Kontekst eller ej?
Skrevet af Jonas Paludan 
den 12-10-2009
Tagged Under : Anskuelsestavler, Autopsi, eurocentrisk, kontekst i udstillinger
Forleden dag skrev jeg en blogpost om udstillingen AUTOPSI i Den Frie Udstillingsbygning ved Østerport. Den affødte en række gode kommentarer som jeg gerne vil følge lidt op på. Bl.a. er diskussionen om kontekst interessant.
Personligt vil jeg som regel gerne have et indtryk af den enkelte genstands oprindelse og kontekst. Det gælder eksempelvis dette billede som kunne ses i udstillingen:
Hvad er baggrunden for dette billede?
Som sagt var udstillingen AUTOPSI fuldstændig blottet for tekst, hvilket havde den positive effekt, at der var bedre mulighed for at vurdere de enkelte anskuelsestavler ud fra deres rent æstetiske fremtræden. Den negative bivirkning ved denne formidlingsform er, at billeder som det ovenstående tydeligvis rummer en historie, som bliver overladt til fantasien. Her savner jeg noget så positivistisk som….fakta. Hvornår er billedet fra? Hvem stod bag produktionen af billedet? Og, lad mig da bare sige det, i hvilken kontekst blev billedet benyttet?
De associationer jeg får når jeg ser på billedet er umiddelbart ikke videre positive. Jeg tolker det på den måde, at vi her har at gøre med en rest af eurocentrisk kolonialisme. Den hvide mand på billedet er det naturlige centrum, omgivet som han er af mere eller mindre, ædle vilde. Disse vilde bærer tegn på deres etniske oprindelse (fjer hos indianeren og hårpisk hos kineseren) og stirrer alle væk fra beskueren. Den eneste der kigger direkte frem er europæeren og ud fra hans tøj, vil jeg umiddelbart skyde på, at vi befinder os engang i slutningen af 1800tallet eller starten af 1900tallet.
Det er på ingen måde sikkert at disse associationer er korrekte. Er det tværtimod mig der ligger en fuldstændig forkert tolkning ned over billedet? Det ved jeg desværre ikke, og udstillingen gav mig desværre ikke nogle svar. Adam rammer med sin kommentar sagens kerne når han siger: “Problemet med AUTOPSI er, at der ikke er skabt en god nok kontekst, der gør det muligt få beskueren at få gang i sin fantasi og indlevelse på en kreativ måde. Istedet lukker værkerne sig om sig selv.”
Jeg er helt enig og ærgrer mig over, at de mange fantastiske historier der ligger bag anskuelsestavlerne, desværre havde svært ved at komme til deres ret.
Hvis man insisterer på at blive vejledt synes jeg altid at ethvert materiale skal ses i fremstillingsårets tidsånd. Hvis man nyfortolker sagerne får man kun den nuværende tidsånd til at præge indholdet. Og den tidsånd er under konstant udvikling.
Her fx en beskrivelse af Italienere fra et leksikon anno 1918:
Norditalienere er høje og lyshårede individer … små helt igennem mørkhårede og mørkøjede syditalienere.
Åndelig set kan Italieneren karakteriseres ved en hurtig opfattelsesevne, en stor åndslivlighed, et lidenskabeligt temperament, en stærk fantasi og en vis ubeherskethed i offentlig optræden.
… næsten snudfornuftig forstand der midt i følelseslivets … tillader ham at beregne hvad der i det enkelte øjeblik mest tjener hans fordel.
Naturlig ynde og næsten barnlig munterhed samt en mærkelig og udpræget kunstsans. Men skyggesider mangler ikke. Uvidenhed, dovenskab mangel på udholdenhed, uærlighed, lavhed overfor sin modstander, kynisme i kærlighedforhold og råhed i behandlingen af dyr er egenskaber der hos gennemsnitsitalieneren desværre er alt for hyppige.
Hej Benny,
Tak for kommentaren! Den slags henvisninger er jeg helt vild med. Når man først går på opdagelse i gamle leksika er der mange skatte at finde.
Her er lidt kontekst:
Anskuelsesbilledet henviser til den tyske anatomiprofessor Johann Friedrich Blumenbach (1752-1840), der udformede den første systematiske metode til en komparativ anatomi og dermed grundlagde antropologien – i dag bedre kendt som den fysiske antropologi.
I værket De Generis Humani Varietate Natura fra 1775 indførte han en systematisk metode, kranioskopien, som inddelte menneskeheden på baggrund af sammenlignelige formbeskrivelser af det menneskelige kranium. I begyndelsen inddelte han den i fire ideelle kraniekompositioner – også kaldet racer.
I sit omfangsrige værk Collectionis Suae Craniorum Diversarum Gentium Illustratae Decades, som udkom i perioden 1790-1828, opstillede han endvidere standarder for beskrivelsen af ansigtsvinkler, hudfarve, degeneration, skønhed og grimhed og lagde sig endelig fast på fem varieteter af menneskeheden: “Kaukasiere”, “Mongoler”, “Etiopiere”, “Amerikanere” og “Malajer”.
Blumenbachs femdeling blev uhyre populær og udbredt – også i Danmark. Panuminstitutttets kraniesamling blev indrettet efter den – det ved jeg, fordi jeg er ved at færdiggøre et større værk om dansk raceantropologis historie!
I det hele taget dannede femdelingen baggrund for racebiologiske undersøgelser i Danmark og i de danske kolonier – særlig Grønland.
Samtidig dannede den udgangspunkt for geografiundervisningen i Danmark – og her var den ofte sammenkoblet med et racehierarki med kaukasieren øverst (som den “civiliserede”) og etioperen nederst (som “naturmennesket”) og med de resterende racer placeret indimellem (som såkaldte “halvciviliserede racer”). De havde igen underinddelinger efter folkeslag. Heraf stod “englænderen” øverst, fordi “han” havde “koloniseringsevne”. Danskeren kom først på 2. pladsen – selv i danske geografibøger!
Den slags geografiundervisning fandt sted helt op i 1950′erne, hvor danske lærebøger blev ændret, bl.a. under rådgivning og økonomisk støtte fra UNESCO – og i kølvandet af Holocaust også med billigelse fra de danske politikere!
Altsammen kunne der forresten laves en bogstavelig talt uhyggeligt god udstilling om. Der findes rigtig mange udstillingsgenstande – de står bare temmelig spredt rundt omkring i forskellige samlinger og skumle kældre. Men jeg tror, jeg har et overblik!
Med venlig hilsen
Poul Duedahl
Historiestudiet
Aalborg Universitet
Hej Poul
Tak for dine gode kommentarer. Det er et fascinerende emne du er dykket ned i. Jeg har netop bestilt Lene Kochs “Racehygiejne i Danmark 1920-56″, som vist lige er blevet genudgivet. Jeg glæder mig til at læse den.
Jeg kunne levende forstillet mig at det ville være en fantastisk spændende udstilling.
Har du set for resten set billedet optrykt andre steder?