Fantastisk genstand eller gammelt skrammel?
Skrevet af Jonas Paludan 
den 05-03-2010
Tagged Under : indsamling til museer, kuratering, kuratering af museale genstande, Panum kantinen
På billederne herunder ses et ganske almindelig stempel. Ikke ligefrem noget strålende kulturhistorisk objekt med relation til den medicinske kulturarv – eller hvad? Stemplet var en af de genstande som vi indsamlede på oprydningsdagen på Panum, som jeg tidligere har skrevet om her. Nu er det så blevet tid til at vurdere om genstanden skal blive en del af samlingen her på Medicinsk Museion.
Personlig er jeg ret vild med vores nyerhvervelse. Indrømmet, den fortæller ikke om en stor medicinske opdagelse eller om en berømt medicinske forsker, men jeg synes at den fortjener en chance for at blive en del af samlingen her på stedet. Umiddelbart er der noget tiltalende ved stemplet, for det er ganske udpræget et stykke hverdagshistorie vi har med at gøre her. Tanken om, at stemplet har været brugt igen og igen, uden tanke på dets videre skæbne, er fascinerende. Det er formentligt kun ganske få danske læger, som ikke på et eller andet tidspunkt, har stillet deres sult i kaninen. På den måde har stemplet, på sin helt egen måde, bidraget til medicinens historie.
Stemplet blev fundet i kælderen under Panum-bygningen og bærer spor af, at det muligvis har stået der et stykke tid. Enkelte steder kan der nemlig ses små rustpletter. Noget af det første jeg gjorde var at prøve stemplet og det viste sig at være en god ide. På etiketten på stemplets forside kan man nemlig se at stemplet tilhører Panumkantinen, men når man benytter stemplet kommer endnu et ord frem (se den gule post-it nedenunder). Ordet Personaleforeningen dukker op.
Det næste naturlige skridt var at opsøge kantinen for at få flere oplysninger om stemplet. Selvom personalet var meget venligt, var der dog ingen af dem, som kendte noget til vores nye genstand. Og det kan risikere at blive stemplets skæbne. For uden ydereligere oplysninger er vi henvist til rent gætværk mht. stemplets historie. Derfor er chancen for at stemplet faktisk ender som en del af vores samlinger desværre nok ret små. Medmindre der da er nogen som læser denne blogpost og kan fortælle mere om stemplets brug. Vi hører gerne mere. Er det en fantastisk genstand eller er det noget gammelt skrammel?
Hej Jonas, jeg synes ikke stemplet er hverken fantastisk eller noget skrammel. Det er en ganske almindelig, småkedelig kulturhistorisk genstand fra det sene 20. århundrede — som ‘fortæller’ os at Det Sundhedsvidenskabelige fakultet havde en kantine. Ikke meget mere, men heller ikke mindre. Og selvfølgelig skal vi have den i samlingerne, ligesom vi samler på hospitalsuniformer og andre småkedelige ting.
Personlig er jeg enig i, at stemplet bør være en del af samlingen, men jeg kan huske at vores samlingsleder ikke var specielt begejstret for ideen.
Desuden er det vel altid en afvejning, hvor langt man skal gå i den retning. Bør vi eksempelvis indsamle kopper og tallerkner fra kantinen, rengøringspersonalets mopper og værktøj fra håndværkerne på Panum? De er alle undværlige i den daglig drift af stedet og det er genstande som vi forholdsvis let kan få fat på.
Spørgsmålet er ikke polemisk. Tværtimod mener jeg at det er uhyre relevant.
Jamen, det er rigtigt. Vi kan nok ikke spare alt. Men ting og sager som er specifikt knyttet til stedet synes jeg er bevaringsværige (som dette stempel som netop ikke har tilhørt Banstyrelsen). Mht. til gulvmopper og tallerkener — ja, hvis der står Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på dem, så burde vi nok have en hver af slagsen. Værktøjet er med stor sandsynlighed ikke specifikt for Panum; men der kan jo være specialværktøj som er blevet brugt til at justere forsøgsdyrsburer med fx.
Set fra et formidlingsmæssigt synspunkt mener jeg også at det kan give god mening. Det er ikke umuligt at Museion en dag vil lave en udstilling om hverdagslivet på Panum og her ville stemplet give god mening.
[...] er et stykke interessant hverdagshistorie i stil med det stempel jeg tidligere har omtalt. De er en del af mange laboranters hverdag og den bør [...]