Som man kan se på billedet er der en række forskellige genstande og jeg vil forsøge at behandle nogle af dem her på bloggen. Umiddelbart var de genstande der først fangede min interesse, de små plastikflasker med blåt, rødt og gult låg. Heldigvis er vi i besiddelse af en del produktkataloger fra forskellige producenter af laboratorieudstyr og det gjorde kurateringen betydeligt lettere.

I en af manualerne, fra firmaet Nalgene der har produceret flaskerne, finder vi følgende beskrivelse:

Safety Information Wash Bottles. Designed to help you indentify the hazards associated with solvents and other chemicals commonly used in the laboratory. One style for standard lab chemicals. Another for organic slovents. Both feature silk-screened, easy-to-recognize codes and symbols for identifying chemicals.

Som det kan ses på billedet har vi tre forskellige flasker. Den gule er uden indskrift, på de blå er der skrevet Distilled water H2O og på de røde står der Acetone Ch3COCH3. I de sidstnævnte flasker er tuden støbt ind som en del af flasken og kan således ikke fjernes. Med til de blå og røde flaskerne følger en overskuelig brugsanvisning på 4 sider.

Her får vi også begrundelsen for at støbe tuden fast i flasken.

During normal use of volatile solvents in standard wash bottles, vapor pressure builds inside the bottle and has been known to cause leakage from the spout. These wash bottles have been designed to minimize the potential of spout drippage caused by solvent vapor pressure buildup. The unique build-in vent on these NALGENE Wash Botteles allows pressure to be released and keeps solvents inside the wash bottle, not ou your lab bench. 

I brugsanvisningen finder vi også forklaringen på de forskellige farver. Farverne er koder der skal gøre det nemmere for laboranterne at få fat i den rigtige væske.

RED: acetone

WHITE: ethyl alcohol

GREEN: methanol

YELLOW: isopropanol

NATURAL: distilled water

WHITE: sodium hypochlorite

Som det desuden kan ses på flaskerne er de alle forsynet med 4 rudeformede felter. Disse felter angiver forskellige risici man bør være opmærksom på. Feltet til venstre (som på acetoneflasken er blåt) angiver heldbredsrisikoen i et nummersystem fra o til 4. 0 er normal material, 4 er deadly. Som man kan se, er acetonen angivet med tallet 1 der står for slightly hazardous. Flasken med destilleret vand scorer et rundt 0.

Den øverste rude, der på acetone flasken er rød, angiver brandfaren. Acetonen har fået tallet 3 og er således i den øvre ende af skalaen fra 0 til 4. Det destillerede vand har, ikke overraskende, fået tallet 0. Vand er, som bekendt, ikke det mest brandfarlige i verden.

Ruden til højre, der på acetoneflasken er gul og bærer tallet 0, er en indikation på det indeholdte stofs reaktivitet. Skalaen er således: 0. – normally stable, 1 – unstable if heated, 2 - violent change may occur, 3 – shock and heat may detonate, 4 – explosive. Hverken acetonen eller vandet udgør her nogen fare.

Den sidste rude angiver om der er yderligere helbredsrisici man bør være opmærksom på. Det er ikke tilfældet med det to flasker der er fremhævet her.

Flaskerne er et stykke interessant hverdagshistorie i stil med det stempel jeg tidligere har omtalt. De er en del af mange laboranters hverdag og bør selvfølgelig også bevares. Nu får de så en plads i samlingerne her på Medicinsk Musieon.

 Kejserinde Dagmars rejseapotek.

Kejserinde Dagmar (1847 – 1928) var født dansk prinsesse, datter af Europas svigerfar; Christian IX. Hun blev gift med den senere russiske Zar Alexander III, hvor hun ved ægteskabets indgåelse fik navnet Maria Feodorovna. Med Zar Alexander III fik hun bl.a. sønnen Nicolaj, der senere blev til Zar Nicolaj II og dermed også Ruslands sidste zar. Zar Nikolaj II og hele hans familie blev myrdet af bolsjevikkerne i Jekaterinburg i 1918. I 1919 flygtede Kejserinde Dagmar fra Krim over England til Danmark, hvor hun tilbragte sine sidste leveår på slottet Hvidøre i Klampenborg, nord for København. Ved sin død i 1928 blev hun stedt til hvile i Roskilde Domkirke for i 2006 at blive forenet og genbegravet ved siden af sin mand Zar Alexander III i Peter og Paul Katedralen, Sankt Petersborg.

Kejserinde Dagmars rejseapotek fra ca. år 1900 har været igennem en turbulent tilværelse fra at have ledsaget en meget berejst Kejserinde på rejser til flugten i 1919. Senere er den gået i arv til hendes datter, Storfyrstinde Olga. Denne overdrog i 1948 i forbindelse med sin emigrering til Canada rejseapoteket til familiens læge Børge Scheibel, hvis søn skænkede det til Medicinsk Museion i 2005.

Det umiddelbare indtryk af rejseapoteket er en stor slidt og ridset kuffert af kraftigt brunligt læder, der lukkes i siderne med læderstropper og messingspænder. En gylden messingplade på låget med de indgraverede stiliserede kyrilliske bogstaver ”EИB” kronet med den kejserlige russiske krone vidner om et betydningsfuldt tilhørsforhold. Først ved åbning af det omtalte kuffertlignende ”rejseovertræk” bliver rejseapotekets særlige betydning for alvor klar. Midt på en sort skindbetrukket trækasse med gyldne messingbeslag og -forstærkninger, som har været godt beskyttet af ”rejseovertrækket”, ses store kyrilliske guldprægede bogstaver: ”ЕЯ ИМПЕРАТОРСКАГО ЕЛИЛЧЕСТВА” kronet af den kejserlige russiske krone, der tilkendegiver, at rejseapoteket har tilhørt ”Hendes Kejserlige Højhed”. Mere interessant er, at indeni denne skindbetrukne kasse, præsenteres en sort lærredsbetrukket indsatsbakke med 67 små rum beklædt med vinrødt velourstof. Disse rum er optaget af flasker, flakoner og glasbeholdere i forskellige størrelser, der er mere eller mindre fyldt op med oprindelige medicinske medikamenter. Etiketter på russisk præsenterer indskriften ”Hendes Kejserlige Højheds Apotek”, samt beholderens indhold. I kassens nederste rum er en samling kirurgiske instrumenter, tandlægeinstrumenter, injektionssprøjter, vægte med lodder og meget mere.

Kejserinde Dagmars rejseapotek dokumenterer et bredt velopdateret udstyrs- og medikamentindhold til håndtering og behandling mod alskens sygdomme omkring år 1900, hvilket var en kejserinde værdigt. Her er alt lige fra æter til opium og zinksulfat, fra sovemidler til midler for malaria og tyfus, for lungebetændelse og hjertesygdomme. Der er desinfektionsmidler, gigt- og gigtfebermidler, hoste- og smertestillende midler. 

Rejseapoteket er således ikke kun et unikt klenodie for Medicinsk Museion, men også et unikum for den medicinsk- og farmacihistoriske kulturarv. Det dokumenterer omfanget og typen af medicinske medikamenter og udstyr, der blev bragt vidt omkring med en så betydningsfuld person som Kejserinde Dagmar. Ydermere er det et vidnesbyrd om, hvordan medikamenterne blev doseret, blandet og efterfølgende håndteret i en tid, hvor apotekeren spillede en signifikant rolle i forhold til nutidens industrielt fremstillede medikamenter.

Disse vigtige unika er sammen med det kulturhistoriske og endda håndværksmæssige aspekt et afgørende grundlag for sikring og bevaring af Kejserinde Dagmars rejseapotek for eftertiden. Således har konservatoren taget hånd om rejseapoteket med tanke på formidlingsaspektet; at være en betydningsfuld person, nemlig Kejserinde Dagmar fra det magtfulde og storslåede russiske zardømme, værdig.

Det indledende arbejde forud for konservatorens arbejdsproces med rejseapoteket, har været et omhyggeligt dokumentationsarbejde i form af en detaljeret registrering af hver enkelt genstand i rejseapoteket med angivelse af placering, udseende, størrelse, materiale og evt. indhold, samt en tilstands- og skadesvurdering suppleret med fotodokumentation. Dermed opbygges et detaljeret fyldestgørende overblik over hver enkelt detalje i de enkelte genstandes historie, funktion, udseende og bevaringstilstand. Dette er fundamentale elementer, som udgør det næste skridt i konservatorens arbejdsproces; restaureringsarbejdet med nøje dokumentation af indgreb understøttet af fotodokumentation, så fremtidens konservatorer er informeret. Under restaureringsarbejdet tilstræbes det at gøre så lidt som overhovedet muligt. Dette til trods for at tidens tand har sat sine tydelige spor på Kejserinde Dagmars rejseapotek.

Rejseapoteket fremstod som helhed meget smudsigt og støvet, hvilket i sig selv var det største problem. Den omfattende mængde af smuds- og støvpartikler bidrog visuelt til et kedeligt gråligt fejlslagent indtryk af rejseapoteket og dets funktion. Ydermere var de en stor nedbrydningsfaktor, idet de kan indeholde skadelige partikler fra blandt andet luftforureningen i form af gasser, såsom svovloxider, nitrogenoxider, ozon og svovlbrinter, samt være glimrende grobund for mikroorganismer. Alt i alt faktorer, der kan forårsage uoprettelig ødelæggende fysisk og kemisk skade på rejseapoteket, hvilket skal undgås.

Det første skridt var således en omhyggelig tørrensning af rejseapotekets enkelte genstande vha. pensel og forsigtigt støvsug. Vanskelige smudsige områder blev renset med vatpind/klud fugtet med demineraliseret vand. Resultatet af denne omfattende rensningsproces var meget tydelig, idet det synliggjorde et detaljeret billede af rejseapotekets enkelte genstandes bevaringstilstand, både fysisk og kemisk. Dette lettede banen for restaureringsarbejdets næste skridt, nemlig at foretage nødvendige indgreb og at tilføje så lidt som muligt til gavn for Kejserinde Dagmars rejseapotek fremtidige bevaring.

De afrevne læderstropper på rejseovertrækket blev fæstnet til deres oprindelige plads. Løse og hængende beklædningspartier på den skindbetrukne kasse, på den indvendige indsatsbakke og på æsker med udstyr blev lagt tilbage på overfladen. Dette gælder også løse og krøllede papiretiketter på flere af flaskerne og beholderne i indsatsbakken, som blev rettet ud og lagt tilbage. Rust- og kobberkorrosionspletter på hhv. stål- og messingoverflader blev forsigtigt afrenset, så overfladen blev stabiliseret. Desuden blev skæve og løse hængsler rettet ud og skruet fast.

Forsidens højre læderstrop før og efter indgrebet. Læderstroppen er restaureret med en syntetisk limfilm, BEVA 371, billede 2. Dernæst er der foretaget en retouchering med brunt indfarvet japanpapir, billede 3. På det sidste billede ses det færdige resultat.

Billedet til venstre viser den sorte skindbetrukket trækasses  løse og hængende beklædningspartier, samt skæve og løse hængsler før fastlægning og udretning. Til højre ses det færdige resultat.   

Desværre kunne alt ikke lade sig gøre restaureringsmæssigt, idet Kejserinde Dagmars rejseapotek også repræsenterer konserveringsmæssige udfordringer. Nemlig de syntetiske materialer, som her tilhører den første generation af plastiske materialer. På de mange flasker og flakoner i indsatsbakken ses rødlige kapper af naturgummi, som mere eller mindre er bevaret. Naturgummiet har med tiden undergået kemiske forandringer, således det er gået fra at være et blødt og smidigt til et hårdt og skrøbeligt materiale, der nemt splintrer. Desværre er der konserveringsmæssigt ikke udviklet metoder til aktiv konservering af naturgummiet, udover at der må tys til præventiv konservering i form af opbevaring i mørke i et stabilt køligt klima for at reducere nedbrydning af naturgummiet.    

Efter ca. 3 måneders restaureringsarbejde inklusive dokumentation i form af rapport med supplerende fotos fremstår Kejserinde Dagmars rejseapotek stabiliseret og vil under de rette opbevaringsforhold være sikret for eftertiden. Således kan en unik historie med et kultur -, medicin- og farmacihistorisk aspekt for fremtiden formidles på Medicinsk Museion værdigt for en russisk danskfødt kejserinde fra et af verdens mest magtfulde og storslåede riger, Det Russiske Zardømme.

Et af skrifterne ”Use of Liquids” tager udgangspunkt i behandlingsform og ikke i sygdom.
De nævnte væsker er således ikke legemsvæskerne, men de flydende stoffer lægen tager i anvendelse: vand, saltvand, eddike og vin til at varme, køle, rense, blødgøre, fugte, tørre og pleje kroppen.
De bruges indvortes og udvortes og f.eks. i en varmedunk til en dårlig arm.
”Da huden sidder på ydersiden af kropsvarmen i den udvendige kulde, er den under stærk indflydelse af begge dele og har et stærkt behov for hver af dem, men stærkest for varme med henblik på velvære.”
Mens saltvand er godt for de skrammer sømænd får, er drikkevand bedst til at rense jern- og bronzeinstrumenter med.

To af skrifterne hører tæt sammen. ”Haemorrhoids” og ”Fistulas” beskriver behandling af hæmorider og fistler i endetarmen. Behandlingen er hovedsageligt kirurgisk i form af brænding, skæring og skrabning, men der er også et arsenal af medikamenter at vælge imellem.
Ved den drabelige brænding anbefales det patienten at råbe op, da råb får endetarmen til at stikke ud. Nogle assistenter holder ham ubevægelig ved at holde fast i hans hoved og arme.
Kondylomer kan somme tider fjernes med en finger (”Gør det uden at han opdager det, ved at tale til ham imens”).
Til kvinder tages lidt blidere og mere velduftende midler i brug.
Fistler kan man ifølge skriftet bl.a. få af slag, roning og ridning. Igen renses, rodes og rumsteres der med alle mulige medikamenter og indgreb. Der anvendes speculum (katoptér) og suppositorium (balánion). Det behandlede sted kaldes sædet (hédra/hédre) eller endetarmen (archós).

Det sidste af disse skrifter er det længste. Det handler om behandling af hudlidelser og alle former for ydre læsioner. Den engelske titel er ”Ulcers” af mangel på en helt dækkende gengivelse af det græske ”hélkea”. Forfatteren er en læge med stor erfaring på området, og han anvender både mindre kirurgiske indgreb og medikamenter indsamlet fra et meget stort geografisk område.
Hvis det er rigtigt, at skriftet er fra 5.årh.f.Kr., kan det have været en inspirationskilde for Aristoteles’ elev Theofrast som regnes for grundlægger af botanikken.

Personlig er jeg ret vild med vores nyerhvervelse. Indrømmet, den fortæller ikke om en stor medicinske opdagelse eller om en berømt medicinske forsker, men jeg synes at den fortjener en chance for at blive en del af samlingen her på stedet. Umiddelbart er der noget tiltalende ved stemplet, for det er ganske udpræget et stykke hverdagshistorie vi har med at gøre her. Tanken om, at stemplet har været brugt igen og igen, uden tanke på dets videre skæbne, er fascinerende. Det er formentligt kun ganske få danske læger, som ikke på et eller andet tidspunkt, har stillet deres sult i kaninen. På den måde har stemplet, på sin helt egen måde, bidraget til medicinens historie.  

Stemplet blev fundet i kælderen under Panum-bygningen og bærer spor af, at det muligvis har stået der et stykke tid. Enkelte steder kan der nemlig ses små rustpletter. Noget af det første jeg gjorde var at prøve stemplet og det viste sig at være en god ide. På etiketten på stemplets forside kan man nemlig se at stemplet tilhører Panumkantinen, men når man benytter stemplet kommer endnu et ord frem (se den gule post-it nedenunder). Ordet Personaleforeningen dukker op.

Det næste naturlige skridt var at opsøge kantinen for at få flere oplysninger om stemplet. Selvom personalet var meget venligt, var der dog ingen af dem, som kendte noget til vores nye genstand. Og det kan risikere at blive stemplets skæbne. For uden ydereligere oplysninger er vi henvist til rent gætværk mht. stemplets historie. Derfor er chancen for at stemplet faktisk ender som en del af vores samlinger desværre nok ret små. Medmindre der da er nogen som læser denne blogpost og kan fortælle mere om stemplets brug. Vi hører gerne mere. Er det en fantastisk genstand eller er det noget gammelt skrammel?

Anatomen Thomas Bartholin (1616-1680) var central i berømmelsen af Københavns Universitet i 1600-tallet. Hans virke er en samling af gode historier, om de Europæiske universiteter, om religionskonflikter, om videnskabens vilkår i 1600-tallet og om akademisk stræben i et hårdt konkurrencemiljø.
I foredraget vil der blive fokuseret på, hvordan hele billedet af en 1600-tals videnskabsmand kan ændre sig, hvis man inddrager hans ikke-videnskabelige udgivelser i en undersøgelse. Var Bartholin overtroisk? Var han ukritisk overfor overleveringer? Kan man overhovedet kalde ham videnskabelig?
Foredraget vil bygge på en konkret medicinhistorisk undersøgelse af lægen og anatomen Thomas Bartholins virke i 1600tallet. Her vil det blive demonstreret hvor store forskelle de forskellige historieteoretiske positioneringer overfor medicinhistorien kan føre til, når analyseresultater sammenlignes

Det lyder interessant og tippet er hermed givet videre.

Desuden bør jeg næsten gøre opmærksom på, at et af Bartholins værker kan opleves i Medicinsk Museions særudstilling frem til 4. april 2010. Det drejer sig om Neu-verbesserte künsliche Zerlegung des Menschlichen Leibes fra 1677. Bogen er slået op på en side der viser et anatomisk stik af trillinger forbundet til moderkagen og den er bestemt et besøg værd.

Thomas Bartholin

Ingen af de fotograferede genstande er normalt udstillet, men nu hvor de alligevel er blevet støvet af til fotografering, har vi sammensat en lille udstilling, som åbner senere denne uge. Mere om den i de kommende dage – lige nu vil jeg bare opfordre alle til at få fat i et blad og nyde de flotte billeder og medfølgende historier.

Operationer finder vi derimod i det hippokratiske skrift ”Physician”. Efter beskrivelse af den ideelle læge i afsnit I beskrives lys og bandagering inden for samme tradition som ”In the Surgery”, men af en anden forfatter. ”Physician” regnes da også for nedskrevet senere end ”In the Surgery”.
I femte afsnit står der: ”Under det håndarbejde som vedrører skæring (tomé) eller brænding (kaûsis), kan hurtighed eller langsomhed være lige værdifulde.” Et enkelt snit skal foretages så hurtigt som muligt, for at volde patienten mindst mulig smerte, men ved mange snit vil langsomhed og pauser gøre smerteintensiteten mindre.
Både brede og spidse skalpeller af bronze kan bruges, alt efter hvor på kroppen der skal skæres, idet visse steder bløder så stærkt at det kan være svært at standse blodstrømmen trods ombinding. Det gælder f.eks. behandling af åreknuder (kírsoi). Dette eksempel viser at operationerne bestod i mindre indgreb som tømning af bylder og skarifikation ved kopsætning. I samme retning peger den omstændighed at patienten sad på en stol (díphros eller hédre) med lægen siddende foran sig. 
Grækerne lå ned, når de spiste, men de sad åbenbart gerne op, når de var syge (og når de fødte).
Sidste afsnit drejer sig om behandling af sværdhug og pileskud som bylægen normalt ikke kommer ud for. Derfor må han drage i felten, hvis han ønsker erfaring på det område.

Anledningen til udstillingen er dermed givet, idet selvsamme journalist netop bringer en artikel i bladet Ud & Se, som kommer på gaden 1. marts, om Medicinsk Museion med fokus på de seks vidt forskellige ting, hun har udset sig.

En fotograf, Jes Larsen, har derfor også været på besøg på Medicinsk Museion for at tage billeder af de 6 objekter til at supplere artiklen med. (jf. Bentes blogpost: genstandsstyling)  

Der har med andre ord været en længere optakt til den lille udstilling, men nu spidser forberedelserne til!

De valgte genstande er meget forskellige fra hinanden og rummer hver især særegne og meget interessante historier, der skal præsenteres på appetitlig vis i form af posters og billeder.

At genstandene netop repræsenterer vidt forskellige genrer, indenfor museets store medicinske samling, vil min afsløring af genstandenes identitet netop nu kunne bekræfte: Vi har således at gøre med:

1) en sømandstatovering fra omkring århundredskiftet, 2) hønsefugle, som har fået foretaget en slags kønsskifteoperation, der gør, at hanen har udviklet hunlige kønskarakterer, mens hønen, derimod, har udviklet hanens karakteristiske fjerdragt og kam .

 Dertil kommer: 3) et lille barneskelet med tydelige symptomer på engelsk syge (rachitis), 4) Kejserinde Dagmars( 1847-1928) fantastiske rejseapotek, 5) et smukt lungepræparat samt 6) en lille fin øreknogle, der illustrerer det indre øres labyrintiske anatomi hos mennesket.

 Genstandene er så forskellige, at de måske ikke ligefrem “taler sammen” eller kan siges at udgøre et overordnet tema, og derfor er titlen, på selve udstillingen, også stadig under kraftig overvejelse! - Mon egentlig ikke, det efterhånden er på sin plads også at sætte en præmie på højkant her, til den som knækker koden og kommer på den endelige titel?

De udvalgte genstande fra Ud & Se har været taget under kærlig behandling af museets to konservatorer Nanna Gerdes og Ion Meyer. Der er nok navnlig blevet arbejdet hårdt på at reparere Dagmars rejseapotek og shine det op, så det nu atter er blevet en kejserinde værdigt!

De nedenstående billeder kan måske gi`et lille indtryk af genstandenes forskelligartethed:

På billedet ses Nanna Gerdes i færd med at lægge sidste hånd på Dagmars fine forede medicinkasse fra ca. år 1900. Den indeholder operationsudstyr i alle afskygninger, og diverse krukker, flakoner og glasbeholdere med medicin imod alkens onder…

Og Knud Sands (retsmediciner og seksualbiolog 1887-1968) kønsmanipulerede høns, ser ud til at være mere end klar, til at blive vist frem på udstillingen i en fornem hønsemontre…

Udstillingen er, trods sin lidenhed, værd at komme ind at se! Ikke mindst i lyset af dens store diversitet i genstande og emner. Jeg vil derfor opfordre alle som læser denne blog til at komme forbi Medicinsk Museion, og slæbe venner og familie med, til en hyggelig og overskuelig udstilling, som man netop kan læse lidt om på sin togrejse i Marts måned, hvis man altså rejser med DSB.

Da jeg netop er ved at læse en bog om korstogene fandt jeg et interessant eksempel på, hvordan korsfarernes lægekunst blev opfattet af en arabisk læge. Det er en god skildring som jeg hermed tillader mig at dele. I Lars Peter Visti Hansens bog Korstogene. Idé og virkelighed (s. 94) finder vi følgende beskrivelse: 

Den sysirske læge Thabit beretter, i Usama ibn Munqidhs erindringer, om en oplevelse fra korsfarerrigerne omkring 1140.

De bragte mig en ridder med en byld på benet og en kvinde, der led af feber. Jeg lagde et lille grødomslag på ridderen; hans byld åbnede sig og blev bedre. Hvad kvinden angik, forbød jeg hende visse spiser, og jeg sænkede hendes temperatur- Jeg var tilstede, da en frankisk læge ankom og sagde: “Den mand kan ikke helbrede dem!” Så spurgte han, henvendt til ridderen: “Hvad foretrækker du: at leve med et enkelt ben eller dø med begge ben?”. Ridderen svarede: “Jeg foretrækker at leve med et enkelt ben”. “Så bring en stærk ridder og en skarp økse hid”, sagde lægen. Det varede ikke længe, før ridderen og øksen kom. Jeg var til stede. Lægen strakte patientens ben ud på en træblok og sagde så til ridderen: “Skær hans ben af med øksen; hug det af med et eneste slag!” . For mine øjne huggede ridderen kraftigt til, men skar ikke benet af. Han gav den ulykkelige mand et hug til, som fik marven til at løbe ud af knoglen, og patienten døde øjeblikkeligt.

Hvad kvinden angik, undersøgte lægen hende og sagde: “Det er en kvinde med en djævel i hovedet, som har besat hende. Rag hendes hår af hovedet.” Det gjorde de, og hun begyndte igen at spise som hendes landsmænd, hvidløg og sennep. Hendes feber blev værre. Da sagde lægen: Djævelen er kommet ind i hendes hovede.” Idet han tog ragekniven, skar han et kors i hendes hovede og flåede huden i midten så dybt, at hovedeskallen blev blotlagt. Så gned han hendes hoved med salt. Kvinden derimod udåndede øjeblikkelig. Efter at have spurgt dem, om min tjeneste stadig var påkrævet, of efter at have fået negativt svar, vendte jeg tilbage, idet jeg havde lært noget om deres medicinske forhold, som jeg hidtil havde været uvidende om. “

Det er en fantastisk interessant beskrivelse af kulturmødet mellem de to læger. Dog er jeg en smule overrasket over beskrivelsen af amputationen. Når man viser rundt i vores samlinger her på Museion fortæller man ofte om kirurgernes arbejde. Her beskriver man, hvordan kirurgen ville gennemskære huden og musklerne, eksempelvis med et segl, hvorefter han ville save knoglen igennem. I ovennævnte beskrivelse lyder det til, at kirurgen anbefaler et hug direkte gennem både bløddele og knogler. Mit spørgsmål er så; hvilken af de to metoder anses for at have været den mest udbredte?

Jeg har faktisk glædet mig en del til at komme i gang med at se nærmere på kassen, for hvem ved? Måske finder vi her uvurderlige genstande til belysning af den medicinske kulturarv. Noget af det som især fangede min interesse var at der i kassen lå et segl der forestillede en mand der spejler sig. I spejlet ser man, at mandens hud er blottet så der er frit syn til organerne. Denne écorché er omkranset af ordene Universitetets Medicinsk-Fyseiologiske Institut. Det er altså en del af medicinens universitære historie vi har at gøre med her.

Det er vores samlingsleder her på Medicinsk Museion der har det sidste ord og bestemmer om sagen skal indgå i samlingen, men for at lette hans arbejde har jeg her lavet en overordnet beskrivelse af kassens indhold. Umiddelbart personfølsomme oplysninger er dog fjernet i denne gengivelse.

 Kassen indeholder de følgende genstande:
- Et segl. Seglet er udført i metal (muligvis bly) og forstiller en mandsfigur (en écorché) der holder en skål med ild i den ene hånd og en slange snoet omkring en stav i den anden (en æskulapstav). Han står foran et spejl og i spejlet ser man hans organer spejlet. Billedet er omkranset af følgende inskription: Universitetets Medicinsk – Fysiologiske Institut. Sammen med seglet ligger der en lille lap papir med følgende indskrift: Universitetets Medicinsk – Fysiologiske Institut Juliane Maries Vej 28 København ø.

- Filmrulle. Et stk. filmrulle i blå kassette. På kassetten er der påklistret to etiketter. Den ene er instituttets adresse på Panum den anden har følgende indskrift: Mircocirculation 1. Part Magratic Sound. Med blyant er tilføjet navnet: P. Koch Jensen. Rullen er Made in England af Tuscan Cinematic LTD i London.

- En brun æske (10,5 gange 13,4 gange 3 cm) med titlen Histoire. Den indeholder en række glasplader med indgraveret motiv. Mange af disse er portrætbilleder.

- En brun æske (10,5 gange 13,4 gange 3 cm) der også indeholder glasplader med motiv.

- En grå æske (19,5 gange, 13,5 gange 3 cm) det også indeholder glasplader. Dette er muligvis originalindpakningen da æsken er mærket Nur bei rotem licht offnen! og Agfa Chromo-jsorapid – platten. Af kulturhistorisk interesse er, at det er I.G. Farbenindustrie-Aktiengesellschaft som har produceret dem.

- En kuvert der også indeholder et segl. Det er samme motiv som på det andet segl.

- En kuvert der indeholder en glasplade med et motiv. Hvad dette motiv forstiller, er en smule uklart. Kuverten indeholder desuden en lille papirspose (16 gange 7 centimeter), der på den side har et billede af et stempel og bærer inskriptionen: John R. Hanson stempelfabrik og gravær anstalt. Yale laase nøgler Tlf. Central 354-8593-8594 Østergade 26 København K. Posen indeholder en lille (2,5 gange 1,5 cm) metalplade (bly?) der kan afgive et tryk. Det er dog svært at aflæse hvad trykket siger, men det ligner en signatur. I kuverten ligger også et brev, hvor brevhovedet siger: Teleefon Central 3623 F.Hendriksens ReproduktionsAtelier Kiøbenhavn Stormgade 12 K. Postgirokonto 22221. Brevet er en smule svært at tyde, men lyder ca. således: Hr. Do. Kaj Kjern-Jensen [uklart]. Beklager at maate sige Dem at det er den [uklart]Opgave jeg har været stillet over for – og det vil i Aarenes Løb sige en Del. – Hvis De i Lup ser på [uklart] vil De se at den er kommet igennem i alle Linier med en fin Skraben i [uklart]sig naar Trykfarven bliver ført paa. Kort sagt, naar Trykkeren skal have Typerne til at trykke [uklart], vil Vignetten her blive alt for sort og tung. Jeg maa alvorlig tilraade at De, med Billedhugger J. Bjerg’s Tilladelse, ladet en imhyggeligt og kyndig Tegner tegne den om i Pen, som det er nu vil det kun blive Skufflse for alle Parter – trods al Flid og Slid. Det er en Ætsning der i den Grad kræver ”Farveføling”. Trykkes den sammen med f.eks. større Typer, der skal have mere Farve, vil Vignetten blive for tung og sort! [uklart]Med Højagtelse Deres ærbr. K. Hendriksen.

- En lille skål i metal

- 11 små bægre i metal der er udvirket så de passer sammen.

- En kuvert med indskriften Medicinsk-Fysiologisk Institut A. Panum Instituttet. Blegdamsvej 3 – 2200 København N. Desuden prydes kuverten af instituttets segl og indskriften 2 stk. Kuverten indeholder et cirkulært stykke papir (med en diameter på 4 cm) med et billede af instituttets segl, samt endnu et stykke papir (9,5 gange 12,5) også med et billede af instituttets segl.

Jeg har tidligere fortalt om de trykplader vi også fandt på Panums oprydningsdag. De fandt ikke nåde for vores samlingsleders strenge blik. Om samme skæbne vil overgå denne kasse med genstande vil vise sig.