http://www.museionblog.dk/hippokrates-og-luft/ Medicinsk Museion blogger om arbejdet med den medicinske kulturarv Sat, 15 Oct 2011 13:37:22 +0000 hourly 1 http://wordpress.org/?v=3.0.4 http://www.museionblog.dk/hippokrates-og-luft/comment-page-1/#comment-44 Kirsten Jungersen Thu, 14 May 2009 16:38:47 +0000 http://www.museionblog.dk/?p=1518#comment-44 Tak for den gode kommentar. Eftersom Hippokrates er blevet ikke bare brugt, men også misbrugt, vil jeg fortsætte med at udrede hvad man med nogen sikkerhed kan vide om ham, så man får et langt perspektiv på lægekunsten, og han ikke kun bliver en mytologisk figur. Tak for den gode kommentar. Eftersom Hippokrates er blevet ikke bare brugt, men også misbrugt, vil jeg fortsætte med at udrede hvad man med nogen sikkerhed kan vide om ham, så man får et langt perspektiv på lægekunsten, og han ikke kun bliver en mytologisk figur.

]]> http://www.museionblog.dk/hippokrates-og-luft/comment-page-1/#comment-43 Sven Erik Hansen Wed, 13 May 2009 09:01:19 +0000 http://www.museionblog.dk/?p=1518#comment-43 Det allermest interessante og betydningsfulde ved de hippokratiske skrifter er måske ikke hvad der stod i dem, men hvordan de blev læst og brugt af senere tider. Afhandlingen "Airs, waters, places" er nok en af dem der har haft størst "impact" i eftertiden. Den har været startpunkt for tanker om de fysiske omgivelsers betydning for grupper af menneskers sundhed, altså faget hygiejne og nutidens miljømedicin. 1700-tallet og det tidlige 1800 -tal vrimlede med medicinske topografier, hvor en bys meterologiske, vandforsyningsmæssige og andre fysiske forhold, og derefter sygdomspanoramet blev beskrevet, f.eks. Heinrich Callisens "Physisk medicinske betragtninger over Kiöbenhavn",1807-9. Institut for Folkesundhedsvidenskab havde måske slet ikke eksisteret uden denne hippokratiske afhandling ! Det allermest interessante og betydningsfulde ved de hippokratiske skrifter er måske ikke hvad der stod i dem, men hvordan de blev læst og brugt af senere tider.
Afhandlingen “Airs, waters, places” er nok en af dem der har haft størst “impact” i eftertiden. Den har været startpunkt for tanker om de fysiske omgivelsers betydning for grupper af menneskers sundhed, altså faget hygiejne og nutidens miljømedicin. 1700-tallet og det tidlige 1800 -tal vrimlede med medicinske topografier, hvor en bys meterologiske, vandforsyningsmæssige og andre fysiske forhold, og derefter sygdomspanoramet blev beskrevet, f.eks. Heinrich Callisens “Physisk medicinske betragtninger over Kiöbenhavn”,1807-9.
Institut for Folkesundhedsvidenskab havde måske slet ikke eksisteret uden denne hippokratiske afhandling !

]]>