillede han endvidere standarder for beskrivelsen af ansigtsvinkler, hudfarve, degeneration, skønhed og grimhed og lagde sig endelig fast på fem varieteter af menneskeheden: “Kaukasiere”, “Mongoler”, “Etiopiere”, “Amerikanere” og “Malajer”.

Blumenbachs femdeling blev uhyre populær og udbredt – også i Danmark. Panuminstitutttets kraniesamling blev indrettet efter den – det ved jeg, fordi jeg er ved at færdiggøre et større værk om dansk raceantropologis historie!

I det hele taget dannede femdelingen baggrund for racebiologiske undersøgelser i Danmark og i de danske kolonier – særlig Grønland.

Samtidig dannede den udgangspunkt for geografiundervisningen i Danmark – og her var den ofte sammenkoblet med et racehierarki med kaukasieren øverst (som den “civiliserede”) og etioperen nederst (som “naturmennesket”) og med de resterende racer placeret indimellem (som såkaldte “halvciviliserede racer”). De havde igen underinddelinger efter folkeslag. Heraf stod “englænderen” øverst, fordi “han” havde “koloniseringsevne”. Danskeren kom først på 2. pladsen – selv i danske geografibøger!

Den slags geografiundervisning fandt sted helt op i 1950′erne, hvor danske lærebøger blev ændret, bl.a. under rådgivning og økonomisk støtte fra UNESCO – og i kølvandet af Holocaust også med billigelse fra de danske politikere!

Altsammen kunne der forresten laves en bogstavelig talt uhyggeligt god udstilling om. Der findes rigtig mange udstillingsgenstande – de står bare temmelig spredt rundt omkring i forskellige samlinger og skumle kældre. Men jeg tror, jeg har et overblik!

Med venlig hilsen
Poul Duedahl
Historiestudiet
Aalborg Universitet

Her fx en beskrivelse af Italienere fra et leksikon anno 1918:

Norditalienere er høje og lyshårede individer … små helt igennem mørkhårede og mørkøjede syditalienere.
Åndelig set kan Italieneren karakteriseres ved en hurtig opfattelsesevne, en stor åndslivlighed, et lidenskabeligt temperament, en stærk fantasi og en vis ubeherskethed i offentlig optræden.

… næsten snudfornuftig forstand der midt i følelseslivets … tillader ham at beregne hvad der i det enkelte øjeblik mest tjener hans fordel.

Naturlig ynde og næsten barnlig munterhed samt en mærkelig og udpræget kunstsans. Men skyggesider mangler ikke. Uvidenhed, dovenskab mangel på udholdenhed, uærlighed, lavhed overfor sin modstander, kynisme i kærlighedforhold og råhed i behandlingen af dyr er egenskaber der hos gennemsnitsitalieneren desværre er alt for hyppige.